Ledige får psykiske problemer

"Denne her undersøgelse viser, at der ikke er meget hygge over at være ledig," lyder det, efter at undersøgelse afslører, at mange ledige får stress, bekymringer og en lavere selvtillid.
Stress, manglende selvtillid og bekymringer.

Det er blot nogle af følgerne af at blive ledig, viser en ny undersøgelse, som Danske A-kasser har lavet af konsekvenserne ved at få fyresedlen.

Og ikke bare det.

Jo længere ledigheden varer, jo større er andelen af ledige, der føler sig ramt på psyken.

71 procent af dem, der har været ledige i under to måneder det seneste år, svarer således, at de til tider ”i høj grad” eller ”i nogen grad” føler sig stressede.

Denne andel stiger til 85 procent for dem med seks til 12 måneders ledighed det seneste år.

På samme måde svarer 47 procent af respondenterne med under to måneders ledighed, at de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” har fået mindre selvtillid på grund af, at de har været ledige.

Denne andel udgør 72 procent for dem med seks til 12 måneders ledighed det seneste år.

Slår pæl gennem myte om ledige

Eva Obdrup, der er formand for Danske A-kasser, mener, at undersøgelsen slår en pæl gennem myten om, at ledige hellere vil gå på dagpenge end tage et job, fordi de i virkeligheden bare er både dovne og kræsne.

En myte, som Eva Obdrup mener, bliver næret af de politikere og andre parter, der mener at dagpengene er rigeligt høje i dag.

"Selv i Finansministeriet regner man med ’dovenhedseffekter’, hvor man siger, at bare få kroner mere i dagpenge, vil resultere i, at mange af a-kassemedlemmer vil vælge at hygge sig på dagpenge hjemme i sofaen i stedet for at være i job," siger formanden for Danske A-kasser.

Det er helt hen i vejret

"Denne her undersøgelse viser, at der ikke er meget hygge over at være ledig. Arbejdsløshed giver ikke bare færre penge hver måned. Det giver også bekymringer, stress, lav selvtillid og et stort savn i forhold til kollegaer.

"Nu må Finansministeriet snart fatte, at danskerne hellere vil arbejde end være på dagpenge – og så må de indse, at det er helt hen i vejret at regne med de ’dovenhedseffekter’, som de gør i dag.’"

Dagpengeløft

Ifølge Eva Obdrup vil prisen på et dagpengeløft derfor ikke blive særlig stor, hvis blot Finansministeriet lod være med at indregne "de opdigtede effekter."

Formanden for Danske A-kasser mener, at undersøgelsen bekræfter, at der netop er behov for at få løftet dagpengene, som er blevet så udhulede de seneste 20 år, at de allerede nu har et efterslæb på 17 procent i forhold til lønudviklingen.

Undersøgelsen viser nemlig, at 73 procent af respondenterne med under to måneders ledighed svarer, at de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” har været bekymret for privatøkonomien.

Denne andel udgør 83 procent for dem, der har været ledige i seks til 12 måneder det seneste år.

"Det er altså rigtig mange ledige, der går rundt og bekymrer sig om, hvorvidt de kan få økonomien til at hænge sammen," siger Eva Obdrup.

Vågner op og gør noget

"Det vil sige, at de ikke har en økonomisk grundtryghed, som betyder, at de kan have fuldt fokus på at finde et nyt job uden at skulle frygte at gå fra hus og hjem.

"Jeg synes, de resultater kalder på, at politikerne vågner op og gør noget - at de både får stoppet udhulingen med det samme, og at de også vedtager en reel forhøjelse af dagpengene. Det er på tide vi får et løft – af både dagpenge og anstændigheden blandt politikerne."

Kort om undersøgelsen

  • Danske A-kasser har sammen med 12 a-kasser gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt et bredt udsnit af a-kassernes medlemmer. De 12 a-kasser har samlet set over halvdelen af alle akassemedlemmer i Danmark, og dækker over alle de overordnede uddannelsesretninger. Dvs. at respondenterne tæller både ufaglærte, faglærte og personer med korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.
  • Rapporten tager udgangspunkt i knap 6000 besvarede spørgeskemaer, fra personer der har været ledige i 2020.
  • I undersøgelsen er de ledige respondenter blevet bedt om at forholde sig til en række udsagn vedrørende deres periode med ledighed. Blandt andet om de har følt sig stressede, og om de har været bekymrede for deres privatøkonomi.

Kilde: Danske A-kasser, "Dagpengeundersøgelse 2020 - Delrapport 3: Medlemmernes personlige og psykiske følger af at være ledig" 

 

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Undersøgelser foretaget for mere end 20 år siden viste det samme, så intet nyt under solen.

Dagpenge så længe der ikke kan anvises et job fra jobcenteret...

Det er klart, der ikke kan anvises job, når jobbene ikke er der...

Det er i hvert fald åbenlyst, at det er særdeles vanskeligt at komme i job, hvis man har under 10 år til pensionen, eller af den ene eller anden grund har gået ledig meget længe. Det gør næppe noget godt for disse mennesker at presse eller mistænkeliggøre dem, når deres ansøgninger igen igen ryger direkte i skraldespanden.

Meget dehumaniserende og stressfuldt! Bekymringer 24/7 om, hvorvidt det overhovedet vil lykkes at finde beskæftigelse, eller om man må ende på gaden pga. dårlig økonomi. Konstant stress af jagten på jobopslag og evige deadlines for ansøgninger og joblog-opdateringer - samtidig med at Jobcenterkonsulenter og A-kasse medarbejdere gær deres for at undergrave ens selvtillid. "Gør dit, gør dat, nej - gør dit igen; gør noget helt tredje, noget fjerde" - aldrig er noget godt nok, og man overbevises om, at man ikke dur til noget (også på trods af tidl. ansvarsfulde og kompetencekrævende ansættelser). Samtidig med at samfundskonsensus er, at ledige selv er ude om det og iøvrigt ligger på sofaen og dovner!
Det er SÅ forkert.

225 timers reglen er det værste der er blevet vedtaget
at tage 1000 kr fra en kontanthjælps modtager der hver
uge søger mindst 2 job og som er parat til at tage et job
hvis der er en arbejdsgiver der vil ansætte en.
Og alle ander på overførsels indkomst har den samme
indkomst uanset hvad,
og det fatter jeg ikke , det burde være en premmie
alle job parate kotanthjælps modtager skulle have,fordi lige meget
hvor meget modgang de har, holder de fast i at have en status at være
job parate,og det koster 1000 kr i bøde.
Det er lige til at blive syg af

DESVÆRRE ser det ikke foreløbig ud til, at der bliver flertal i Folketinget for at afskaffe kontanthjælpens mange restriktioner og bøder.... Vil ellers være ønskeligt!

Annonce