Lavere dagpenge skader dynamikken på arbejdsmarkedet

Den danske arbejdsmarkedsmodel, populært kaldet flexicurity, har vist sig som en stor succes, også under krisen. Men de senere års nedskæringer på blandt andet dagpengeområdet truer med at undergrave modellen.
En stor del af danskerne arbejder, arbejdsløse kommer hurtigt tilbage i beskæftigelse og både ungdomsarbejdsløsheden og langtidsledigheden er, set i et internationalt perspektiv, relativt lav i Danmark.

Det er nogle af konklusionerne i rapporten Et godt sikkerhedsnet skaber fleksibilitet på arbejdsmarkedet om den danske om den danske arbejdsmarkedsmodel, flexicurity-modellen, som AE-Rådet har i dag offentliggør.

Modellen blev berømt op gennem nullerne, hvor den blev flittigt studeret af både forskere og politikere fra omverdenen. De seneste år er der imidlertid sket et skifte i den hjemlige debat, hvor modellen i stigende grad fremstilles som en del af problemet, end en del af løsningen.

En række politiske nedskæringer, blandt andet på dagpengeområdet og på voksen- og efteruddannelse, har desuden rokket alvorligt ved nogle af de grundpiller, modellen bygger på.

Fleksibilitet, tryghed og opkvalificering
Flexicurity-modellen går kort fortalt ud på at kombinere tre elementer: Fleksibilitet, hvor det er nemt at hyre og fyre medarbejdere og nemt for de ansatte at skifte job, tryghed i form af en relativ høj arbejdsløshedsunderstøttelse (dagpenge) og en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der sørger for løbende opkvalificering, så deres kompetencer matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet.

Hvor liberalt orienterede traditionelt har set fleksibilitet og tryghed som hinandens modsætninger – folk gider ikke arbejde, hvis de kan få høj arbejdsløshedsunderstøttelse – så vender flexicurity-modellen logikken på hovedet: Tryghed er netop forudsætningen for fleksibilitet. Det høje sociale sikkerhedsnet gør, at virksomhederne løbende at tilpasse antallet af medarbejdere til konjunkturerne, fordi medarbejderne ikke, som i eksempelvis Central- og Sydeuropa, har krav på lange opsigelsesvarsler og store kompensationer.

En stor del af danskerne er i arbejde
Rapporten går blandt andet i rette med påstanden om, at det danske sikkerhedsnet betyder, at mange parkeres på sidelinjen. Tværtimod er Danmark blandt de EU-lande hvor den største andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder har et arbejde. Den såkaldte beskæftigelsesfrekvens er i Danmark på over 70 procent, mens EU-gennemsnittet ligger på omkring 65 procent. Samtidig viser rapporten også, at danskerne er det EU-land med den næsthøjeste arbejdstilfredshed blandt de ansatte.

Ifølge rapporten har flexicurity-modellen også været en gevinst under krisen. Godt nok steg arbejdsløsheden voldsomt i starten af krisen, men netop fleksibiliteten har betydet, at både ungdomsarbejdsløsheden og langtidsledigheden, som kan være svær at få bugt med, ikke er steget nær så meget som i mange af de omkringliggende lande. Det hænger også sammen med, at Danmark er et af de lande, som er hurtigst til at få de arbejdsløse tilbage i job. Det går igen op med den udbredte forestilling om, at de høje danske ydelser spænder ben for en effektiv jobindsats.

Trods de tilsyneladende succeser for den danske arbejdsmarkedsmodel er der dog også grund til bekymring. Flere af de senere års reformer har nemlig gjort sikkerhedsnettet på arbejdsmarkedet dårligere. Det gælder ikke mindst dagpengereformen fra 2010, hvor perioden blev halveret fra fire til to år, mens genoptjeningskravet blev sat op fra et halvt til et helt år. Også indførelsen af et loft over kontanthjælpen har ifølge AE-Rådet svækket sikkerheden og skabt en utryghed, der kan gå ud over fleksibiliteten.

”Der er ikke noget, der tyder på, at dagpenge og kontanthjælp holder folk tilbage fra at arbejde. Danmark er et af de EU-lande, hvor allerflest er i job. Vi spiller hasard med fleksibiliteten, når vi skærer i særligt dagpengesystemet. Sikkerhedsnettet er en vigtig forsikring mod arbejdsløshed for det brede flertal af lønmodtagere. Det er hele fundamentet for den høje fleksibilitet og til stor glæde for både arbejdsgivere og lønmodtagere. Hvis vi bliver ved med at file i fundamentet under vores arbejdsmarked, vil dynamikken og den store fleksibilitet begynde at vakle” siger AE-Rådets Erik Bjørsted.

AE-Rådet anbefaler desuden, at der sættes ind med målrettet opkvalificering og uddannelse af arbejdsstyrken, for at sikrer, at den kan matche fremtidens behov på arbejdsmarkedet.


Kommentarer fra Facebook