At leve som klovn, at dø som menneske: Et japansk ekko af Dostojevskij

At indlede en selvbiografisk novelle med en beskrivelse af sig selv som et menneske, der har et grimt ansigt, der vækker væmmelse, er i sig selv en særlig måde at kickstarte en sært vinklet fortælling på.

Læs også:Anmeldelse: Besættende og forførende læsning om havet

At det så oven i købet mimer Japans store forfatter Yukio Mishima, der faktisk har sagt noget lignende om selvsamme forfatter, gør ikke indledningen mere foruroligende. 

Læg dertil, at Shuji Tsushima, som er forfatterens rigtige navn, der gemte sig bag forfatterpseudonymet Osamu Dazai, faktisk også skrev om selvmordet som en vej ud af livets elendighed. 

“Uegnet som menneske” er en særlig japansk udgave af den russiske tilgang til eksistentialismen

Det kunne tolkes som en art selvprofeti, fordi han samme år som novellen “Uegnet som Menneske”, hvor den modbydelige indledning optræder, rent faktisk tog sit eget liv.

Samlet står du tilbage med en legendarisk og tragisk forfatter, der selv i dag er en af Japans mest elskede og mest læste forfattere. 

De russiske træk

“Uegnet som menneske” (1948) er sær på en lang række punkter, og den minder en del om Dostojevskijs “Idioten”, som Osamu Dazai helt eksplicit var meget begejstret for. 

Men det er ikke en ren kalkering af dette klassiske mesterværk om Kristus-tossen, der går gennem Petersborgs borgerskab og misfortolkes af alt og alle. 

Ligesom et hav af andre følelser og fornemmelser kan han simpelthen ikke mærke sig selv

Man kan sige, at “Uegnet som menneske” er en særlig japansk udgave af den russiske tilgang til eksistentialismen med alle dens moderne træk, såsom misantropi, angreb af meningsløshed, fremmedgørelse og ufrivillig komik.

Dette i en verden, der ikke rigtig vil anerkende særligt sensitive mennesker. 

En anden virkelighed

Vi følger Yōzō, der som helt ung lever sammen med sin store familie, med en fader, der er anerkendt politiker, og som mestendels er fraværende. 

Alt hvad andre mennesker forestiller sig om hverdagens almindeligheder, bliver af Yōzō opfattet som ubegribeligt. Den unge mand fortæller for eksempel, at han ikke aner, hvad sult er for en størrelse, og at det at spise overhovedet ikke vækker noget som helst godt i ham. 

I denne figur kan han skjule sig, undgå konflikter og nederlag

Ligesom et hav af andre følelser og fornemmelser kan han simpelthen ikke mærke sig selv. 

Hans begær er fortrængt, og når faderen spørger sine børn om, hvilke gaver de ønsker sig af ham, bliver han forlegen og mister sin stemme, fordi han blot ønsker at undgå at skuffe ham og ende i en mulig konflikt. 

Klovnen

Meget tidligt opfinder han klovnen som tilgang til livet, for i denne figur kan han skjule sig, undgå konflikter og nederlag. 

Han internaliserer denne figur, og meget hurtigt kan han slet ikke styre det, men bliver rent faktisk klovnen selv, der konstant ængstes for, at nogen vil opdage, at han spiller komedie.

Læs også:En sanselig spadseretur gennem sproget

Figuren er tragisk, og efterhånden som historien skrider frem, bliver hans klovnerier til et misbrug og flere på hinanden følgende selvmordsforsøg og nærmest tvangsagtige flugtforsøg fra hverdagen.

Det indebærer blandt andet, at han melder sig aktivt ind i en undergrundsorganisation af kommunisterne, der i stigende grad bliver hans ulykkelige skæbne. 

“Uegnet som menneske” er en sær fortælling

Især hans forsøg på et selvmord sammen med en elsker, hvor han selv overlever, mens elskeren dør, og hvor han efterfølgende forsøges retsforfulgt for selvsamme, stikker ekstra tragisk ud i fortællingen. 

Netop fordi Shuji Tsushima faktisk her beskrev en hændelse, der var selvbiografisk og endda lykkedes anden gang selvsamme år, som novellen udkommer.

Det gør det til en art tragisk og ultrajapansk skæbne, som mange andre forfattere også begik.

Identitetstab

Shuji Tsushima store litterære helt, der samtidig var en af Japans førende novelleforfattere, Ryūnosuke Akutagawa, begik selvmord i 1927, og Yukio Mishima begik et spektakulært selvmord i 1970. 

Læs også:Lige dele naturvidenskabelig formidling og poesi

Megen af denne misantropi og pessimisme hang sammen med Japans nederlag i afslutningen på Anden Verdenskrig, som også indgår i “Uegnet som menneske”, hvor dem, der oplevede bomben, ikke rigtig evner at fungere som rigtige mennesker. 

Selv Mishimas selvmord så meget senere var et resultat af dette nationale identitetstab, hvor han opfattede den japanske levevis som rendt over af amerikansk imperialisme. 

Mere eksistentialistisk kan det ikke blive

“Uegnet som menneske” er en sær fortælling, der nok er tragisk, men som en rigtig klovnefortælling er det komiske en tragedie.

Man ender med at have sympati for jeg-fortælleren og dennes skæbne, fordi det hele i grunden beror på massive misforståelser, psykologiske dybder, med sår der synes skabt af traditioner. 

En underlig form

En af grundene til at novellen fungerer så godt, har at gøre med, at man som læser ikke rigtig kan afgøre, om det er forfatteren selv, der er skyld i miseren, eller om det er samfundets.

Læs også:Anmeldelse: Derfor skal du læse denne bog om incest

Det er en pointe, som oversætter David M. Larsson også omtaler i sit efterskrift. I novellen kommer Osamu Dazai også ind på, hvad et samfund i grunden er, og hans konklusion er, at det blot er summen af individer. 

Mere eksistentialistisk kan det ikke blive, og selve den tilgang afføder et væld af filosofiske og psykologiske overvejelser, som novellen er bestrøet med.

Gennemsyret af stil og tankevækkende bobler, der nok skal plante sig i læseren som en art undren

Dens sære form og underlige fremadskridende fortællegreb med dens ramme, hvor dommen om at dette menneske er grimt og modbydeligt, udgøres af en stemme, der ligesom betragter det hele fra et andet sted.

Det gør novellen til noget ganske særligt og interessant.

Den er kort, ja, men samtidig gennemsyret af stil og tankevækkende bobler, der nok skal plante sig i læseren som en art undren, der ikke synes at være ældet af årene, der er gået. 

Læs også:Paul Auster: Byen og teksten som labyrint og kriminalgåde

Så endnu engang er vi – heldigvis – blevet beriget med japansk litteratur på dansk, der på så mange punkter synes at ramme vor egen kultur på en så oprørende og poetisk måde, at man nærmest må konkludere, at det nok virker fremmed, men samtidig minder om et spejl, hvor vi formår at genkende os selv.

Osamu Dazai: “Uegnet som Menneske”. Oversat og med efterord af David M. Larsson. 176 sider. Bechs Forlag – Viatone, 2025. Bogen udkom i fredags.