Lejer-formand til Pio-redaktør: Politikere bør stå fast på fair huslejeregler

I Lejernes Landsorganisation, LLO, fik vi kaffen galt i halsen, da vi læste chefredaktør Niels Jespersens leder (31.3) om boligpolitik og huslejeregulering. 

Var det en aprilsnar at angribe den lovgivning, der sikrer lejerne en fair husleje? Vil Netavisen Pio omfavne Blackstone og andre kapitalfonde, der presser huslejen op i storbyerne, og lavtlønnede ud?

Nej, det kan da ikke passe. 

I en lang kritik af Enhedslistens boligpolitik får lederen samtidig kastet huslejereguleringen, der blandt andet sikrer lejerne en fair husleje, under bussen. 

I sin iver efter at skyde Enhedslistens boligpolitiske udspil ned, kammer kritikken over i noget, der kunne ligne et debatindlæg fra Cepos, Liberal Alliance eller kapitalfondenes interesseorganisation Aktive Ejere.

Huslejeregulering er ikke planøkonomi eller kommunisme, men bør være en fælles sag for alle - især centrumvenstre - at kæmpe for politisk. 

Læs også:Kæmpe bet til Blackstone: Må tilbagebetale 509.000 i for meget opkrævet husleje

Det har været socialdemokratisk politik i over 100 år – både at sikre flere billige boliger og beskytte lejerne mod ublu huslejeforhøjelser, fupmoderniseringer og skruppelløse udlejere – ja, de eksisterer desværre stadigvæk. 

Det var blandt andet derfor, at den socialdemokratiske regering og daværende boligminister Kaare Dybvad (S) gennemførte Blackstone-pakken tilbage i 2020. Her udtalte ministeren: 

”Der er mange mennesker, der ikke har råd til at bo i vores hovedstad, og vi er nødt til at tage styringen tilbage og ikke overlade det til udenlandske kapitalfonde”.

Svaret er ikke mere liberalisering 

Svaret er ikke mere liberalisering, men en beskyttelse af alle lejere, især de ubeskyttede lejere i nybyggeri, hvor der er fri huslejefastsættelse. 

Svaret er flere billige boliger, et bredere boligudbud i storbyer som eksempelvis København. Det skal selvfølgelig ikke udelukkende kunne betale sig at bygge dyre private lejeboliger. 

Hvis det medfører, at der i en periode opføres flere ejerboliger og almene boliger i stedet for private udlejningsboliger med skyhøj leje, er det at foretrække.

Lejerne skal ikke betale prisen for partifnidder

Boligpolitik har været helt centralt for arbejderpartierne og er en fælles sag, som burde samle og ikke splitte centrumvenstre. Smid ikke barnet ud med badevandet i en kommende valgkamp. 

Det er lejerne ikke tjent med – slet ikke de over en million private lejere, der særligt har brug for en regulering af huslejen. 

Lejerne skal ikke betale prisen for partifnidder. Boligpolitik er for vigtigt til det.

Fri husleje i nybyggeri er eksploderet

Sandheden er, at vi i Danmark siden 1992 har haft fri leje for nybyggeri. Vi har altså en stadigt større del af lejemarkedet med lejerbeskyttelse på et ringere niveau end før Anden Verdenskrig. 

Det var en af Schlüter-regeringens sidste krampetrækninger, der blev vedtaget af et smalt borgerligt flertal udenom Socialdemokratiet.

Læs også:Voldsomme prisstigninger bremser byggeri af almene boliger

Denne liberalisme har ikke løst vores boligproblemer her 33 år senere. I stedet er det blevet så profitabelt at bygge private lejeboliger, at der ikke bliver bygget ejerboliger nok, og partier i eksempelvis Københavns Borgerrepræsentation ønsker kvoter for, at der mindst skal bygges en minimumsandel ejerboliger, da ejerboligerne ikke kan følge med på markedsvilkår.

Regulering eller kaos?

