Den smalle Venstre-regering har fra dag 1 villet sænke topskatten fra 15 til 10 procent. Men med en klar afvisning af det ønske fra både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, synes flertallet at være langt væk, selv om Liberal Alliance har glædet sig over den politiske vilje fra Venstre til at kigge på topskatteprocenten.

Derfor har Lars Løkke nu bragt et kompromisforslag på banen, som skal hæve topskattegrænsen. Ved at hæve beløbsgrænsen for, hvornår man betaler topskat, fra 459.000 til 750.000 kroner om året, vil Løkke tækkes de øvrige partier, som kunne tænkes at indgå i en kommende skattereform.

Regeringens fordelingspolitiske linje er altså fuldstændig klar. Ned med topskatten, mens de gamle, psykisk syge og børnene betaler gildet.

Dermed vil omtrent 350.000 danskere fritages for at betale topskat, men måske lige så vigtigt vil de, der tjener over 750.000 kroner om året, i praksis få en stor skattesænkning, fordi beløbsgrænsen er hævet. Det, som de hidtil har betalt topskat af op til den nye, foreslåede grænse på 750.000 kroner, vil de altså ikke betale topskat af i fremtiden, men alene for indkomsten over 750.000 kroner.

Sammen med det vedtagne håndværkerfradrag og eksempelvis den foreslåede lavere aktiebeskatning toner Venstre-regeringen altså rent flag.

For mens man foreslår at beskære topskatten for de rigeste danskere og finansiere boligejernes renoveringer i villakvartererne, står menuen over de kommende år på massive besparelser i velfærden, uddannelsessystemet og hjælpen til de svageste borgere i det danske samfund og verdens fattigste.

Den bebudede nulvækst blev altså forvandlet til minusvækst i kommunerne

Som vi tidligere har beskrevet her på netavisen, er der i Venstres finanslovsforslag lagt op eksempelvis at skære 100 millioner kroner af boligstøtten til de fattigste pensionister. SR-regeringens såkaldte "ældremilliard" blev fjernet med et snuptag i løbet af denne sommer for siden at blive afløst af en pakke på 500 millioner kroner til ældre patienter i sundhedsvæsnet. I praksis er det altså en forringelse på 500 millioner kroner.

Selv om sundhedsminister Sophie Løhde (V) har efterfølgende sagt, at pengene godt kan blive fundet, har Venstre-regeringen som en del af finansloven foreslået at lukke Livslinien om natten, hvilket har mødt stor kritik, netop fordi mennesker med særligt ondt i sjælen kan have særligt behov for dette tilbud i nattetimerne.

Regeringen har lagt op til at spare 8,7 milliarder kroner på uddannelse over de næste fire år. De generelle velfærdsområder, som kommunerne har ansvaret for, vil også holde for. Med det såkaldte "omprioriteringsbidrag" vil kommunerne over de kommende år skulle aflevere 1 procent i gebyr til Finansministeriet, hvilket har medført store protester fra landets kommuner, som frygter store velfærdsnedskæringer. Den bebudede nulvækst blev altså forvandlet til minusvækst i kommunerne. Der kommer heller ikke flere penge til daginstitutionerne, som SR-regeringen ellers lagde op til før valget.

Samtidig har regeringen foreslået et loft over kontanthjælpen og indført en markant lavere integrationsydelse til udlændinge. I en tid med historisk mange flygtninge og stor uro flere steder i verden skal ulandsbistanden også bidrage til Venstres store regnskab med 2,3 milliarder kroner.

Regeringens fordelingspolitiske linje er altså fuldstændig klar. Ned med topskatten, mens de gamle, psykisk syge og børnene betaler gildet.