Lavere priser på fødevarer fra 2028: Nu dufter det for alvor af valg før sommerferien

Seks milliarder afsat

Lavere priser på fødevarer fra 2028: Nu dufter det for alvor af valg før sommerferien

SVM-regeringen har indgået en bred politisk aftale om at der afsættes seks milliarder kroner årligt til sænkning af fødevarepriserne fra 2028

Billedtekst
Fødevarepriser bliver sænket i 2028. Det har et bredt politisk flertal aftalt onsdag
Foto: COOP/Siine Fiig

Tirsdag indgik SVM-regeringen aftale med SF og Enhedslisten om en fødevarecheck til befolkningsgrupper, som er hårdest ramt af de høje fødevarepriser.

Onsdag formiddag har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) - sammen med forligspartierne SF, Danmarksdemokraterne, De Konservative, De Radikale og Alternativet - så præsenteret endnu en aftale, der skal afbøde virkningerne af de høje fødevarepriser.

Læs også:Så er fødevarechecken klar: Se her om du er blandt de heldige

Aftalen betyder, at der afsættes seks milliarder kroner årligt til at sænke fødevarepriserne fra 2028.

Den konkrete model aftales senere 

Først på et senere tidspunkt aftales den præcise model for, hvordan fødevarepriserne vil blive sænket. En ekspertgruppe skal nu - i samarbejdet med erhvervslivet - se på, hvordan fødevaremomsen sænkes mest effektivt.

To modeller ligger pt. på bordet

To modeller ligger pt. på bordet: 

Enten kan man helt fjerne momsen på frugt og grønt. Den model ønsker regeringspartiet Moderaterne.

Man kan også sænke momsen på alle fødevarer for de seks milliarder kroner. Den model foretrækker Venstre.

En sænkning af fødevaremomsen fra de nuværende 25 procent til 20 procent er fra flere sider nævnt, som en konkret mulighed.

Det ledende regeringsparti , Socialdemokratiet, har ikke lagt sig fast på nogen konkret model. Dog har statsminister Mette Frederiksen (S) udtalt, at hun nok hælder til at sænke momsen på fødevarer generelt. Det samme gentager finansminister Nicolai Wammen (S) under et pressemøde onsdag formiddag i Finansministeriet.

Men med dagens aftale ved vi forbrugere altså nu, at vi fra 2028 kan se frem til lavere priser på fødevarerne. Enten i form af markant billigere frugt og grønt - eller ved en moderat sænkning af fødevarepriserne generelt. 

Ekspertgruppen skal afrapportere sidst på året.

Lønløft, skattereform, nedsættelse af el-afgiften

Ud over onsdagens aftale om moms og tirsdagens aftale om fødevarechecken har SVM-regeringen gennemført en række yderligere initiativer for at løfte danskernes købekraft, skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse: 

"Det gælder blandt andet skattereformen, lønløftet til velfærdsmedarbejdere, forhøjet ældrecheck, nedsættelse af elafgiften til EU’s minimum de næste to år, afskaffelse af afgifter på kaffe og chokolade samt afskaffelse af bogmoms. Desuden er beskæftigelsesfradraget til seniorer øget, og forældrebetalingen i daginstitutioner er reduceret."

Designet til snarligt valg

Politiske kommentatorer vurderer ret entydigt, at tirsdagens og onsdagens aftale - sammen med de aktuelle meningsmålinger, der viser markant optur til Socialdemokratiet og Moderaterne i kølvandet på Grønlands-krisen -, betyder, at statsminister Mette Frederiksen (S) højst sandsynligt vil udskrive valg til afholdelse allerede før sommerferien.

Læs også:Ny måling: Socialdemokratiet og Moderaterne går markant frem

Folketingsvalget skal under alle omstændigheder afholdes senest 31. oktober i år.

