Leder: Lektien fra Norge

De danske socialdemokrater bør tage ved lære af deres norske partifællers nederlag.
En regering måles ikke alene på dens resultater, men på dens visioner og dens bud på fremtiden. Det er en vigtig lektie, at fornyelse af det politiske projekt skal være en permanent tilstand.

Norge tog i forgårs aftes afsked med en ægte statsmand. Set udefra virker det fuldstændigt tudetosset, at verdens rigeste og mest velfungerende land på denne måde smider en statsmand som Stoltenberg på gaden.

Når man sidder hernede i Danmark, så er det svært ikke at være svært misundelig på Norge, der over de sidste år har skabt 150.000 private arbejdspladser, hvor arbejdsløsheden er historisk lav, landet som har store overskud på de offentlige budgetter og ja, alle oliemilliarderne.

Selv om situationen i Norge og Danmark er meget forskellig, så er  der er en række lektier, som Socialdemokratiet bør og kan lære af.

Ingen respekt for resultater
Gode resultater sikrer ikke genvalg. Selv om Stoltenbergs regering kan være stolt af at have skabt arbejdspladser og sund offentlig økonomi, så er det ikke noget som vælgerne belønner. Specielt i et skandinavisk land hvor folk forventer at politikerne leverer resultater, ellers er det ud af vagten.

En regering måles ikke alene på dens resultater, men på dens visioner og dens bud på fremtiden. Det er en vigtig lektie, at fornyelse af det politiske projekt skal være en permanent tilstand.

Kernevælgerne blev hjemme
En af de helt store sejrherrer ved gårsdagens valg var sofaen. Næsten tre ud af ti vælgere blev hjemme. Der var en betydelig skuffelse over, at Stoltenbergregeringen ikke havde leveret nok forhold til ulighedsdagsordnen. Og det straffede kernevælgerne dem ved at blive hjemme.

Valg vindes ikke kun blandt de fem procent inde på midten, men også ved at man kan få sine egne vælgere mobiliseret.

Storbyvælgerne er stået af
I modsætning til i Danmark, er Arbeiderpartiet i høj grad et parti med opbakning i den norske provins og uden for storbyerne. Jo længere der er imellem husene, jo større er opbakningen til de norske socialdemokrater.

Herhjemme handler det om at være et parti der også fortsat appellerer til den moderne, arbejdende middelklasse med hus og bil. Men det handler også om at sikre, at de største byer fortsat kan bebos af alle, uanset indkomst og uddannelse. I dag er især København ved at udvikle sig i en stadig mere skæv retning, hvor det kun er de med længst uddannelse og højeste indkomster, der har råd til at bo i kommunen.

En lektie om, at personlig popularitet ikke nødvendigvis er afgørende, men at befolkningen må have tillid til hele partiet.

Ingen er større end partiet
For socialdemokrater vil Stoltenberg til evig tid blive indskrevet som landsfaderen og statsmanden, der håndterede efterspillet af Utøya med stil, klasse og medfølelse. I månederne efter massakren red han på en personlig bølge af popularitet, langt udover Norges grænser. Den personlige popularitet blev ikke vekslet til sympati ved stemmeurnerne.

Det er ikke mindst Jens Stoltenbergs egen fortjeneste, at han med sin person formåede at samle nationen, uden at gøre det til en plat partipolitisk begivenhed. Men det er også en lektie om, at personlig popularitet ikke nødvendigvis er afgørende, men at befolkningen må have tillid til hele partiet.

Hvis Socialdemokratiet i Danmark kan lære noget af det norske valgresultat må det især være, at det er retning, ideer og værdier der appellerer til vælgerne. Selv hvis økonomien vender og resultaterne vil være indiskutable af den førte politik, så viser resultatet fra Norge, at det ikke nødvendigvis resulterer i vælgeropbakning.

Peter Hummelgaard Thomsen er chefredaktør for Netavisen Pio.

Beskæftigelsesminister (S)


Flere artikler om emnet

Annonce