Henter indhold

13. april 2018

Annonce:
Opinion
Leder: Vemodigt farvel til en af velfærdssamfundets garanter
Leder: Når en ny hovedorganisation i dag ser dagens lys, er det samtidig farvel til et LO, som i 120 år har stået i front i kampen for velfærd
13. april 2018

Det kan let blive vemodigt for mange med tilknytning til arbejderbevægelsen, når LOs ekstraordinære kongres i dag i Odense med stor sandsynlighed vælger at sige farvel til en institution i det danske samfund, som har sat et helt afgørende præg på det danske samfund de sidste 120 år. Uden LO og LO-familien havde det danske velfærdssamfund ikke været den succes, som det er.

Siden den 3. januar 1898, hvor det nuværende LO – dengang under navnet De Samvirkende Fagforbund, DsF – blev grundlagt som hovedorganisation for de danske arbejdere, så har de politiske kampe og samfundsforandringer stået i kø.

LO stod i front, da danskerne fik ret til at forhandle overenskomster, da arbejdsmarkedspensionerne blev indført, når uddannelsesreformer bliver implementeret og ikke mindst, når den konkrete arbejdsmarkedspolitik bliver besluttet.

Frem for alt har LO sikret et stabilt arbejdsmarked, hvor forhandlinger og pragmatisme er gået hånd i hånd med konkrete resultater.

Var garanten for fremgang
Generationer er født og opvokset med en fagbevægelse, men også et LO, som et fast holdepunkt og garant for en tryg udvikling mod bedre tider. Intet tyder på, at behovet for et organ, der kan løfte denne stemme, bliver mindre fremover.

Det bliver selve opgaven for en ny hovedorganisation at være denne stemme. Derfor er fusionen også udtryk for en gensidig forpligtelse af alle lønmodtagere i Danmark. Det er en ny stor musketered for hovedparten af de danske lønmodtagere.

Lillesøster FTF har længe ligget i læ af storebror LO, som er dem der altid er gået forrest, har løftet ansvaret og taget kampene. Fremtiden kræver mere af en hovedorganisation end strategiske samarbejder med Mandag Morgen, et nyt erhvervspolitisk udspil og stort engagement i disruptionrådet, som ellers har kendetegnet FTF.

Men et stadig mindre og mindre LO vil få mere og mere svært ved at løfte opgaven alene. Et forventet årligt medlemstab på mellem 15-20.000 kommer til at gøre ondt på LO.

Medlemsvandringer og erhvervsudviklingen vil på sigt gøre det svært for et LO, som vi kender i dag, at udfordre arbejdsgiver i DI og DA, politikerne og embedsapparatet på Slotsholmen. Styrket lobbyindsats og øget professionalisering fra arbejdsgiverne kræver et svar fra lønmodtagerne.

Derfor er konklusionen, at sygeplejersker, lærere og pædagoger har lige så meget brug for ufaglærte 3F’ere, metallere og SOSU’er, som omvendt. Omstændighederne kræver, at danske lønmodtagere står skulder ved skulder. En pointe som OK18 også har understreget.

Fusionen er ikke løsningen
Men en LO-FTF fusion er intet quick-fix – tværtimod har fusioner ofte været en udtryk for øget afstand til medlemmer og et benspænd for beslutningskraften. Det er i hvert fald to meget konkrete udfordringer, som en ny hovedorganisation skal overvinde.

Det er kun konkrete faglige og politiske resultater, der kan bevise, at fusionen var den rigtige beslutning.

Dermed er det også altafgørende, at en kommende hovedorganisation bliver mere som LO end FTF. Modet til at tage nye kampe som Ryanair-konflikten, udsynet til at formulere fremtidens vision og viljen til at gå nye veje for at sikre sin indflydelse.

”Same procedure as last year” er ikke en mulighed for hverken LO, FTF eller de danske lønmodtagere .

Hvis en ny hovedorganisationer gerne vil stærkt fra land, så kunne den gøre det ved at:

1) Stå i spidsen for en revision af den danske forhandlingsmodel for den offentlige sektor, hvor Moderniseringsstyrelsen stækkes, armslængdeprincipper styrkes og forhandlingerne bliver reelle.

2) Skabe forudsætninger for at sikre danske lønmodtagere en fortsat reallønsfremgang. Danske lønmodtagere har været privilegerede, men den globale udvikling vil sætte hårdere igennem herhjemme og tendenserne er her allerede.

3) Sikre, at arbejdet bliver en glæde og ikke en byrde – det handler om sikre arbejdsamiljøet, modvirke vikartruslen og sikre folk et arbejde, der er værd at stå op til.

Der er en betydelig risiko for, at fusionen kan betyde afpolitisering af fagbevægelsen, men det er det stik modsatte, som de danske lønmodtagere og det danske samfund har brug for.

En succesfuld fusion er en fusion, der har modet til at skabe politiske resultater.

 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør for Netavisen Pio.

 

Emner: ,

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Designed by SKARP & GACELA 2018 PIOPIO