Lavere kapitalskatter gavner de rigeste

Regeringen planer om at sænke skatten på aktie- og kapitalindkomst vil give den rigeste procent skattelettelser for 340 millioner kroner. Alligevel oplyser regeringen ikke, hvad tiltagene vil betyde for uligheden.
Som vi fortalte på Netavisen Pio allerede på dagen for regeringens fremlæggelse af 2025-planen, lægger regeringen op til at sænke skatterne på både kapitalindkomst og aktieindkomst. De to forslag til lavere skatter har imidlertid den seneste måned stået meget i skyggen af diskussionen om lavere topskat.

Nu har AE-Rådet regnet nærmere på konsekvenserne af at nedsætte de to skatter. Og konklusionen er klar: Det er først og fremmest de rigeste, som får gavn af nedsættelsen af de to skatter. Den rigeste procent af befolkningen får i gennemsnit en gevinst på 7.000 kroner af de to forslag. De 2-10 procent rigeste får i gennemsnit en gevinst på 500 kroner, mens de resterende 90 procent får en gevinst på blot 30 kroner!

kapitalaktie

Større lettelser i kapitalskat end i topskat
Regeringen vil i 2025-planen sænke skatten på aktieindkomst under 51.700 kroner sænkes fra 27 til 25 procent. På aktieindkomst mellem 51.700 og 150.000 kroner sænkes den fra 40 til 35 procent. Det betyder en skattenedsættelse på 7.915 kroner for personer, der har aktieindkomst på 150.000 kroner eller derover.

Samtidig vil regeringen sænke skatten på kapitalindkomst over 42.800 kroner med fem procentpoint, fra 42 til 37 procent. Kapitalindkomst kan eksempelvis være rente indtægter. Der er her ingen øvre grænser for, hvor meget den enkelte kan få i skattelettelse.

Ifølge AE-Rådet beregninger vil der blandt den rigeste procent være personer, som får en skattelettelser på over 30.000 kroner om året som følge af den lavere skat på kapitalindkomst. Dermed overstiger de højest lønnedes gevinst ved lavere kapitalskat faktisk deres gevinst ved regeringens planlagte lettelse af topskatten, som kan udgøre op til 21.000 kroner om året.

De to forslag vil tilsammen koste statskassen 680 millioner kroner om året. Heraf vil den rigeste procent sætte sig på præcis halvdelen, nemlig 340 millioner kroner

Regeringen indregner ikke effekt på ulighed
Selvom der altså er tale om, at de højeste indkomster får flere penge, har regeringen ikke indregnet effekterne af lavere på kapitalindkomst og aktieindkomst i opgørelsen af, hvordan 2025-planen vil påvirke uligheden i Danmark.

Regeringen skriver ganske vist i 2025-planen, at uligheden, målt ved den såkaldte ginikoefficient, vil stige med 0,4 procentpoint. Men regeringen har her kun indregnet effekterne af de tiltag, der indgår i regeringens udspil til skattereform, Jobreform.

De lavere kapitalskatter indgår imidlertid ikke i skattereformen, men er ifølge regeringen blandt de initiativer, der skal sikre mere vækst i samfundet. Derfor har regeringen heller oplyst, hvad de lavere kapitalskatter har af konsekvenser for uligheden.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen skal torsdag i samråd om de samlede konsekvenser for uligheden i Danmark som følge af regeringens 2025-plan.


Flere artikler om emnet

Annonce