Lettelse, strafnedsættelse og en kovending: Borgmestre om ny udligningsreform

Sikkerhed om de økonomiske udsigter langt ud i fremtiden, glæder de fleste borgmestre.
Regeringen landede tirsdag en bred politisk aftale om et nyt kommunalt udligningssystem. Bag aftalen står Socialdemokratiet, Venstre, de radikale, SF og Alternativet.

Fra en lang række af landets borgmestre mødes aftalen med lettelse, fordi der i forhold til regeringens oprindelige udspil, er blevet tilført en del ekstra penge, som betyder at de kommuner, som stod til at betale, skal betale mindre, og de kommuner som kun stod til en mindre fremgang, får lidt mere.

Aftalen betyder, at kommunerne nu har mulighed for at planlægge deres økonomi et godt stykke ud i fremtiden. At usikkerheden omkring fremtiden er væk, glæder formandskabet i Kommunernes Landsforening, KL:

”Coronakrisen satte forhandlingerne på pause, og vi er glade for, at der nu er fundet tid til at komme i mål med en aftale. Og endda en aftale over midten. I kommunerne får vi en nøglerolle i at hjælpe samfundet på benene igen oven på coronakrisen. Men for at vi kan lykkes med det, kræver det, at forudsætningerne for vores økonomi er på plads. Med dagens aftale kender vi lidt flere af brikkerne på spillepladen,” siger KL’s formand, socialdemokraten Jacob Bundsgaard, ifølge en pressemeddelelse. Jacob Bundsgaard er borgmester i Aarhus.

KL har tidligere opfordret til at der blev indgået en aftale om udligning, inden der skal indgås en aftale om kommunernes økonomi for 2021. Og det glæder derfor næstformanden for KL, at den nu er faldet på plads:

”En reform af udligningssystemet er helt afgørende for kommunernes økonomi og sammenhængskraft. Lige nu står vi med en række usikkerheder omkring økonomien pga. de mer- og mindreudgifter, som coronakrisen fører med sig.

Oven i de usikkerheder har ligget en kæmpe usikkerhed pga. udligningen. Det er godt, at der nu er slået søm i. Det giver os et bedre udgangspunkt for at kunne lande en økonomiaftale med regeringen om nogle uger,” siger Martin Damm, der er næstformand for KL, ifølge en pressemeddelelse. Martin Damm er borgmester i Kalundborg kommune.

En stor regning til København

Målt i kroner og ører er København den kommune, der skal af med det største beløb.

Udligningsreformen koster kommunen knap en halv milliard kroner om året. Mere end rimeligt, men forventet, lyder meldingen fra overborgmester Frank Jensen (S):

Han hilser det velkommen, at der efter flere års tovtrækkeri nu kommer ro om kommunernes økonomi, så kommunerne kender deres rammer, når de lægger budget:

”Jeg er glad for, at Christiansborg har lyttet og regningen til København er blevet mindre, end der først var lagt op til. Det er vigtigt, at vi har en regering, der er lydhør overfor, at København ikke har guld på gaderne, men er en blandet by med mennesker med meget forskellige sociale og økonomiske vilkår. Herunder har vi vores store andel af socialt udsatte, hjemløse og misbrugere. Det har regeringen lyttet til, og det vil jeg gerne kvittere for,” siger Frank Jensen ifølge en pressemeddelelse.

Frederiksberg: Langt bedre end frygtet

Også i nabokommunen Frederiksberg er der lettelse hos den konservative borgmester, Simon Aggesen, over den endelige aftale, som hans eget parti altså ikke er en del af:

”Resultatet af aftalen ser umiddelbart langt bedre ud, end jeg havde frygtet. Og langt bedre end regeringen havde lagt op til i sit oprindelige udspil.

Hvis de seneste tal holder, så vil udligningsaftalen ikke betyde, at vi har brug for at hæve skatten eller lave dramatiske nedskæringer. Og det er det, som jeg har kæmpet for at undgå. Men jeg har fortsat et behov for at læse alt det med småt, inden jeg tør ånde lettet op på jeres vegne,” skriver Simon Aggesen i et opslag på Facebook, hvor han også sender en indirekte tak til Venstre for resultatet.

 

 

Herlev-borgmester er glad

En af de markante stemmer i debatten om udligningsreformen, har været Herlevs borgmester Thomas Gyldal, som flere gange har langet hårdt ud efter provinskommunerne, som han mente var ude på at hapse fattige hovedstadskommuners penge.

Det er ikke sket, i det omfang som mange provinskommuner ønskede, mener han:

”Aftalen blev heldigvis ikke en spejling af de senere års unuancerede debat om den rige hovedstad og den fattige provins, men en aftale der har til formål at rette op på for store sociale forskelle.

