Laveste andel offentligt ansatte i 30 år

Antallet af offentligt ansatte per borger har ikke været lavere siden 1986. Og faldet vil fortsætte de kommende år, viser prognose fra tænketank
Vi bliver flere og flere som skal deles om pædagogerne i daginstitutionen, lærerne i folkeskolen og sygeplejerskerne på hospitalet. Antallet af offentligt ansatte per borger er nemlig faldet gennem de seneste år – og vil ifølge regeringens prognoser falde yderligere i årene fremover.

For mens antallet af danskere i arbejde er historisk højt, så er antallet af ansatte i den offentlige sektor faktisk faldet en smule. Og når det sammenholdes med, at der bliver flere danskere, så er konsekvensen, at der i dag er det laveste antal offentligt ansatte til rådighed per borger i årtier.

Ifølge Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, så bekræfter undersøgelsen en forestilling om, at der er blevet skåret ned på den offentlige velfærd: ”Diskussionen om vækst i den offentlige sektor bliver ofte meget abstrakt. Så med den her analyse vil vi give en illustration af den der opfattelse af, at den offentlige service bliver mere og mere skrabet, og at det bliver sværere og sværere at levere en ordentlig velfærd til borgerne.”

Faldet med 6 procent siden 2010
Mens der i 2010 var cirka 145 offentligt ansatte per 1.000 danskere, så er der i dag knap 135 offentligt ansatte per 1.000 danskere. Et fald på 6,5 procent. Dermed er forholdet mellem borgere og antallet af offentligt ansatte det laveste i over 30 år. Vi skal helt tilbage til 1986 for at finde en lavere antal.

Antallet af offentligt ansatte per borger steg stødt op gennem 1980’erne. Efter et mindre fald i begyndelsen af 1990’erne steg det igen frem til starten af nullerne. Men siden 2010 er det gået drastisk nedad.

Ifølge Lars Andersen så skyldes udviklingen, at der i en række år efter finanskrisen var meget lav vækst i de offentlige udgifter: ”Der har virkelig været smalhals i det offentlige forbrug siden 2010. Væksten har i mange år ligget omkring eller lige over nul. Det afspejler sig i antallet af offentligt ansatte.”

Vil gøre op med ”visnepolitik”
Regeringen lægger op til, at væksten i det offentlige forbrug kun skal stige med 0,3 procent om året, helt frem til år 2025. Det vil ifølge regeringen egne fremskrivninger betyde, at antallet af offentligt ansatte falder yderligere de kommende år. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet på tallene og er kommet frem til, at der med regeringens prognoser kun vil være 127 offentligt ansatte per 1.000 borgere i 2025.

Det vil være et fald på 12 procent i forhold til 2010 og være det laveste antal siden starten af 1980’erne.

Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht mener, at tallene viser, at der er brug for at lægge kursen om og øge de årlige udgifter til den offentlige sektor.

”Når vi ser den udvikling, så er det klart, at man udhuler antallet af offentligt ansatte. Derfor mener vi, at der er brug for et opgør med den visnepolitik, som regeringen fører. Vores udgangspunkt er, at man følger med det, der kaldes ’det demografiske træk’. Det kræver en vækst i den offentlige sektor på 0,7 procent om året.”

Benny Engelbrecht gør desuden opmærksom på, at der sker en stor vækst i antallet af ældre borgere, som har brug for mere pleje.

Kan underminere fælles velfærd
Fra regeringspartierne har det tidligere lydt, at antallet af offentligt ansatte ikke nødvendigvis siger noget om den kvalitet, der bliver leveret. Blandt andet kan udlicitering og effektivisering betyde færre offentligt ansatte, uden det går ud over kvaliteten.

Lars Andersen mener dog ikke, at det kan forklare faldet i antallet af offentligt ansatte: ”Der er ikke sket nogen stor stigning i brugen af udlicitering siden 2010, så jeg kan ikke se, at det kan forklare faldet. Og selvfølgelig kan man effektivisere noget, men der er jo mange opgaver, som kræver menneskelig kontakt.”

Heller ikke Benny Engelbrecht køber præmissen om, at færre offentligt ansatte ikke har betydning for kvaliteten:

”Selvfølgelig skal vi altid gøre hvad vi kan for, at den offentlige sektor bliver mere effektiv. Og vi kan helt sikkert komme et stykke med for eksempel digitalisering. Men meget service udføres altså af mennesker, som når der for eksempel skal skiftes bandager på en ældre på et plejehjem. Det kan man ikke digitalisere sig ud af.”

Konsekvensen af yderligere en årrække med smalhals og færre offentligt ansatte per borger kan ifølge Lars Andersen være, at flere vælger private løsninger. Dermed undermineres den fælles, skattefinansierede velfærd:

”Vi risikerer, at den offentlige service ikke længere kan følge med behovet og folks forventninger. Og så sker der det, at de ressourcestærke køber private ydelser, fordi de ikke er tilfredse med kvaliteten af de offentlige ydelser. Det ser man for eksempel inden for skoleområdet, hvor antallet af private skoler stiger fordi der bliver lukket folkeskoler. Og inden for ældreplejen, hvor flere køber private tillægsydelser.”

 


Kommentarer fra Facebook