Faglighed og professionalisme bliver under Venstre-regeringen tilsidesat til fordel for en ideologisk tilgang til velfærden som det for eksempel kommer til udtryk med kontanthjælpsloft og 225-timers-reglen. Man kan i det hele taget få den tanke, at der er tale om en liberal masterplan, der har til mål at gøre vilkårene for den offentlige velfærd så ringe, at borgerne til sidst efterspørger private løsninger.

Regeringens italesættelser om ’robust økonomi’ og ’det skal kunne betale sig at arbejde’ har under alle store ord som mål, at befolkningen skal acceptere nedskæringer i den offentlige velfærd.

Hvad den første frase angår, er det åbenlyst, at 2025-planens mål om en offentlig årlig vækst på 0,5 procent langt fra rækker til bare at opretholde et velfærdsmæssigt status quo. For at sikre at den offentlige service følger med både den demografiske udvikling og den generelle velstandsudvikling i samfundet, skal den offentlige service stige med 1,2 procent om året.Og de 0,5 procent er da slet ikke nok at sikre en tidssvarende velfærd.

Og så skal vi huske, at regeringen i dens eget kasseeftersyn i august 2015 reducerede det offentlige forbrug med 3 milliarder kroner. Så regeringens tale om en ’genopretning’ af den offentlige velfærd er at stikke befolkningen blår i øjnene.

Regeringen jorder fagligheden
Den anden frase om, at ’det skal kunne betale sig at arbejde’, bliver blandt andet udmøntet i et kontanthjælpsloft og i en 225-timers-regel, der begge træder i kraft den 1. oktober.

Initiativerne er blot to af de seneste eksempler på en mærkværdig liberal idé om, at sanktioner, trusler og pisk gør mennesker raske eller arbejdsmarkedsparate. For mennesker er jo som hovedregel på kontanthjælp og uden for det store arbejdsfælleskab netop fordi, de af mange forskellige grunde netop ikke kan arbejde. Og for de kontanthjælpsmodtagere, der betegnes som aktivitets- eller jobparate, har et forsøg netop vist, at incitamenter som frihed, tillid og en beskeden økonomisk gevinst har fået en pæn stor gruppe ud på arbejdsmarkedet.

Pisk og sanktioner duer derimod ikke. Det har vores professionelle ansatte på landets jobcentre længe vidst. Regeringen ønsker imidlertid ikke at drage nytte af fagligheden hos de ansatte i beskæftigelsesindsatsen. Tværtimod har man gennemtrumfet piskepolitikken i en grad, så også de ansatte tilbydes helt urimelige arbejdsvilkår. Mangelfulde eller ufærdige it-systemer betyder, at sagsbehandlerne skal gennemgå 150.000 sager manuelt – bare som følge af kontanthjælpsloftet. Kommunerne har ganske vist fået 3,3 millioner kroner af staten til at administrere de nye regler. Men alene omkostningerne til at sende breve ud til de berørte borgere overstiger dette beløb.

Private velfærdsløsninger fejler
Man må på den baggrund spørge sig selv, hvilke motiver der så ligger bag den liberale regerings og det borgerlige Danmarks offensiv på for eksempel dette velfærdsområde. At de regeringsbærende politikere bare ikke har fanget virkeligheden, som den udspiller sig i praksis rundt om i landet, tror jeg simpelthen ikke på. Dertil er der for mange dygtige embedsmænd ansat i ministerierne. Og det til trods for, at jeg ser en voksende afstand mellem den virkelighed på velfærdsområdet, vores politikere og embedsmænd forvalter, og så den hverdag, de fleste danskere oplever.

Nej, motivet for regeringen og den liberale nomenklatura skal snarere søges i en – nok mere eller mindre implicit ideologisk – drejebog, der handler om, at man ved at svække de offentlige velfærdsløsninger og de ansatte mulighed for at præstere, kan bane vejen for privat service. Så borgerne efterhånden efterspørger markedsøkonomiske løsninger. Det er en ren og i et demokratisk samfund helt legitim ideologi.

Jeg har i princippet ikke noget som helst mod private løsninger. Problemet er, at private løsninger på mange velfærdsområder gennem de senere år simpelthen har vist sig ikke at virke for borgerne i et moderne velfærdssamfund. På områder som for eksempel hjemmepleje og beskæftigelsesindsats har vi set mange eksempler på, at private har fejlet fuldstændigt med store såvel økonomiske som menneskelige omkostninger til følge.

Jeg ser nødig velfærden som en brik i en gang politisk skakspil. Men nedskæringer og stramninger er som brun sæbe til den liberalistiske glidebane. Jeg ser frem til, at alle, der vil velfærdssamfundet godt, vil arbejde stenhårdt på at få den liberalistiske drejebog fjernet fra de fælles løsninger, der binder vores samfund sammen.

Bodil Otto er formand for HK Kommunal

 

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, skrevet af folk i og omkring arbejderbevægelsen.