Leder: Drop nu de albanske partistøtteregler

Med de seneste udmeldinger fra Venstre, ligner det ikke et parti, der dyrker åbenheden, men tværtimodt ét der har noget at skjule, skriver Jens Jonatan Steen i sin seneste leder.
Alt for længe har Danmark, ifølge undersøgelser fra bl.a. Europarådets antikorruptionsenhed Greco, været placeret på niveau med Albanien, når det kommer til vores åbenhed om partistøtte.

Den klart bedste politiske markering fra partiformand Morten Østergaard, uden tvivl være hans forslag om at gøre op med lukketheden omkring partistøtten. Alt for længe har Danmark, ifølge undersøgelser fra blandt andet Europarådets antikorruptionsenhed Greco, været placeret på niveau med Albanien, når det kommer til vores åbenhed om partistøtte.

Kritikken, som gentagne gange har givet Danmark en række officielle henstillinger, går på, at de danske regler giver udstrakte mulighed for anonyme donationer, at de ikke kræver total oplysningspligt for politiske partier eller kræver uafhængig revision, ligesom vi heller ikke opererer med nogen særlig kontrol eller sanktioner i tilfælde af brud på reglerne.

Venstre nægter at fortælle hvor pengene kommer fra
Det burde derfor være indlysende, at vi skal udvide vores stærke demokratiske traditioner med større gennemsigtighed og mere åbenhed i forhold til hvem, der leverer brune konvolutter til politikerne. Men for Venstre er det øjensynligt meget farligt at vise danskerne hvor pengene kommer fra.

Venstres udenrigsordfører Søren Pind beskriver forslaget om større åbenhed, som direkte autoritært: ”Det totalitære demokrati kræver nu at se, hvem der bidrager til min valgkamp. Det næste bliver, man vil se, hvem der stemmer på mig.”

Argumenter mod åbenhed virker i sig selv bekymrende, men når Kristian Jensen ligefrem udstiller sig selv som uretfærdigt behandlet, så lyder han mest som den klynkende kollega, der føler sig ramt, fordi man kræver, at alle i firmaet skal bidrage til kagekassen.

Og endnu mere interessant lyder det fra Venstres næstformand Kristian Jensen, der øjensynligt også føler sig uretfærdigt behandlet. ”Men jeg kan ikke forstå, at man lægger et udspil frem, der er så politisk skævt. Man går målrettet efter de borgerlige partiers måde at finansiere deres aktivitet, mens man overhovedet ikke rører de røde partiers måde at finansiere på,”.

Argumenter mod åbenhed virker i sig selv bekymrende, men når Kristian Jensen ligefrem udstiller sig selv som uretfærdigt behandlet, så lyder han mest som den klynkende kollega, der føler sig ramt, fordi man kræver, at alle i firmaet skal bidrage til kagekassen. ’Jamen, det er jo snyd - jeg bliver jo hårdest ramt af kravet, når jeg nu aldrig har bidraget med en eneste krone til kagekassen’.

Ingen undskyldninger - reglerne gælder alle
De nye regler gælder alle partier og politikere, hvorfor påstanden om, at det skulle være særligt synd for Venstre og det erhvervsliv, der hvert år sender millioner deres vej, er dybt søgt, hvis ikke bare direkte pinligt. Lige meget hvem der bliver ”ramt”, må støtten jo være i offentlighedens interesse.

Hvor Venstre til gengæld kan have en pointe er, at regler slet ikke er stramme nok. Venstre har således påpeget, at der særlige problemer med den indirekte partistøtte, som Kristian Jensen særligt mener at ”de røde partier får fra fagbevægelsen”. Det er helt rigtigt at skærpe regler endnu mere end regeringen lægger op til, men næppe særligt sandfærdigt at påstå, at man skal være rød for at få indirekte partistøtte.

Ja, støtte – også den inddirekte slags – modtages over hele linjen, men det er absolut ikke forbeholdt de røde alene. Det viser en række eksemplerne, når Dansk Erhverv betaler for at LA kan få regnet deres politik efter, når Mærsk køber Konservativt kursuscenter til overpris, når både Venstre og Konservative får stillet et slot i Nordsjælland af DA eller helt simpelt når en lokal håndbold klub sender de små poder på gaden med materiale fra den lokale Venstremand. Det minder alt sammen om den meget omdiskuterede Skævt-kampagne, som 3F lavede for vise medlemmernes udfordring med den stigende ulighed op til valget i 2011.

Flere stramninger: ingen anonymitet
Man kan - som det ekspertudvalget der ligger bag udspillet fra Morten Østergaard påpeger - næppe indregne den helt præcise værdi af ovenstående tiltag. Men selv der, er det største problem jo ikke de offentlige kampagner, som måske / måske skal betragtes som inddirekte støtte til f.eks. Socialdemokraterne, da både budskaber og afsender er frit tilgængelig som annoncer på landets busser.

Men, der vil stadig være god grund til at stramme yderligere. Det kunne f.eks. handle om afskaffelse af en enhver form for anonymitet, obligatorisk offentliggørelse af alle beløbstørrelser, udvidelse af regnskabs- og revisorpligten, inddragelse af partistøtte på alle niveauer således at også regional og kommunal støtte til partiforeninger og lokale politikere medregnes, sikre af vejledning for støtte givet indirekte eller som naturalier, indførelse af statslig partistøtte kontrol og endelig vedtagelse af et officielt regelsæt for sanktionering ved brud på regler.

Faktum er at Venstre med de seneste udmeldinger netop er IMOD åbenhed om partistøtten og altså må have ting, som de ikke tør fremlægge for den danske befolkning.

 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio


Kommentarer fra Facebook