Sådan skriver Ritzau, der altså erkender, at den undersøgelse, som de netop har foretaget på baggrund af svar fra socialdemokratiske regions- og byrådsmedlemmer samt lokalformænd, hverken er repræsentativ eller præsterer en særligt høj svarprocent.

Alligevel er Ritzau klar til at fælde følgende dom: ”S-bagland ønsker kursskifte fra partitop om kvoteflygtninge”. Det forhindrer altså ikke en hård vinkel og en meget entydig konklusion, at man har et svagt og problematisk datagrundlag.

Meget lav svarprocent
Svarprocenten i den dugfriske Ritzau-undersøgelse ligger på blot 22 procent og ud af dem er det blot 18 procent, der tilslutter sig synspunktet om, at ’Danmark igen bør tage imod kvoteflygtninge’. Hvad mon de resterende 78 procent af de socialdemokratiske græsrødder mener? Hvem er det mon, der ikke svarer, og hvad mon de mener?

Det giver ikke mening at bruge en ikke-repræsentativ undersøgelse til at give et generelt indtryk af, hvad hele baglandet mener

De spørgsmål kan vi aldrig få besvaret, men alligevel træffer Ritzau den skarpe konklusion om, hvad der er holdningen for hele ”S-bagland” og hvad ”mange af partiets græsrødder mener”. Det er at løbe med en halv vind, for der er ikke er datagrundlag til at sige noget om hele ’S-baglandet’ eller bare ’mange af græsrødderne’. Det er ikke dækning for de generelle udsagn og slutninger, som Ritzau lægger for dagen.

[read-also]

Netavisen Pio har tidligere gennemgået og analyseret mediernes brug af spørgeskemaer til at afdække holdningerne blandt medlemmerne hos Socialdemokratiet, Danske Folkeparti og Venstre. Ofte med undersøgelser, hvor medierne selv må indrømme, at undersøgelse ikke er repræsentative. Mats Bordacconi, der er ph.d.-studerende og underviser i brugen af spørgeskemaer på Journalistuddannelsen på Syddanske Universitet giver denne kritik af mediernes spørgeskemaer:

”Det giver ikke mening at bruge en ikke-repræsentativ undersøgelse til at give et generelt indtryk af hvad hele baglandet mener. Undersøgelsen kan sagtens bruges til at give et indtryk af hvad de adspurgte mener, men det kan ikke generaliseres til baglandet.”

Tvivlsomt konfliktpotentiale
Endelig er der også en problematisk præmis, som Ritzau bygger deres artikel på, nemlig at holdningen til kvoteflygtninge i det socialdemokratiske bagland – hvis altså Ritzau havde datagrundlag til rent faktisk at lave den konklusion – skulle skulle være i modsætning til holdningen i partitoppen.

Vi ville egentlig helst have, at man kun tog kvoteflygtninge. Det er den bedste måde at fordele flygtninge på

Ritzau bringer nemlig selv et citat fra Socialdemokratiets udlændingeordfører Dan Jørgensen (S), der ligesom de citerede medlemmer fra Socialdemokratiet er positivt stemt over for at åbne op for modtagelse af kvoteflygtninge. De citerede ønsker, at man åbner op for kvoteflygtninge igen – selvom en enkelt påpeger, at det skal være med skelnen mellem økonomiske migranter og flygtninge. Fra Dan Jørgensen lyder det:

”Vi ville egentlig helst have, at man kun tog kvoteflygtninge. Det er den bedste måde at fordele flygtninge i verden på... Men eftersom vi ikke kan gøre noget ved dem, der kommer hertil, fordi vi er underlagt konventionerne, så bliver vi desværre nødt til i nogle år at sige nej til kvoteflygtninge.”

Den socialdemokratiske udlændingeordfører Dan Jørgensen (S) ønsker altså også at åbne op for kvoteflygtninge, når grundlaget er på plads og asylsystemet er parat.