Lavbundsjorde kræver faglighed – ikke social dumping

Debat

Lavbundsjorde kræver faglighedikke social dumping

Udtagning af lavbundsjorde er en vigtig del af den grønne omstilling, men det kræver faglighed, ordentlige vilkår og uddannede hænder, hvis jordene skal blive en gevinst for både klima og arbejdsmarked

Billedtekst
“Grøn omstilling må ikke ske på bekostning af arbejdsmiljø, sikkerhed eller ordentlige lønforhold,” mener Allan Busk, 3F.
Foto: Colourbox
Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning. Bland dig i debatten nedenfor - eller send dit indlæg til os her.

Danmark skal udtage tusindvis af hektar lavbundsjorde for at nedbringe CO2-udledning og genskabe natur. Det er en vigtig del af den grønne omstilling. 

Læs også:Fagbevægelsen: Investeringer i grøn omstilling vil skabe mindst 200.000 jobs

Men mens vi taler om klimaeffekten og naturen, er der en anden side af opgaven, vi skal tage lige så alvorligt: Nemlig arbejdskraften bag.

For det kræver kvalificerede hænder at omlægge vandløb, fjerne dræn, håndtere jord og etablere vådområder på en måde, der holder – både teknisk og miljømæssigt. 

Når store grønne anlægsopgaver sættes i gang, er der altid en risiko for, at laveste pris vinder

Det er ikke bare gravearbejde. Det kræver uddannede fagfolk med viden om hydrologi, natur, jordbund og maskiner. Og det skal gøres ordentligt.

Derfor må vi også sætte ind for at sikre uddannet arbejdskraft, hvis vi vil undgå social dumping og dårligt udførte projekter.

Omstilling uden kompromis  

Når store grønne anlægsopgaver sættes i gang, er der altid en risiko for, at laveste pris vinder – og at opgaver ender hos firmaer, der ikke spiller efter reglerne, eller bruger udenlandsk arbejdskraft uden overenskomst og ordentlige vilkår.

Klimaet skal ikke reddes på billige løsninger og underbetalt arbejdskraft

Det må og skal vi undgå. Grøn omstilling må ikke ske på bekostning af arbejdsmiljø, sikkerhed eller ordentlige lønforhold.

Løsningen? Vi skal investere i opkvalificering og uddannelse, støtte de grønne erhvervsuddannelser og sikre, at udbud stiller krav om ordnede forhold og faglig kompetence.

Læs også:Billigst er ikke bedst – EU’s udbudsregler skal sikre fair konkurrence

Lavbundsjorde kan blive en motor for både klima og job – men kun hvis vi gør det på en måde, hvor kvalitet og ordentlighed går hånd i hånd. Klimaet skal ikke reddes på billige løsninger og underbetalt arbejdskraft.

Allan Busk

Gruppeformand, Den Grønne Gruppe, 3F

Kommentarer

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 16.04.2025 - 13:27

De velhavende og de rige udleder 4-6 gange så meget CO2 som gennemsnits danskeren gør.

CEPOS/Liberal Alliance mener ikke der skal gribes andet end med de CO2 afgifter der er indført. De mener det på sigt vil få de velhavende og de rige til at sætte deres udlednnger ned i en tilstrækkelig grad.

Samtidig med den udånding mener Liberal Alliance de velhavende og de rige skal have flere skattelettelser - Som jo så passende kan neutrallisere de føromtalte CO2 afgifter som de velhavende og de rige bliver pålagt gennem deres overforbrug.

Og så er vi tilbage til udgangspunktet. De velhavende og de rige kommer gennem denne CEPOS/LA konstruktion til at kunne fortsætte med at udlede 4-6 gange mere CO2 i forhold til gennemsnits danskere.

