Legolands ulighedsskabende kastesystem

Debat: Legolands "spring over køen"-koncept tydeliggør en ulighed mellem børn, som højrefløjen desværre bakker op.
Debatten om Legolands “spring over køen”-koncept tog for nylig fart på de sociale medier. Diskussionen tog udgangspunkt i et læserbrev i Politiken, hvor folkeskolelærer Julie Leisner fandt det urimeligt, at Legoland, der i årtier har samlet generationer, nu har indført et koncept, som gør forskel på børn, fordi børn med velstillede forældre kan købe sig ret til at springe køen over.

Man kan mene, at spørgsmålet er diskuteret nok, men det særlige ved Legolands opgør med gængs køkultur er, at debatten om det moralsk betimelige i konceptet ikke alene vedrører oplevelsen af en tur i Legoland. Legolands ”spring over køen”-koncept er et principielt spørgsmål, som jeg i udgangspunkt (siden er jeg blevet klogere) havde troet ville samle både venstre- og højreorienterede i en principiel afstandtagen, fordi begge grupper som regel mener, at børn skal have lige muligheder.

Køkultur
Mange på højrefløjen var imidlertid hurtige til at affeje kritikken af Lego. Højrefløjen accepterer ikke påstanden om, at det at stå i kø også er et spørgsmål om kultur, hvor man respekterer hinanden som ligeværdige. I stedet reduceres diskussionen til et spørgsmål om markedskræfter; ganske som dem der gælder, når man besøger bageren på Nørregade, hvor vilkårene som bekendt er, at har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå.

Vi er ofte uenige i fordelingspolitiske spørgsmål i Danmark, men her går diskussionen som regel på, om man mener voksne mennesker har mulighed for at ændre deres situation eller ej.

Det kunne være i spørgsmål om arbejdsløshed, hvor mange på højrefløjen lægger ansvaret på den enkelte, mens mange på venstrefløjen vil lægge vægt på, at arbejdsløshed bør være en fælles udfordring. Til gengæld er der (mig bekendt) ikke på venstrefløjen en udbredt kritik af, at travle mennesker kan flyve på business class, mens turisten med god tid flyver monkey class. Her betragtes markedskræfterne som legitime.

Hvad ville Kant have sagt?
Højrefløjens og Legos manglende evne til at skelne mellem, hvornår markedskræfter er legitime til at regulere forbrug, er skuffende. Lego-sagens kerne er, at højrefløjen i denne sag har forsvaret, at et vilkår, der normalt gælder voksne, også skal gælde for børn.

Lego har dermed skabt et kastesystem, som tydeliggør en ulighed mellem børn, som højrefløjen i Danmark desværre bakker op om.

Den tyske filosof Immanuel Kant skrev i sine værker om moral, at et bør forudsætter et kan. Og det er her højrefløjen svigter. Det er et legitimt højreorienteret synspunkt at hævde, at enhver voksen er sin egen lykkes smed. Men ved at bakke op om Legos koncept, kommer højrefløjen til at forvente, at også et barn bør være sin egen lykkes smed. Det kan et barn ikke være, for børn er afhængige af voksne.

Lego har dermed skabt et kastesystem, som tydeliggør en ulighed mellem børn, som højrefløjen i Danmark desværre bakker op om.  Legos koncept er ikke verdens undergang, men en principiel afstandtagen til Legos ulighedsskabende koncept kan forhåbentligt være med til at sikre, at andre forlystelsesparker og steder, hvor børn færdes, undlader at lade sig inspirere af parken i Billund.


Rasmus Stoklund
er socialdemokratisk folketingskandidat i Frederikssundkredsen.

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Rasmus Stoklund er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og forskningsordfører og uddannelsesordfører.


Flere artikler om emnet

Annonce