Berlingskes politiske analytiker, Bent Winther, peger desuden på, at tirsdagens og onsdagens to aftaler skal "sætte en kæp i hjulet" på Dansk Folkepartis hårde fødevarepris-kampagne, der har kørt i månedsvis, og som især har været rettet mod Socialdemokratiet. 

DF-melodien i kampagnen har, ifølge Winther, været, at de høje fødevarepriser er SVM-regeringens skyld, og særligt Socialdemokratiets skyld. Med de to aftaler har Socialdemokratiet taget en del af luften ud af DF-kampagnen, vurderer Winther.

Opdateret kl. 20.15 

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 28.01.2026 - 11:05

Gæk, gæk, gæk,
En fødevarecheck.

Gæk, gæk, gæk,
Mette giver penge væk

Gæk, gæk, gæk,
Fra Wammens pengesæk

Gæk, gæk, gæk
Mon til lever og lidt spæk?

Gæk, gæk, gæk,
Mon til nye vinterdæk?

Gæk, gæk, gæk,
Eller til en dag med pjæk?

Gæk, gæk, gæk,
Snart er pengene væk!

Gæk, gæk, gæk,
Mette flyver nok så kæk…

Gæk, gæk, gæk,
Lars Løkke si’r ikke et kvæk!

Gæk, gæk, gæk,
Troels forskanser sig bag en hæk…

Gæk, gæk, gæk,
En fødevarecheck?
Lose kun smiler knæk og bræk…

Gæk, gæk, gæk,
Ulven lurer bag en blå bæk…
Tænk en føde-vare-check

Gæk, gæk, gæk,
Nu 6 milliarder skrevet med blæk,
Ach, du lieber välgerin,
Alle(s) sit weg, weg, weg,

Indsendt af Johannes Peter… (ikke efterprøvet) den Onsdag den 28.01.2026 - 14:43

Lad os bare få det valg - vi er mange der gerne ser Mette F fortsætte. Hun er den bedst egnede til posten som statminister i denne omvæltningernes tid- hvem fra opositionen kan det Messersmith eller Vanopslag - næppe ....
Penge til nedsættelse af mons og fødevarecheck er fine og gode resultater.

Indsendt af Nicholas Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 28.01.2026 - 16:44

Stort set alle andre EU/EØS lande har forskellige moms satser. Så hvorfor ikke i danmark?

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Onsdag den 28.01.2026 - 20:46

Som svar til af Nicholas Jensen (ikke efterprøvet)

Rigtig mange IT-systemer skulle så laves om til at kunne håndtere mere end bare moms eller ikke moms.

Det koster både penge og tid. Og det har langt fra alle små firmaer.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 28.01.2026 - 18:55

Nu har der været råbt op om at momsen på fødevarer er alt for høj og at det er et problem Det prøver regeringen og aftalepartierne så at se om de kan finde et svar og en løsning på , så er det åbenbart også galt .
Det sgu ikke nemt det her , for uanset hvordan man vender sig , så vil r…. altid pege bagud .

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Onsdag den 28.01.2026 - 19:21

Valget kommer, når det er rette tid. Der skal være fri på.
Men håber Mette F. Fortsætter. Gerne i midterregering.

Indsendt af Bo Thomassen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 28.01.2026 - 20:24

Hvorfor fastsætter og regulerer danske politikere ikke markedet via lovgivning og eksportrestriktioner?

Nu bliver det nok bare fedt- og sukkerafgiften om igen....
Momsen sænkes, og producenter, mellemled og forhandlere hæver priserne, så de bliver for forbrugerne som før moms-sænkninen...