Huslejeregulering er ikke bare regulering. På samme måde som en hastighedsbegrænsning ikke bare er en hastighedsbegrænsning. Hvis det laves klogt, giver det mening, men uden regulering går markedet amok. 

Chefredaktør Niels Jespersen skriver: ”Alle undersøgelser viser, at stram huslejeregulering mindsker incitamentet til at opføre nye boliger, fører til forfald i den eksisterende boligmasse og skaber skæv fordeling – hvor billige lejligheder bliver optaget af højtlønnede, fordi markedet ikke kan regulere sig selv” 

Læs også:Efter Blackstone-renovering: Huslejen tredoblet

Vi har ikke ”stram” huslejeregulering i dag – den er fair. Reglerne om omkostningsbestemt husleje, som er Enhedslisten Københavns forslag, er helt i tråd med den lov Folketinget vedtog under en socialdemokratisk regering, og som er lejelovens udgangspunkt i dag. 

LLO bidrager gerne med forslag og ideer til alle politiske partier – både i Folketinget og i kommunalbestyrelserne – så vi sikrer en fair boligpolitik for alle. 

Huslejereguleringen sikrer, at den private sektor bidrager til den blandede by – præcis som socialdemokraterne har gået til valg på, og som statsminister Mette Frederiksen har kæmpet for. 

Udlandet skræmmer – ikke noget forbillede

Kampen for en rimelig regulering af boligpolitikken kaldes ”planøkonomi” i lederen, som fremhæver Austin, Texas, hvor delstaten har forbudt enhver huslejeregulering, som et godt eksempel til efterfølgelse. 

Mere end halvdelen af lejerne i Texas er økonomisk overbebyrdede, ifølge en Harvard-undersøgelse, og median-lejen er over 2.000 dollars om måneden. 

Det kan i den grad undre, at lederen mener, at det er et forbillede for Danmark og København

Ofte er lejeaftalerne tidsbegrænsede af et års længde, og har du et problem med det, kan du finde et andet sted at bo. 

Ikke overraskende er hjemløsheden ligeledes stigende.

Det kan i den grad undre, at lederen mener, at det er et forbillede for Danmark og København. 

Vismænd vil fastholde fair husleje

Vi skal ikke længere tilbage end til 2023, før Det Økonomiske Råd udtalte, at Vismændene nu ønsker at fastholde huslejereguleringen – modsat tidligere: 

"Tilbage i 2001 undersøgte det daværende formandskab for Det Økonomiske Råd huslejereguleringen og anbefalede, at den blev afskaffet. Men i den mellemliggende periode har ny forskning set dagens lys, og vi har derfor genbesøgt emnet i vores efterårsrapport. På det opdaterede grundlag anbefaler vi ikke, modsat vores forgængere, at huslejereguleringen afskaffes."

Faktisk viser deres undersøgelse heller ikke, at de højtlønnede nyder effekterne af huslejereguleringen mest. 

Blandt andet fordi højtlønnede hellere vil bo i ejerboliger end bo til leje og nyde eventuelle værdistigninger. 

Det betyder også, at langt flere mennesker med lave indkomster får andel i de gevinster, der er ved huslejereguleringen

Ifølge Vismændene er det kun omkring 10.500 husstande i den rigeste decil, der bor i ældre lejeboliger imod 60.700 i den laveste decil. 

Det betyder også, at langt flere mennesker med lave indkomster får andel i de gevinster, der er ved huslejereguleringen. 

Det er korrekt, at de højeste indkomster normalt bor på flere kvadratmeter, dermed kan få en større individuel gevinst pr. kvadratmeter, men reguleringsgevinsten gør den største forskel for de laveste indkomster, hvor gevinsten svarer til 12 procent af den disponible indkomst for den laveste decil imod 4 procent hos de rigeste.

Vismændene lægger således den liberale bodega-snak om, at der kun bor rige mennesker i huslejeregulerede boliger med lavere husleje, i graven.