”Det er kærligheden til vores fællesskaber, vores demokrati og mangfoldighed, der gør, at vi vil sejre”, ”IS har intet med Islam at gøre!” og ”vi skal fortsætte med at leve, som vi plejer”. Den slags velmenende udsagn har fyldt spalterne på Facebook de sidste dage.

Og der skal bestemt også være plads til den slags formaninger, som gode Socialdemokrater og mange andre har været afsendere på, men vi skal ikke lad os forføre af den naivitet eller overfladiske anskuelse, der præger udsagnene.

Terroristerne vil ikke bare ændre indkøbsvaner
Vi kan på ingen måde sætte vores lid til, at kærlighed og demokrati vil forebygge eller forhindre endnu et terrorangreb i København. Snarere tværtimod. Ligesom vi også bør forstå at terrorister ikke blot ønsker at ændre vores indkøbsvaner eller gøre os bange for at gå på gaden – de ønsker, som de åbent erklærer, at omstyrte vores demokratiske samfund og sikre kalifatets oprettelse.

Vi har brug for at se truslen i øjnene, og vi har brug for at forstå, at islamistisk ekstremisme er kommet for at blive. Den skal bekæmpes præcis som den radikalisering og ekstremisme, som den er udtryk for. Det her er et historisk vendepunkt; den stigende tryghed og frihed, som vi er blevet vænnet til over de sidste 30 år, er nu stagneret. Vi må vænne os til en ny virkelighed, hvor terror og islamisk ekstremisme skal tages meget alvorligt.

Og virkeligheden bliver pludselig meget virkelig, når Danmark ifølge en udenlandsk undersøgelse er det land, der har sendt næstflest unge krigere i kamp for den såkaldte Islamiske Stat (Daesh) i Syrien. Mellem 100-150 syrienskrigere er rejst fra Danmark til Syrien og Irak.

Der er igen pest over Europa
I 1933 udgav socialdemokraternes chefideolog Hartvig Frisch værket Pest over Europa, som beskrev den stigende trussel fra kommunisme, fascisme og nazisme. En trussel, der for socialdemokraterne og fagbevægelsen udgjorde en trussel kendetegnet ved en anti-parlamentarisk indstilling og en ambition om decideret magtovertagelse.

Socialdemokrater bør forfølge Hartvig Frisch hårde antiekstremistiske linje den dag i dag. Som samfund er vi nødt til at trække en streg i sandet og droppe den forsonende tone (som fremstillet i indledningen) overfor ekstremistiske islamister. Derfor har det også været helt rigtigt, når partiformand Mette Frederiksen vil stoppe hadprædikanter og når Københavns bystyre stopper samarbejdet med Islamisk Trossamfund.

Vi skal værne om vores ytringsfrihed, men det betyder ikke, at vi skal acceptere hvad som helst. Når man som Islamisk Trossamfund nægter at tage afstand fra udsagn om, at jøder er efterkommere af svin og aber, at homoseksuelle fortjener dødsstraf, og at der ikke skal være ligestilling mellem kønnene, så bør det få konsekvenser. Her er multikulturalisme ingen undskyldning.

Betingelsesløs modstandskamp
For Hartvig Frisch, som for alle andre socialdemokrater, så står vi over for en betingelsesløs kamp mod alle former for ekstremisme. Og dengang som nu bør vores vigtigste våben være et systematisk demokratiarbejde, hvor vi gør op med det skæve Danmark med boligsociale ghettoer, enklaveskoler for religiøse minoriteter, dropper ethvert samarbejde med og støtte til antidemokratiske organisationer, bakke op om moderate muslimeres gradvise mobilisering, tilbageholde alle syrienskrigere og frem for alt sikre, at alle socialdemokrater i kor hæver stemmen over for et hvert religiøst overgreb på vores levevis.

Vi kan naturligvis ikke klare os uden militærindsats og efterretningstjenester, men pointen her er, at græsrødderne hos Socialdemokraterne og resten af venstrefløjen bør konfrontere de mørke ekstremistiske kræfter i deres daglige virke. De røde faner bør vejre over alt, hvor ekstremismen stikker truende ansigt frem.

Et hvert ekstremistisk udsagn skal stilles i gabestokken uanset om den kommer fra en imam i Grimhøjmoskeen eller fra en teologuddannet dansk forskningsminister, der har haft snuden lige lovligt dybt ned i kreationistiske lærebøger. Alt for mange gode partifæller har været alt for blødsødne alt for længe.

Kampen mod ekstremismen starter først, når vi erkender, hvor farlig den er, og hvor konkrete dens mål er. Først da kan vi igen iværksætte den årelange indsats, som der kræves for at nedkæmpe islamiske ekstremisme på samme måde, som vi tidligere har håndteret andre former for ekstremisme. Vi har historien med os, men fremtiden imod os.

Vi har langt fra alle midler i kampen mod ekstremismen, men vi kan starte med at enes om målet.

Jens Jonatan Steen (f. 1981) er chefredaktør for Netavisen Pio.