Lige dele naturvidenskabelig formidling og poesi

Hun kickstartede den moderne miljøbevægelse i sluttressernes USA. Men det er som skildrer af havet, at hun er blevet udødelig.

Hvis man gerne vil gøre sig begreb om, hvorfra den moderne miljøbevægelses rødder befinder sig, og hvis man samtidig gerne vil forstå lidt bedre, hvorfra den nyere tids litterære skildringer af naturen fik sit krystalklare udtryk, så må man ty til forfatter og havbiolog Rachel L. Carson. 

Ingen har som hende formået at pege både på naturens, og her især havets, ubegribelige skønhed og komplekse forordning, og samtidig advaret imod forurening, og her især hvorfor brugen af pesticider kan ødelægge hele økosystemer, der i sidste ende kan skade uoverskueligt meget.

Rachel Carson fik sit reelle gennembrud som forfatter, da hun i 1951 udgav bogen 'Havet omkring os', der er lige dele smuk naturpoesi og naturvidenskabelig formidling. 

Læs også:Foråret på vinger: Fuglene

Bogen fik en enorm gennemslagskraft og er siden blevet oversat til mange sprog. Men det var hendes bog om brugen af pesticider, 'Det tavse forår' fra 1961, der vakte en folkebevægelse i USA imod brugen af naturtruende produktionsmetoder. 

Især brugen af pesticidet DDT blev problematiseret af Carson og angrebet af den spirende miljøbevægelse, og det hele endte med, at der blev skabt love imod brugen af disse skadelige stoffer.

Alligevel må man konstatere, at brugen af pesticider og andre miljøskadende stoffer ikke bare er noget, der hører fortiden til. 

En tragedie

Vi kan se det i Østersøen, der har chokeret så mange i dag, fordi det endelig er blevet gængs viden, at der næsten ikke er mere liv i disse regioner. 

Læs også:I sidste ende tager havet det hele til sig igen

Det er en tragedie, der er svær at begribe, og selvom vi i dag godt ved, at det er landbrugets udledninger, der er hovedårsagen til iltsvind, kombineret med en lang række andre faktorer, så vil en vending imod det bedre kræve en helt anden tilgang til vores sameksistens med havet og livet i og omkring dette.

Rachel Carson kan beskrive havet og dets økosystemer på en måde, der fænger læseren

Og det er her, at Rachel Carsons bøger er evig aktuelle, og i grunden aldrig er blevet overgået af nogen andre. 

For Rachel Carson kan beskrive havet og dets økosystemer på en måde, der fænger læseren, ophøjer forståelsen for dets mange bestanddele og dramatiske cyklus, så man oplever det hele, som var det en dramatisk og actionmættet film. 

Dyb tid

Rachel Carson formåede at skildre havets rytme således, at man som læser langsomt begriber, hvorledes solens og månens magnetisme, tidevandets ebbe og flod, havets strømme og vindens omskiften skaber en rytme, som alle verdens eksistenser er underlagt.

Og taler vi om ‘dyb tid’ som biologerne ind imellem gør det, hvor alt på denne blå klode, der befinder sig over havets overflade, blot er et fragment af alt det andet, der befinder sig under havets overflade, kombineret med den viden, som vi har om evolution, hvor nogle af verdens tidligste eksistenser nærmest uforandret endnu kravler rundt i dybhavet, så har man alle de ingredienser, der skal til for at fortælle en stor historie.

Læs også:Ny udstilling viser naturens og øjeblikkets skønhed

Det er præcis den historie, som Rachel Carson formåede at fortælle og illustrere. Hun skrev i alt tre store bøger om havet, og hendes første, 'Under havvinden. Billeder af oceanernes liv' fra 1941, er nu blevet genudgivet i en revideret udgave på dansk. 

Den består af en række længere, sammenhængende essays, hvor Rachel Carson tager udgangspunkt i en række forskellige dyrs eksistenser fra fødsel til død. 

Hvor lyset aldrig når ned

Hun beskriver stamsildens, makrellens og ålens sære og og dramatiske liv, deres færd gennem vandløb og søer, hvor ferskvandet byder på enestående økosystemer, med alle dets farer og muligheder for føde. 

Ligesom hun beskriver deres færd gennem de store oceaner, derude hvor land ikke er i sigte, og dernede, hvor lyset aldrig når ned. 

Gennem disse essays får man et komplekst billede af, hvor mange led disse dyr gennemlever

Hun formår at beskrive hvor sært og uudgrundeligt det er, at fisk og andre dyr har lige dele instinktiv hukommelse og sanser, der er kraftigt udviklet og mindst ligeså fascinerende som menneskets.

Læs også:Fuglene basker med vingerne i samtidskunsten

Gennem disse essays får man et komplekst billede af, hvor mange led disse dyr gennemlever, og hvor mange farer deres færd gennem verdenshavene må passere, før de igen kaster deres æg, og livet fortsætter. 

Og det er netop fordi, at hun formår at skildre disse dramatiske livscyklusser så komplekse, at man som læser begynder at ane, hvor skrøbelige økosystemerne faktisk er, og hvor mange facetter af disse, der skal tages højde for, hvis vi skal varetage hele naturens velbefindende.

Livets storhed i det små

Rachel Carsons legendariske bøger er lige dele naturvidenskabelig formidling og poesi. Tag for eksempel disse sætninger, hvor hun beskriver hvorledes makrellen gyder:

“Makrellen når efterhånden ind til kysten, og på grundt vand letter den sig for byrden af rogn og mælk. I kølvandet efterlader den sig en sky af bittesmå gennemsigtige kugler, som en vældig flod vrimlende af små levende væsener - havets modstykke til den flod af stjerner, der løber hen over himmelbuen og kaldes for mælkevejen. Man ved, at der kan være hundrede millioner æg på et område af en kvadratkilometer, og billioner på en strækning, som kan gennemsejles af en fiskerbåd på mindre end en time, og hundrede af trillioner i hele det areal, hvor rognen kastes.”

Læs også:Boganmeldelse: Et ubeskrevent havtornblad

Se, det er jo intet mindre end svimlende, smukt og sandt på en og samme tid! Og det er sådan, at Rachel Carson fænger læseren og fodrer denne med vigtig viden. Eller som C.V. Jørgensen skrev i en af sine sange: 

“Det tog lysår før jeg så/Livets storhed i det små/Og at himlen er begravet i vores hjerner”. 

Det er som med landskabsmalerier

Rachel Carson taler til læserens hjerte, og stoffet som hun formidler er havet og dets mange eksistenser, både over og under overfladen, og hvor mennesket spiller andenviolin.

Det er som med landskabsmalerier: først fremstår disse for den uøvedes blik som tomme, blottet for indhold, fordi mennesket ikke er i front, som den der portrætteres. 

Læs også:Et mesterværk om sommerfuglene

Men for den øvede er der andre elementer på spil, og i sidste ende er det gode landskabsmaleri besjælet, og afslører dybder i mennesket selv, der vækkes til live og vidner om sammenhænge, harmonier og evige gentagelser, der altid vil være uudgrundelige, og så alligevel viser sig, glimtvist, som stjernerne på himlen, og stimerne af havdyr i havene.

Rachel L. Carson: 'Under havvinden. Billeder af oceanernes liv'. Oversat af Jørgen Sandvad, bearbejdet og redigeret. Forord af Emmy Laura Pérez Fjelland. Illustreret af Klara Hobza. 194 sider. En del af GAIA-Serien. A Mock Book, 2025.