Valgkampen har været en ’tour de force’ ud i politisk udholdenhed og hvis det lykkedes Socialdemokraterne at genvinde regeringsmagtens, så skal det resultat ikke bare til at fortsætte den nuværende kurs, men også til at tegne tydeligere billede af hvad socialdemokraterne står og kæmper for.

Socialdemokraterne har de sidste fire år lavet masser af resultater, som partiet kan være stolte af, fra fjernelse af fattigdomsydelser, ambitiøse og tiltrængte reformer af erhvervsuddannelser, etableringen af togfonden og ikke mindst successen med at bringe flere danskere i arbejde.

Men der er godt nok også steder, hvor det har haltet. Derfor bør Socialdemokraterne også bruge den næste valgperiode på at gøre det endnu bedre på det sociale område. Først og fremmest ved at tage et opgør med den overordnede økonomiske politik, privatiseringsiveren og udbudsøkonomien som pejlemærke for reformer. Og så skal samarbejdet med arbejdsmarkedets parter, særligt fagforeningerne, igen normaliseres.

Hvis den politik skal realiseres, så kommer man ikke udenom at kræver både flertal og regeringsdannelse. Og når det kommer til regeringen bør man være villig til at gå nye veje.

De radikale er ikke regeringsparate
Hvis man skal kaste sig ud i bogstavlegen, så er De Radikale er den eneste mulige regeringspartner i rød blok, hvor SF stadig slikker sårene fra deres mildest talt uheldige jomfrutur i regeringen, Alternativet får travlt med at afstemme deres drømmepolitik med hverdagens Christiansborg-trivialiteter, ligesom som Enhedslisten fortsat vil befæste deres meget populære position på den yderste venstrefløj.

Men måske de radikale bare ikke er regeringsparate i denne omgang. De har trukket Socialdemokraterne til højre og spændt ben for en mere social ansvarlig politik omkring dagpenge, øget udbud af arbejdskraft, velfærdsinvesteringer og kontanthjælp. Og i den antisociale linje lægger de radikale op til at fortsætte med yderligere stramninger på dagpengene, yderligere hævelse af pensionsalderen og sænkelse af topskatten.

Svækket R har brug for en tænkepause
Og hvad der efter valgkampen er mindst lige så vigtigt, som det politiske indhold Morten Østergaard tager med sig, så er det naturligvis mandatfordeling og valgresultat. Og her tyder samtlige meningsmålinger på at de radikale får markant mindre at byde på. De seneste målinger spår næsten en halvering af partiet, der går fra 17 til blot 9 mandater. Og billedet af den svækkede position for de radikale forstærkes kun, når man kigger på partiets evne til at trække stemmer henover midten.

Helt simpelt, så byder de radikale hverken i deres politiske forslag eller deres signalgivning op til en ny SR-regering. De vil ganske enkelt have meget få aktier i et nyt flertal rødblok, hvis det er det, der skulle blive resultatet.

Måske de radikale også for deres egen skyld har brug for en tænkepause.

En mindretals-regering vil sikre rendyrket Socialdemokratisk politik
Jeg ved godt at mine tanker kan lyde båder kætterske,  historieløse og fuldstændig urealitiske, men hvis man gerne vil bane vejen for en anden og mere socialdemokratisk politik, så bliver man nødt til at kigge meget alvorligt på de radikale politiske bidrag.

Og hvad så med risikoen: De radikale vælgere hører hjemme i rødblok og deres mærkesager på flygtninge området fuldstændig umuliggør at Morten Østergaard skulle smutte over i blå lejr. De radikale kan ikke bare løbe væk.

Jeg indrømmer, at en solotilværelse i regeringen vil give Helle Thorning-Schmidt et svagt folkeligt mandat, men det vil omvendt være et klart socialdemokratisk mandat. En et-parti regering vi gøre Socialdemokraterne mindre afhængige af de radikales antisociale kurs, gøre det nemmere at finde fælles fodslag med DF på bl.a. dagpenge, gøre det nemmere at lave store nationale kompromisser på blandt andet flygtningepolitikken og styrke samarbejdet med fagbevægelsen i kampen mod social dumping.

En S-solo-regering vil sikre et større politisk manøvrerum, styrke den sociale ansvarlighed og lægge afstand til en økonomisk politik, der har været alt for blå.  Det vil betyde ægte socialdemokratisk politi