Med de nødvendige nuancer på tværs af landet og på tværs af hovedstadsområdet. Tak til forligspartierne for at tage ansvar og holde fast i det sociale sigte i udligningssystemet,” skriver han på Facebook.

 

Al mulig grund til at være glad

Endnu mere glæde er der hos den socialdemokratiske borgmester Hans Stavnsager (S) i den fynske kommune Faaborg-Midtfyn:

"Det ser rigtig fornuftigt ud. I 2021 står vi til et løft på 60 millioner kroner, hvilket betyder, at det er en væsentlig anderledes budgetproces, som vi kan se frem til. Der er stadig usikkerheder - både i forhold til Corona-udgifter, og hvordan det ser ud, når vi kommer længere ud i fremtiden.

Men her og nu er der al mulig grund til at være glade og sige tak til de partier på Christiansborg, der har valgt at indgå den brede aftale, som vi har efterlyst i flere år," skriver Faaborg-Midtfyns borgmester på Facebook.

 

Minder om en strafnedsættelse

I Lejre Kommune på Sjælland, er borgmester Carsten Rasmussen (S) mest lettet over aftalen, som bliver billigere for kommunen end i regeringens første udkast. Lejre kommune skal aflevere godt 10 millioner kroner:

”Det er jo mindre end de 29 millioner, som der var lagt op til i det oprindelige udspil. Det er jeg selvfølgelig lettet over. Men jeg synes stadig, det er urimeligt, at Lejre Kommune overhovedet skal rammes af reformen. Vi har højere kommuneskat og færre penge til velfærd end gennemsnittet af kommuner i landet, og derfor ville jeg ønske, at vi havde fået en håndsrækning. Det her minder mere om en strafnedsættelse, siger han til Sjællandske.

God aftale - for Danmark

Intentionen med udligningsreformen er at sikre et Danmark i balance, særligt i forhold til yderkommunerne. En af dem er Lolland, der står til at modtage yderligere 40 millioner kroner om året i udligning – knap 1.000 kroner pr. borger.

Det var mindre end borgmester Holger Schou Rasmussen (S) havde håbet på, men alligevel er han tilfreds med aftalen som helhed.

”Det er en god reform for Danmark, men måske mindre god for Lolland,” siger Holger Schou Rasmussen til Folketidende og fortsætter:

”Det glæder mig, at de to store borgmesterpartier Socialdemokratiet og Venstre nu står sammen om en fælles udligningsreform, der skal gøre den sociale ulighed mindre i Danmark. Desværre ser det stadig ud til, at Lolland falder udenfor pladen.”

Giver bedre råd til velfærd

I Lollands nabokommune, Guldborgsund, finder man en af reformens store vindere. Med udligningsaftalen tilføres kommunekassen på rådhuset i Nykøbing Falster yderligere 120 millioner om året. Og det glæder borgmester John Brædder fra Guldborgsundlisten.

”I mine øjne er dagens bedste nyhed, at vi nu er en række kommuner, der får chancen for at give vores borgere en service på niveau med andre kommuner. Det er netop udligningsordningens formål at sikre et nogenlunde ens serviceniveau, uanset hvor i landet, man bor. Det får vi med dette forlig, og derfor er vi naturligvis godt tilfredse med den aftale, som et bredt flertal står bag,” siger han ifølge en pressemeddelelse.

Betyder Læsøs overlevelse

Også på Læsø er der glæde at spore over den nye aftale, som skaber et bedre fundament under kommunens økonomi.

Målt på penge pr. indbygger, så er Læsø den helt store vinder af udligningsreformen. De 10 millioner kroner som kommuner får svarer nemlig i runde tal til 6.000 kroner ekstra til hver borger. Det betyder, at kommunen kan overleve som selvstændig kommune:

“Vi er rigtig glade for, at øernes tilskud er hævet fra 10 mio. kr. til 20 mio. kr. og permanentgjort. Det betyder, at vores kommune overlever, hvilket er altafgørende for os,” siger ø-kommunens borgmester Karsten Nielsen, der er landets eneste borgmester fra Dansk Folkeparti.

Fortsætter som borgmester

En af de borgmestre, som har været højlydt kritiske overfor regeringens oprindelige udspil, var Hjørrings Arne Boelt (S).

Undervejs erklærede han, at han ville stoppe som borgmester, hvis regeringens oprindelige forslag - som gav Hjørring 15 millioner ekstra - blev vedtaget.

I den endelige aftale er det beløb hævet til knap 60 millioner kroner, og det får nu Boelt til at melde ud, at han gerne vil fortsætte som borgmester efter næste års kommunalvalg - hvis vælgerne vil have ham.


David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook