☰
☰
Annonce
Ledigheden lavere end før coronakrisen
"Det er utrolig positivt, at ledigheden er faldet så meget og så hurtigt," lyder det fra beskæftigelsesministeren, efter at der for alvor er kommet flere i arbejde oven på genåbningen.
Antallet af ledige styrtdykker i takt med genåbningen af samfundet.
Siden slutningen af februar er der således i gennemsnit 435 personer, som har forladt ledighedskøen hver dag, og ledighedstallet er nu nede på samme niveau som før nedlukningen i foråret 2020.
"Det er utrolig positivt, at ledigheden er faldet så meget og så hurtigt," siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på baggrund af tilmeldte ledige på jobnet.dk.
Der var 131.303 tilmeldte ledige på Jobnet.dk den 22. maj - et fald på 173 fra den 8. marts sidste år. Under krisen var der ellers i en periode over 50.000 flere ledige siden nedlukningen i marts måned 2020.
Der er sket et fald i ledigheden på 36.000 personer siden den 1. marts til 22. maj - og altså omkring 435 færre ledige i gennemsnit hver dag.
Hjælpepakker hjælper
"På grund af solide hjælpepakker, aktiv finanspolitik og danskernes kamp mod corona, så har krisen ramt dansk økonomi markant mindre end frygtet," siger beskæftigelsesministeren.
"Regeringen har valgt at løse krisen på en anden og mere retfærdig måde end ved tidligere kriser. Investeringsvejen har både vist sig at skabe tryghed for den enkelte og for samfundsøkonomien og er samtidig en styrkelse af det grønne og klimaområdet. Områder som rummer en stor del af fremtidens arbejdspladser og vækstpotentiale.
Få del i de lysere tider
"Især lønkompensation og fx udbetaling af indefrosne feriemidler har holdt hånden under lønmodtagere, selvstændige og virksomheder, så vi er kommet så godt gennem krisen som muligt. Derfor har virksomhederne også været bedre rustet til at komme i gang igen og få del i de lysere tider."
Det er dog ikke taget højde for sæsonudsving i opgørelsen. Sammenlignes med ledighedsniveauet samme måned i 2019, hvorved der delvis korrigeres for sæsonudsving, er ledighedsniveauet fortsat højere end før coronakrisen.
Industrien ser lyst på fremtiden
Samtidig melder Dansk Metal om rekordhøj ordreindgang i industrien.
"62 procent af Dansk Metals tillidsrepræsentanter forventer en stigning i ordreindgangen de næste 12 måneder," skriver Dansk Metals forbundsformand, Claus Jensen, på Facebook.
"Det viser vores nye og årlige tillidsrepræsentantsundersøgelse. Det er den højeste forventning i syv år. Samtidig forventer 39 procent af tillidsrepræsentanterne også en stigning i antal ansatte."
placeholder
Flere artikler om emnet
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt
Kommentarer
Det eneste beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard undlader at berette er hvor mange der er ansat til testning, opsporing og indenfor hele vaccinationsprogrammet.
Det skal ligesom afbalanceres i forhold til tidligere beskæftigelsestal. Og udgør kun en ekstra udgift for skatteyderne. Præcist som hvis de blot havde været arbejdsløse.
Spørgsmålet er om tallet er 5.000 eller 25.000. Det er svært at finde landsdækkende tal, men:
Vi har lige ansat over 650 podere, siger administrerende direktør i Copenhagen Medical, Jeppe Handwerk,
Der er brug for mange hænder og medarbejdere til at teste danskere for covid-19 og vaccinere mod den frygtede virus.
Alene Falck, Carelink, SOS International og Copenhagen Medical, der er de fire private aktører, som regeringen og regionerne har indgået aftaler om podning og lyntest med, har inden for de seneste måneder ansat 2.300 medarbejdere til opgaven.
Firmaet Copenhagen Medical, der leverer lyntest i Bella Center Copenhagen og Parken i København søger for tiden 99 testmedarbejdere, tilbyder 240 kroner i timen og en ansættelse uden overenskomst.
- Vi havde mindre end en uge, fra vi fik kontrakten med regionerne, til vi skulle åbne i Parken. På ganske få dage skulle vi således ansætte cirka 800 mennesker, og antallet er siden forøget til cirka 1.600, siger Jeppe Handwerk.
