Leder: Nikkedukkernes tid er forbi!

Tiden hvor embedsapparatet kan drive gæk med politikerne og slå takten for landets politiske udvikling er under opbrud. Mette Frederiksen ser helt rigtigt, når hun stiller sig på folkets side og erklærer sig villig til at udfordre teknokraterne.
Det er ikke gået ubemærket hen, at der findes i hvert fald en dansk politiker, der ved, hvor skabet skal stå. Embedsmændene i Justitsministeriet iførte sig noget der mindede om iransk sørgedragt, mens journalister har fisket efter personhistorier og højrefløjens ivrige twitter-stemme Søren Pind har forsøgt at angribe Mette Frederiksen for at ville udfordre embedsapparatet.

Vi er med andre ord end i forfærdelige politisk situation, hvor det vækker undren og opstandelse, når politikerne faktisk har deres egne ideer, deres egen vilje og deres egen evne til at gennemskue dagsordener hos de alt andet end neutrale embedsmænd.

Kort fortalt, så vækker det opstandelse, at Mette Frederiksen ønsker et embedsapparat, der skal betjene hende og omvendt ikke et embedsapparat, som hun skal betjene. Det kommer tydeligt frem i den nye biografi ‘Mette F’, hvor Bent Winther og Peter Burhøj citerer den socialdemokratiske partiformand for at have erklæret overfor sine embedsmænd: “Det er som om, I slet ikke ved, at jeg er politiker”

Politiker med stort P

Men det er Mette Frederiksen i særklasse, og hun er endda en politiker, der ikke vil finde sig i hvad som helst. Slet ikke fra de embedsmænd, som hun har mødt i sine år som minister i både Beskæftigelses- og Justitsministeriet. Hun stiller store krav til både sig selv og sine omgivelser, hvilket egentligt ikke burde overraske nogen.

Alligevel har Mette Frederiksen ifølge den nye biografi overrasket kollegaer som Inger Støjberg, når hun ikke blot overlod svære tekniske præsentationer af lovstof til embedsmændene, og når hun af embedsmændene forlangte, at de skulle tænke flere skridt ud i fremtiden. Selv udtaler hun: “Som minister er man i et konstant pres fra borgere, medier og interessenter for at levere løsninger. Og her synes jeg, den politiske innovation i ministerierne er utilstrækkelig. Embedsmændene er ikke gode nok til at have et kritisk blik på det system, som vi sammen har bygget op.”

Når Mette Frederiksen samtidig møder embedsmænd, der ud over den almindelige træghed mest synes at være begejstrede for højrefløjens politisk tænkning, så skal det slå gnister. På den baggrund synes opgøret med tænkningen i den selvtilstrækkelig del af embedsapparatet også været et demokratisk imperative. Det er bydende nødvendighed at få den folkelige og selvstændigt tænkende politiker med stort P på banen.

Det er et adelsmærke at stille krav
Embedsapparatet er ikke sat i verden for at sige, at ting ikke kan lade sig gøre, de er ikke sat i verden for løbe om hjørne med politikerne eller for at gøre som de plejer. Der findes masse af dygtige, respektfulde og seriøse embedsmænd derude. Jeg har selv arbejdet sammen med en masse af dem, men magten har forskubbet sig, og en ny balance skal findes.

At Mette Frederiksen får kritik for at stille for høje krav, er et adelsmærke. At hun møder modvilje, fordi hun har sine egen dagsorden, er en nødvendighed. Og at hun i modsætning til eksempelvis Søren Pind ikke finder det nødvendigt at lefle, er at symbol på integritet.

Selv står hun på mål for sin måde at være minister på. Og det er godt for alle sammen.

De politiske nikkedukkers dage er talte
Mette Frederiksens vilje til at udfordre embedsapparatet og gøre tingene på sin egen og mere socialdemokratiske måde bør give stolthed til enhver, der er medlem af det parti hun er formand for.

Alt for længe har embedsapparatet ydet overdreven indflydelse på den førte politik, alt for længe er folkets levede liv blevet lagt nederst I skrivebordsbunkerne I ministerierne og alt for længe har politikerne været viljesløse nikkedukker.

Kampen for det levende demokrati, for folkets legitime stemme og for politikernes retmæssige erhverv er blæst i gang. Vores politikere skal ranke ryggen og følge Mette Frederiksens eksempel. På den måde, så vil de politiske nikkedukkers dage er talte.

 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook