Lille roman spidder både arkitekter og boligspekulanter

Forleden skulle jeg til en fest i Farum, hvor jeg selv er vokset op. Festen foregik i Farum Midtpunkt, der er et byggeri fra halvfjerdserne, som jeg altid har holdt meget af. 

Dengang, hvor Midtpunktet blev bygget, var ideen, at man ville udvide København og skabe nye veje og S-togs-linjer, således at unge pendlere kunne forestille sig at flytte ud af byen. 

Farum Midtpunkt var et storstilet byggeprojekt, der fordoblede byens indbyggertal. 

Det skulle appellere til unge mennesker, der var i gang med at stifte familie, og som nok drømte om parcelhusets lyksaligheder, men også delte visionen om fællesskabet, sammen med alle tidens hippier. 

Byggeriet blev derfor en kombination af smukke, elegante boliger med fokus på det private, kombineret med en ret anselig del, der er skabt til fællesskabet.

Netop det sidste, altså at man bruger plads på noget, der ikke kan være med i en købekontrakt, er i dag umulig. 

Det er en interessant observation, fordi det præger det moderne byggeri på en nærmest skjult facon, hvor arkitektfirmaer og entreprenører selv skal til lommerne og betale for park og andet kvalitet, der ikke udelukkende handler om pris per kvadratmeter. 

Læs også:Boganmeldelse: Sommerfugle her og der og alle vegne

Vores ensidige fokus på det, der skal finansiere ens køb af bolig, der selvfølgelig også præger de pengeinstitutter, der giver lån, er blevet så ekstremt, at der slet ikke er plads til den kvalitet, der gerne skulle følge med. 

Og netop det har den islandske multikunstner og tidligere præsidentkandidat, Andri Snær Magnason, skrevet en roman om. Bogens titel er 'Jötunsten', og den er fra 2022, men altså nu oversat til dansk. 

Det er en smal bog, og litterært set ikke specielt interessant, men alligevel er dens tilgang interessant, fordi Andri Snær Magnason rent faktisk formår at skære helt ind til benet, og derved blotte et af vor tids største onder. 

Rammes hårdt af virkeligheden

Kort sagt, så handler bogen om en ung arkitekt, der ligesom alle andre arkitekter under deres studieår drømmer om at skabe byrum og boliger, der har en høj æstetisk værdi. 

Vor helt bliver uddannet i Danmark, og da han vender tilbage til Island, får han et tilbud om et lukrativt samarbejde med en tidligere skolekammerat, der er blevet entreprenør. 

Visionerne er høje og hans tilgang til arkitekturen er præget af idealisme, men da hans byggeri først skal realiseres, rammes han hårdt af virkeligheden. 

Læs også:Boligkrisen i København er både venstrefløjens og højrefløjens skyld

Vor arkitekts vision bliver stille og roligt knust under selve forretningsmodellen, der foreskriver, at bygherre og entreprenører er i stand til at sælge visionen billigt og ekstremt hurtigt. 

Boligerne bliver solgt allerede inden de står færdige, og finansieringsselskaberne, der låner folk penge til opkøb, spekulerer udelukkende i, om værdien vil stige på sigt. 

Problemet er bare, at disse udbud bliver givet til de firmaer, der er mest effektive, og på en sær måde er det selve den grund, som boligerne opføres på, der udgør den egentlige værdi, og ikke selve husene. 

Falske idéer

Visionen, sådan som den ser ud på papiret, kombineret med vor tids boligmangel, har skabt et ekstremt lukrativt marked for entreprenører, der evner at sælge en idé, der er helt igennem falsk. 

Hvorfor for eksempel bruge penge på at lave stikkontakter i en bolig, hvor køber ikke skænker det en tanke, når købet skal foregå? 

Hvorfor bruge kvalitetsmaterialer, når køber ikke har mulighed selv at prioritere disse, fordi beliggenhed og andre hensyn har større værdi?

Det er som om, at netop vor tid mangler visioner, der er båret af en værdi

Romanen påviser, hvorledes sådan en tilgang skaber byrum og boliger, der er dårligt for miljøet, dårligt for dem, der skal bo der, og som stinker af mangel på visioner. 

Det er som om, at netop vor tid mangler visioner, der er båret af en værdi. 

I stedet bliver entreprenøren rigere og rigere, og så kan selvsamme arkitekter tegne huse til dem, hvor alle drømmene og kvaliteten kommer i højsædet. 

Kloge hænder

Det svære er jo, at byggerier er noget, der gerne skulle i mange år, og være til for at vi kan blive lykkelige. Mattias Tesfaye (S) udgav i 2013 en bog, der var et forsvar for det gode håndværk og kvalitetsbyggeri. 

'Kloge hænder' var bogens titel, og heri beskriver han blandt andet, hvor helt igennem skandaløst dele af byggerierne i Ørestaden er set fra et håndværksmæssigt perspektiv. 

Og han havde ret, for det har - gang på gang - vist sig, at byggerierne i Ørestaden har måttet undergå massive renoveringer, selvom de er så nye. 

Det er nærmest ikke muligt at forestille sig, at denne udvikling kan ændres. 

Læs også:Københavnsk prestigebyggeri fyldt med mangler: "Der er brug for at blive ryddet op”

Det skulle da lige være, hvis fagforeninger eller lignende organisationer, sammen kunne rejse en bevægelse, der minder om datidens andelsbevægelser, der kunne genrealisere visionen om, at et boligbyggeri skal baseres på fællesskabets trivsel, og hvor den enkelte boligs kvadratmetre ikke er nok til at garantere, at der er tale om kvalitet. 

Om en sådan vision er mulig at gennemføre i vor tid, er nok tvivlsomt, men det er i hvert fald sådan, at Andri Snær Magnason godt kunne tænke sig at det blev, ligesom alle os andre, der er nødsaget til at bo sammen med andre mennesker. 

Det siger jo sig selv, at vor tids ensidige fokus på individets egne penge, investeret i rene kvadratmetre og grunde, der er dyre på grund af beliggenhed, ikke er nok til at realisere drømme, der kan holde i lang tid. 

Tankevækkende

Farum Midtpunkt fremstår endnu i dag som et ret lækkert sted at bo. Men det er samtidig også evident, at bygherre og arkitekterne, der står bag, ikke har tjent nær så meget som nutidens spekulative investorer gør. 

Under alle omstændigheder er 'Jötunsten' en tankevækkende, lille bog, som man kan tage med sig i sommerhuset og snuse lidt til i sommervarmen, fordi dens budskab i det mindste er så rammende og vigtig.

Og er der noget som Andri Snær Magnason og Mattias Tesfaye har til fælles, så er det den overbevisning, at hensynet til det gode håndværk har massiv betydning for menneskers trivsel, ligesom det også har betydning for klimaet. 

På den måde hænger det hele sammen. 

Andri Snær Magnason: 'Jötunsten'. Oversat af Nana Kalkar. 27 sider. A Mock Book, 2025.