Anderledes ser det ud hos vikarbureauet Carelink. Her har man inden for de seneste to måneder ansat 150-200 medarbejdere, der ifølge Aarhus-virksomheden alle har en relevant, sundhedsfaglig baggrund og er ansat efter en overenskomst med Dansk Sygeplejeråd.
SOS International, som regeringen og regionerne også har indgået en aftale med, anslår at have ansat mellem 300-400 nye podere.
Falck, der var blandt de første aktører, som regeringen og regionerne indgik en aftale om lyntest med, har også ansat mere end 1.500 nye medarbejdere til opgaven.
Pr. 5. januar var der i Region Hovedstaden – ud over medarbejderne hos de private aktører – i alt ansat 1.021 medarbejdere på teststederne. Heraf havde kun 43 en sundhedsfaglig baggrund.
I Region Nordjylland er der cirka 475 medarbejdere tilknyttet podningsindsatsen
De hospitaler, som står for vaccinationscentrene i Region Midtjylland, rekrutterer løbende fra puljen af ansøgere. Aktuelt er der ansat 130 personer til at vaccinere, og der er ansættelser på vej af yderligere 130 personer, oplyser Koncern Kommunikation i Region Midtjylland.
Om beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og hans ministerium har overblik over det samlede forøgede beskæftigelsestal i bekæmpelsen af coronaen udover dem der normalt er ansat inden for sundhed, hospitalsvæsen, ældrepleje, børnehaver, skoler, osv ved jeg ikke.
At regeringen og ministrene tegner et alt for lyst billede af brskæftigelsessituationen, er selvfølgeligt oplagt og taktisk klogt på flere fronter.
Men et sagligt beskæftigelsestal, der fortæller positivt om danskerne reelle økonomiske situation efter coronaen, ville for alle parter være konstruktivt.
I Sverige praler de også af beskæftigelsestallene. Men sygehusvæsenet er totalt nedslidt og på hælene. Og de private virksomheder knokler som besatte for at holde skruen i vandet. Stor beskæftigelse. Lille aflønning. Kamp på liv eller død.
Tal er meget taknemmelige!
I øjeblikket mangles sosuer i Danmark fordi test, opsporing og hjælpevaccinationpersonalet tjener bedre end en sosuer.
Noget er vigtigere end andet!
Coronabekæmpelsen og beskæftigelsen er socialdemokratisk hjerteblod!
Skønhedsmaleriet tjener regeringen og pædagogikken.
Men det koster altsammen. Og kan i det lange løb kun lægges på skatten. Derfor har danskerne krav på at kende udgifterne!
Før de byder ind på udlandsrejser, sommerhusophold, osv.
Eller boliger i storbyerne. Priserne galoperer opad, fordi regeringen fortæller at alt er lyst og godt. I kan roligt investere vi har kontrol over situationen.
Men hvem betaler vacciner, vaccinationspersonalet, oplysningskampagner, podning, testning, opsporing, hjælpeudstyr, osv.,osv.
Der er skatter der skal betales. Om føje år!
Det reelle beskæftigelsestal, der beskriver landets samlede indtjening, landets samlede finansielle situation, ville være rimeligt at få ud til kommende husejere.
Regeringen skaber en boligboble ved ikke at melde retmæssigt ud.
Engang levede vi af landbruget.
Engang levede vi af at klippe hinanden.
Nu lever vi af at pode hinanden.
Det holder beskæftigelsen kunstigt højt oppe.
Men blev vi rigere?
Samfundsøkonomien blev holdt i gang, javel.
Men de nye høje boligpriser har en slagside, som vi endnu ikke kan forudsige.
Måske blev ligheden i samfundet større ved at flere kom i overraskende beskæftigelser til en højere løn end en sosuer.
Ejendomsmægleren siger fortsat “køb”.
I morgen er huset måske købt af en “poder”, der lige havde stået og manglet de sidste 20.000 kroner.
Nu sagde banken og kreditforeningen ja.
Dansk økonomi er forunderligt. Hvidvaskskandalerne har nu skaffet behov for mere personale i bankerne. Det vil sige: man behøver ikke fyre i det samme høje tempo.
Hvad fik vi for pengene? Ingenting! Det vil sige noget mindre risiko for hvidvask fra småsparere. Men en følelse af større sikkerhed.
Regeringen er sikkerhedsskabende. Det giver god beskæftigelse!
Men blev vi rigere, klogere, dygtigere, sikrere? Nogen vil sige ja.
Når tal udelades, bliver nogle altid uroligere.
Og danskerne sparer op som aldrig før. Med negative renter.
Og boligkøb.