Skal vi kun prioritere laveste pris og forenkling, som arbejdsgivere og de borgerlige kræver, eller skal vi også bruge vores skattekroner til at sikre ordentlige lønninger, lærlingepladser og bekæmpe skattesnyd?

Jeg ved godt, hvad jeg vælger.

Det er astronomiske summer, som rigtig mange virksomheder gerne vil have fingrene i - og gerne så nemt og billigt som overhovedet muligt

15.000 milliarder kroner 

15.000 milliarder kroner. Så mange af dine, mine og alle andre europæeres skattekroner bruger staterne i EU hvert år på offentlige udbud.

Det svarer til cirka 14 procent af EU’s samlede BNP, og det dækker alt for store byggerier til rengøring og revisorarbejde, som det offentlige Europa får private virksomheder til at udføre.

Det er astronomiske summer, som rigtig mange virksomheder gerne vil have fingrene i - og gerne så nemt og billigt som overhovedet muligt, kan jeg forstå.

I hvert fald har arbejdsgiverorganisationerne i Europa slået sig sammen med de borgerlige for at kræve færre og mere enkle regler for offentlige udbud. Og det er jo fair nok. Der er ingen, der vil have mere komplicerede regler end nødvendigt.

Jeg vil have regler, der sikrer ordentlige arbejdsvilkår og bekæmpelse af social dumping og skattesnyd

Brugen af pengene er en politisk kampplads 

Men vi kan ikke reducere alt til en kamp om laveste pris. Når vi bruger så mange skattekroner på offentlige udbud, har vi et ansvar for at sikre, at de penge går til virksomheder, der opfører sig ordentligt.

Hvis vi udelukkende fokuserer på laveste pris, hjælper vi de virksomheder, der underbetaler medarbejdere, fravælger lærlingepladser og snyder i skat.

Det skader lønmodtagerne og giver unfair konkurrence for de virksomheder, der rent faktisk opfører sig ordentligt.

For mig handler revisionen af udbudsreglerne derfor ikke kun om at gøre det nemt og billigt. Jeg vil have regler, der sikrer ordentlige arbejdsvilkår og bekæmpelse af social dumping og skattesnyd.

Rigtig mange offentlige institutioner fortæller, at det kan være utroligt besværligt at stille krav til eksempelvis overenskomst eller lærlingepladser, når de sender opgaver i udbud.

I mine øjne er det først og fremmest her, vi skal forenkle reglerne, så de offentlige institutioner får langt nemmere ved at stille krav til virksomhederne.

jeg har tænkt mig at bore i hendes planer om nye udbudsregler

Høring med ny kommissær for beskæftigelse 

Hidtil har EU-Kommissionen desværre været uenig, men heldigvis skal den nye kommissær for beskæftigelse, Roxana Minzatu, til høring hos os i parlamentet i morgen.

Der er her, vi i parlamentet skal beslutte, om vi kan godkende hende. Jeg er en blandt fire socialdemokrater, der har fået lov til at stille hende spørgsmål, og jeg har tænkt mig at bore i hendes planer om nye udbudsregler.

Jeg håber, jeg kan få hende til at forpligte sig på at bruge revisionen af udbudsreglerne til at styrke lønmodtagerne. Altså sikre flere overenskomster og lærepladser samt mindre skattesnyd.

Og så vil jeg have hende til at love, at vi med de nye udbudsregler også indfører kædeansvar. Altså at vi forpligter hovedentreprenørerne til at have styr på forholdene hos alle deres underleverandører.

i sidste ende handler det om, hvordan vi vil bruge vores fælles skattekroner: Skal de gå til profit, eller til at skabe gode jobs og en bedre fremtid?

Vi skylder lønmodtagerne at være ambitiøse

Jeg ved godt, at det er ambitiøst, men vi skylder lønmodtagerne at være netop det. Hvis Minzatu ikke vil love at kæmpe for ordentlige arbejdsvilkår i offentlige udbud, vil jeg bruge de næste fem år på at sørge for, at hun bliver nødt til at lytte.

For i sidste ende handler det om, hvordan vi vil bruge vores fælles skattekroner: Skal de gå til profit, eller til at skabe gode jobs og en bedre fremtid?