Jeg bryder mig ikke om Inger Støjbergs latterlige annoncer der skal afskrække flygtninge og asylansøgere. Jeg mener ikke, at staten skal beslaglægge vielsesringe og jeg synes helt klart, at Danmark bør lægge sig hårdere i selen for at finde langsigtede løsninger på flygtningekrisen.

Der kan således være alverdens gode grunde til at skælde ud på de politiske løsninger, eller manglen på samme, der lanceres i slipstrømmen på den aktuelle flygtningekrise. Der bliver helt bestemt slået mange billige slag i luften. Men her stopper min forståelse også. Vi har brug for reelle og meget konkrete løsninger her og nu. Også de forhadte nationale løsninger.

EU har kun hjulpet 272 flygtninge
Det er de store mejetærskere, som ’de politiske korrekte’ har sendt i marken for at høste billige point på den europæiske flygtningekrise. Vi hører igen og igen politikere og meningsdannere fra Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet, SF og enkelte svaler fra Socialdemokraterne mane til besindelse og kræve internationale løsninger.

Som repræsentant for den politisk korrekte position fremhæver Alternativets politiske ordfører Ramus Nordqvist symptomatisk: ”Behovet for fælles løsninger i europæisk regi skriger til himlen”. Jeg er fuldstændig enig. Vi er nødt til at satse på og kæmpe for fælles internationale og europæiske løsninger. Men vi skylder også vores befolkninger at finde reelle løsninger her og nu.

Det kunne lyde som dårlig joke, men det er desværre sandt. EU’s handlekraft rækker for nuværende kun til 272 flygtninge

Jeg så gerne, at vi havde tilsluttet os en europæisk fordeling af flygtninge, men vi må også bare indrømme, at den europæiske løsning lige nu er en drøm. På nuværende tidspunkt er kun 272 ud af de aftalte 160.000 flygtninge blevet omfordelt. Det betyder, at der fortsat mangler at blive fordelt 159.728 flygtninge! 160.000 som i øvrigt kun udgør en meget lille del af de flygtninge der er kommet til Europa de sidste to år.

Det kunne lyde som dårlig joke, men det er desværre sandt. EU’s handlekraft rækker for nuværende kun til 272 flygtninge. De internationale løsninger er selvom de er rigtige at satse på - dybt utilstrækkelige i øjeblikket.

Uansvarligt at fastholde fokus på ikke-eksisterende løsninger
Den fælles europæiske løsning er lige nu et ikke-eksisterende fatamorgana. Store dele af Østeuropa vægrer sig ved at tage flygtninge og store lande som England og Irland smyger sig udenom, ligesom befolkningerne er blevet stadig mere skeptiske i forhold til at afgive suverænitet.

'De løsningsløse stemmer', som vedbliver med at fremhæve selvskabte fatamorganaer om ikke-eksisterende løsninger, er sandsynligvis tidens største trussel.

Men ’drømmen om det progressive europæiske samarbejde’ er ikke bare tomme ord – det er også en arrogant indstilling over for de mange danskere, der frygter de fremtidige udfordringer, over for de kommuner, der har svært ved at finde finansiering til de stigende udgifter, og endelig over for de fremtidige generationer, som i de kommende år vil stå med en enorm integrationsudfordring, som ingen endnu har haft en god løsning på.

'De løsningsløse stemmer', som vedbliver med at fremhæve selvskabte fatamorganaer om ikke-eksisterende løsninger, er sandsynligvis tidens største trussel.

Tre forudsætninger for en egentlig løsning
Hvis vi nogensinde skal løse de nuværende udfordringer med den stigende migration, så har vi brug for at anerkende følgende grundpræmisser:

Erkend problemets eksistens – Problemet er ikke skabt af Dansk Folkeparti eller en særlig ’dem og os retorik’. Problemerne er meget reelle og meget mere end partipolitiske spinstrategier, som alle partier oprigtigt ønsker at bidrage til at løse – selvom de foreslår forskellige metoder. Ifølge EU-kommissionens efterårsprognose kan vi se frem til fortsatte flygtningestrømme på tværs af Europa, som både klimaet og den kroniske usikkerhed i Mellemøsten hurtigt kan forstærke. Det kræver erkendelse.

Erkend problemets omkostninger – De nuværende flygtningestrømme er ikke kun en gevinst for Danmark og det danske arbejdsmarked. Det er ikke gratis at integrere de mange tusinde flygtninge og antallet af flygtninge er afgørende for vores evne til at integrere. Et scenarie som Kommunernes Landsforening (KL) har regnet på , ligesom svenskerne i efteråret udskrev en ekstraregning på 29 milliarder. Alle dele af Christiansborg må erkende og indrømme at flygtninge koster.

En væsentlig del af løsningen bliver derfor accepten af, at antallet af flygtninge er afgørende for, hvor godt vi kan integrere nye medborgere. Like or not.

Erkend, at vi ikke har nogen løsning på forhånd. Vi har ikke stået overfor tilsvarende udfordringer med årelange tidshorisonter før og vi bliver i stort omfang nødt til at prøve os frem. Det er en situation uden sidestykke, selv ikke da krigen på Balkan var værst, var udfordringen større.

En væsentlig del af løsningen bliver derfor accepten af, at antallet af flygtninge er afgørende for, hvor godt vi kan integrere nye medborgere. Like or not.

Løsningen derudover bliver en mere kompliceret blanding af tiltag, der kan regulere antallet asylansøgere, øge indsatsen i oprindelseslande som Syrien (øget udviklingsbistand og samhandel, når muligheden byder sig), styrkelse af EU’s koordinerende rolle med fælles fordeling, bevogtning af ydre grænser og fælles modtagelsescentre. Det og meget, meget mere er det, der skal til for at løse de uoverskuelige udfordringer.

De ’løsningsløse’ lever en farlig politisk tilværelse, hvor man bilder befolkningen ind, at der findes lette løsninger, hvor man forsøger at reducere udfordringens omfang og hvor man får det til at lyde, som om ingen andre end én selv ønsker at løse problemerne.