Lighed i uddannelse kræver politisk handling – ikke velgørenhed

Når adgang til uddannelse afhænger af økonomi, mister vi som samfund noget vigtigt. For hver ung, der starter sit uddannelsesliv med store bekymringer i stedet for forventning, taber vi både talent, energi og fremtidstro.

I sommer modtog unge over hele landet velkomstbreve fra deres nye ungdomsuddannelser – breve, der burde vække glæde, men som for mange familier skabte bekymring. 

Bag lykønskningen stod krav: computer, arbejdstøj, bøger, deltagerbetaling og studieture.

I samtaler med unge og forældre hører jeg det samme: “Jeg håber, jeg kan låne en bærbar.” “Jeg vil ikke være hende, der ikke kan tage med på turen.” En far sagde: “Jeg må vælge, hvilket barn der får ny computer først. Det føles forkert.”

Det handler ikke om luksus, men om det helt basale for at kunne starte og følge med i uddannelsen. Når økonomien bliver en barriere, mister vi både læring, motivation og selvværd.

Uddannelse er for mig som socialdemokrat et af de stærkeste udtryk for vores fælles løfte

Det er godt, at fonde som Enestående Forældre og Alm. Brand Foreningen 1792 hjælper familier med begrænset økonomi. 

Men hvis vi virkelig mener, at alle unge skal have lige muligheder, må vi som samfund gå længere end velgørenhed. Det kræver politisk handling.

En af de stærkeste faktorer

Uddannelse er for mig som socialdemokrat et af de stærkeste udtryk for vores fælles løfte: at hvor du kommer fra, aldrig må bestemme, hvor du kan komme hen. 

Når vi investerer i uddannelse, investerer vi ikke kun i enkeltpersoner – vi investerer i fællesskab, velfærd og vækst.

Læs også:De satte uddannelsessnobberiet på dagsordenen - nu hædres de med en pris

Men vi investerer også i sundhed. For uddannelse er en af de stærkeste faktorer for et sundt og trygt liv – både fysisk og mentalt. 

Når unge får mulighed for at tage en uddannelse, får de bedre livsvilkår, større handlekraft og bedre trivsel. Uddannelse skaber ikke bare viden – det skaber livskvalitet.

En national handlingsplan

Derfor vil jeg opfordre undervisningsminister Matias Tesfaye (S) til at tage initiativ til en national handlingsplan og støtteordning, så økonomien aldrig bliver en stopklods for unge, der vil tage en uddannelse. 

Vi ved, at ulighed i uddannelse fører til ulighed i livsmuligheder – og det kan vi ændre.

Hvis vi skal opfylde vores egne politiske målsætninger om flere veluddannede medarbejdere og mindre ulighed i sundhed, skal vi handle nu. 

Læs også:Gode takter i Tesfayes plan - men pas på ikke at tabe sårbare elever

Når unge føler sig inkluderet og værdsat fra starten, bliver de ikke kun dygtigere – de bliver også mere motiverede til at gennemføre uddannelser og levere den arbejdskraft, som er så efterspurgt i Danmark.

Lad os få det ændret. Lighed i uddannelse skal ikke afhænge af held, baggrund eller forældres pengepung – men af politisk vilje. 

Det er tid til at handle, så alle unge får den start på livet, de fortjener. For det er ikke bare god politik – det er socialdemokratisk ansvarlighed i praksis.