Leas drøm om politik blev til et mareridt: “Det er jo et kæmpe problem for demokratiet”

En drøm gik i opfyldelse for Lea Friedberg, da hun blev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet ved kommunalvalget i 2021.

Drømmen viste sig dog hurtigt at komme med en for høj pris. Allerede tre år inde i den 32-årige kommunalpolitikers karriere sagde kroppen stop.

Lea Friedberg fortæller til Netavisen Pio, at hun efter lang tids arbejdspres fik konstateret en belastningsreaktion i sommeren 2024, der fik hende til at træffe sit livs sværeste beslutning: Et farvel til politik.

det har været meningsfuldt, vanvittig sjovt og det er det største jeg har oplevet at være med til at gøre en forskel

Siden hun var 15 år har hun været politisk engageret. Først i ungdomspolitik, så i studenterpolitik og siden kommunalpolitik, sideløbende med bestyrelsesarbejde, foreningsliv og et almindeligt fuldtidsarbejde.

“Det har altid været naturligt for mig at engagere mig”, fortæller hun, “og jeg synes det har været meningsfuldt, vanvittig sjovt og det er det største jeg har oplevet at være med til at gøre en forskel.”

Ingen går ind i politik for pengenes skyld. Vi gør det, fordi vi vil gøre en forskel

I Berlingske skriver hun, at det ikke kun er prominente politikere, der siger farvel til politik på grund af arbejdspres, men også de unge politikere kaster håndklædet i ringen allerede inden deres politiske karriere rigtig er kommet i gang.

“Ingen går ind i politik for pengenes skyld. Vi gør det, fordi vi vil gøre en forskel. Men når arbejdsbyrden stiger, og de økonomiske rammer ikke følger med, bliver det sværere at frikøbe sig tid til at forberede sig til møder, læse dagsordener eller møde interessenter,” skriver hun i debatindlægget.

Forsker, kommunalekspert og ansat ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, siger til Netavisen Pio, at det er blevet hårdere at være i kommunalpolitik.

Timemæssigt gik man groft sagt fra at skulle bruge cirka 10 timer om ugen på kommunalpolitik til 16-18 timer

“Kommunalreformen i 2007 betød ultimativt, at antallet af kommunalpolitikere blev skåret ned fra 4700 til 2500, men at politikerne skulle løfte den samme arbejdsbyrde. Timemæssigt gik man groft sagt fra at skulle bruge cirka 10 timer om ugen på kommunalpolitik til 16-18 timer”.

Til Netavisen Pio uddyber Lea Freidberg: 

“Når de erfarne politikere falder fra, får vi i sidste ende dårligere politisk håndværk. Det er et fælles problem, når vi ikke får truffet gode beslutninger i vores lokaldemokrati.”

Men vi er på vej hen et sted, hvor det kun er de økonomisk privilegerede, der har mulighed for at gå ind i politik

En løsning på det demokratiske problem kunne være en højere løn.

“Ikke til mig”, siger Friedberg, “for jeg er ude.” 

“Men vi er på vej hen et sted, hvor det kun er de økonomisk privilegerede, der har mulighed for at gå ind i politik. Hvis man skal straffe sig selv for at være i politik, tiltrækker vi kun de  mest overskudsagtige, og det er et problem, for vi har brug for et repræsentativt demokrati.” 

Færre engagerer sig

I november sidste år, skrev DR på baggrund af en rundspørge blandt 2497 byrådsmedlemmer, at partierne har svært ved at finde kandidater, fordi færre engagerer sig i kommunalpolitik.

Om det dalende engagement i kommunalpolitik sagde SF’s næstformand, Lise Müller:

Lea Friedberg mener, at problemet er, at det rykker magten væk fra lokalmiljøet og ind i embedsværket

“Det er jo et kæmpe problem for demokratiet. Jo færre folk, der har lyst til at stille op og gøre noget for det lokale demokrati, jo mindre tæt er borgerne på beslutningstagerne. Og jo dårligere løsninger kommer der.”

Lea Friedberg mener, at problemet er, at det rykker magten væk fra lokalmiljøet og ind i embedsværket.

At arbejdspresset ender med at være et problem for demokratiet er Roger Buch uenig i.

“Vi skal så være klar over, at det er den model vi vælger.”

At arbejdspresset ender med at være et problem for demokratiet er Roger Buch uenig i.

“Der er skabt en overdrevet stemning, om at det er svært at skaffe kandidater, og den hopper kommunerne med på. Det er ikke sådan virkeligheden er. En undersøgelse fra 2021 fra Aarhus Kommune viste, at fem procent af borgerne gerne ville gå ind i kommunalpolitik, hvis de fik tilbuddet,” siger Roger Buch og tilføjer:

På tidspunktet for undersøgelsen svarede 64 procent af de adspurgte kommunalpolitikere, at de af og til oplever chikane på sociale medier

“Vi har et stabilt kandidattal på 9000 ved kommunalvalgene. Efter min bedste overbevisning er det simpelthen ikke rigtigt, at det er svært at skaffe kandidater. Men det kan da godt være, at det bare ikke er de kandidater, man gerne vil have.”

Vælgerne skal opdrage sig selv på de sociale medier

Ifølge Kommunernes Landsforening, KL, viste en undersøgelse fra 2023, at kommunalpolitik indebærer en høj arbejdsbelastning, en konfliktdrevet offentlig debat og en meget hård tone på de sociale medier.

På tidspunktet for undersøgelsen svarede 64 procent af de adspurgte kommunalpolitikere, at de af og til oplever chikane på sociale medier og 51 procent, at de oplever chikane uden for sociale medier.

Også det medfører en stigende belastning for politikere, ifølge Roger Buch.

Opgaven med at forbedre den hårde tone på de sociale medier ligger også hos vælgerne

“Tidligere var det jo ikke noget man brugte tid på, men man vælger altså selv som politiker”, siger han til Netavisen Pio.

For selv at håndtere presset, har Lea Friedberg blandt andet skruet meget ned for de sociale medier siden kommunalvalget.

“Der er er så meget konflikt, men det er ærgerligt fordi det også er en måde at kommunikere med borgerne på. Opgaven med at forbedre den hårde tone på de sociale medier ligger også hos vælgerne.”

“Det er ikke synd for mig, men det er synd for os alle sammen, hvis demokratiet lider,” slutter Lea Friedberg.