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 28.01.2026 - 20:45

Mon ikke vi får Storebededag tilbage efter folketingets sommerferie. Lige før valget udskrives.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 28.01.2026 - 22:56

Gæk, gæk, gæk,
Store Bededag for altid væk

Gæk, gæk, gæk,
Mettes fejl pakkes i en sæk

Gæk, gæk, gæk,
Danske fagforeninger får smæk

Gæk, gæk, gæk,
Socialdemokratiet er en blanko check

Indsendt af poul boie pedersen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 29.01.2026 - 01:58

Det står til stadig undren, at når fødevarepriserne stiger, er der ingen der arbejder for det indlysende, at de bliver sat ned.
Men er da da ikke virksomhedernes privilegium af fast sætte priser.
Men det er kun de, der ikke er funderet i ideen med markedsmekanismen, der kan mene det.
For den gode opfinder/opdager af markedsmekanismen, Adam Smith, var det en guddammelig vision, at markedet på forunderlig vis fordeler de producerede varer fornuftigt blandt forbrugerne.
Da han opstillede sin teori beskrev han forudsætningerne for et fungerende marked, nemlig at indkomstuligheden ikke var for voldsom, og især, at der på markedet er fuld konkurrence, således at netop konkurrencen holder priserne i ave, og dermed producenters og handlens enkeltoperatørers avancer.
Siden opdagede man, at det skete desværre ikke, og ved sidste århundredeskifte opdagede man i USA at visse enkeltoperatører var så økonomisk stærke, at de kunne lave markedsmanipulation ved at udmanøvrere konkurrenter med magt og derefter udnytte deres monopolstilling til at hente overnormale profitter.
Da man dengang kunne indse, at monopoludnyttelse har en umiskendelig lighed med tyveri, førte det i USA til den dengang stærkeste lov mod monopolisering og andre typer konkurrencebegrænsning, antitrustlovene, med instrumenter, så man f.eks. tvangsopdelte selskaber, der ikke optrådte sobert under behørig konkurrence.
Og så er vi tilbage i Danmark og fødevarepriserne.
Danske fødevarer følger nemlig slet ikke ikke fødevareprisen på verdensmarkedet. Og det skyldes at danske fødevareproducenter har faktuelt monopol.
Med de stigninger vi har set i priserne de seneste 5 år, kan man roligt sige, at de feder sig i groft tyveri i lommerne på forbrugerne; og det er især forbrugere med lave indkomster, der betaler relativt mest af deres forbrug i dagligvareforretningerne, for vi kan jo ikke leve uden mad..
Indtil 89 havde vi et monopoltilsyn, der skred ind overfor ulovlige prisgevinster grundet konkurrencebegrænsning.
Men det blev i skyggen af Reagans og Thatchers neoliberalisme afskaffet i flere lande, herunder Danmark, og lige siden er profitterne steget helt urimeligt i forhold til lønindkomsterne.
Så med denne lange indledning kommer vi til den banale sandhed.
Den neoliberale periode har været guldregn på kapitalejerne og årsag til en løbende svækkelse af ligheden i samfundet, også her i Danmark, og netop fødevareproducenterne har i de senere år ligget i spidsen i det samfundsmæssige tyveri, vi ser her.
Og hvorfor har politikerne så ikke ladet Pris- og forbrugerstyrelsen gribe ind overfor ulovlighederne?
Men der er jo fordi Venstre på landbrugets vegne opfeder den lille gruppe af landmænd, (vi er nu nede på 6200 aktive landmænd i Danmark), der skal have rigelig kompensation, når de nu ikke må svine jorden, grundvandet og havet til i et absurd svineri gilde.
Så den helt enkle metode til at forbedre forbrugernes stilling på dagligvaresiden, det er såmænd bare at lave indgreb i den ulovlige prisdannelse!!!
Det vil føre prisen tilbage til et rimeligt niveau, og ikke være belastet af alverdens fordelingspolitiske komplikationer.
Og kunne man nå til den erkendelse, ville det måske være en god ide at se områder igennem, hvor der alt for længe har eksisteret en helt ukritisk holdning til vinding uden indsats hos kapitaladelen.
Man skal jo huske på, at i en kørende virksomhed, der engang blev grundlagt af en dygtig og samfundsgavnlig entreprenør og udvikler, er det jo medarbejderne, der på daglig basis skaber værdierne, medens aktionærerne feder sig i passivitet i sofaen med hele overskuddet.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.