Og Gud, hvor har de da fortjent det. Alle deres mange penge giver dem ret til at fortsætte den hæmningsløse udledning. Og klimaet? Ha ha ha. Det er da ikke deres problem. Det må Fru og Hr. Danmark tage sig af ved at sætte deres udledninger ned gennem CO2 afgifter og gennem de enorme husleje stigninger der er sket de seneste år i Danmark og som fortsat er i sin spæde start. Når Fru og Hr. Danmark skal betale mere og mere af deres løn til huslejestigninger, så bliver de tvunget til at sætte forbruget og dermed deres CO2 udledning ned. Samtidig krasser de velhavende og de rige endnu flere penge sammen så der fest og overforbrug og enorme CO2 udledning kan forsætte.

Velkommen til Liberal Alliances drømme Danmark.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 16.04.2025 - 13:30

Fru og Hr. Danmark skal holdes igang. Med arbejde, fodbolt, håndbolt og anden sport, børn, afdrag på villa, bil så de ikke får overskud til at brokke sig. Men bare træde videre i forbrugsmøllen. De er under god kontrol - Ingen protester herfra.

Indsendt af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 16.04.2025 - 22:57

Klimaet ændre sig ikke når bare vi pålægger CO2-afgift på flyvning, landbrug og olie/gas med mere.
Klimaaktivisterne undgår behændigt at nævne de 3 helt store "klimasyndere" som er:
-Overbefolkning, befolkningen er mere end tredoblet siden år
1950 fra 2,5 milliarder til nu mere end 8 milliarder.
-Våbenindustrien som fremstiller våben og materiel kun til brug for død og ødelæggelse, som vi nu ser i Ukraine, Gaza, Yemen, Sudan med flere.
-Militæret, som aftager våbnene til soldaterne som bruger dem til de pågældende landes krige uden hensyn til civilbefolkningen. Når krigen er slut vender de i stort tal hjem som "veteraner" med PTSD.
Hele verdens militærbudget udgør ca. 16 tusinde milliarder alene til "krigsbrug". Gad vide hvor stor påvirkning det har for vort klima og miljø? Hvor er Greta Thunberg og hendes "slæng" af klimaaktivister henne for at stoppe dette vanvid? Når, nej de har jo travlt med at kræve stop for al privat flyvning, som dog kun udgør mindre en 4% af verdens samlede CO2-udslip. Hvorfor undersøger man ikke hvor stort CO2-udslip våbenindustrien, militæret og de deraf følgende krig medføre? jeg tror det langt overstiger hvad flyvning medføre for ikke at tale om de menneskelige tragedier p.g.a de igangværende krige. Bliver vælgerne i verdens lande aldrig klogere? på tiden vælger de psykopater som Vladimir Putin, Donald Trump, Netanyahu og lignende "despoter" som deres ledere, jeg siger velbekomme.

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 22.04.2025 - 20:35

Nu er det jo ikke klimaet, vi skal redde, men os selv. Og så kan man selvfølgelig diskutere, om vi overhovedet er værd at redde!
Og hvad der er værst - koprutter eller russiske raketter? Det første kan vi gøre noget ved, det sidste er uden for pædagogisk rækkevidde, præcis som svenske Greta.

Allan Busk har selvfølgelig ret - vi kan ikke sætte hvemsomhelst til at stå for nogetsomhelst. Så vidt jeg erindrer, er priskriteriet ikke eneste mulighed under EU-udbud. Der er også et kriterie, der hedder pris og kvalitet. Det betyder, at man vægter pris og kvalitet lige højt. Mange offentlige udbud har kun pris som kriterie. Jeg ved ikke, i hvor mange sammenhænge, man alene kan sætte pris som kriterie - ofte naivt forbundet med en nøje kravspecifikation, som ingen alligevel tjekker op på om overholdes - før det ER gået galt. Man kan ikke skrive sig ud af nødvendigheden for kontrol. Firmaer skal baggrundtjekkes og der skal være overordnet opsyn af ansvarlige projektledere, der er behørigt uddannede. Vi gider simpelthen ikke se flere sager, hvor myndighederne har svigtet deres ansvar!!!

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.