Det skriver Procesbevillingsnævnet.

Procesbevillingsnævnet behandler ansøgninger om appeltilladelser til landsretten og til Højesteret samt klager over afslag på ansøgninger om fri proces.

Den litauiske statsborger, som tidligere flere gange er blevet dømt for tiggeri efter straffelovens § 197, havde erkendt, at han igen havde overtrådt paragraffen.

Men han påpegede samtidig, at forbuddet mod tiggeri kan stride imod retten til ytringsfrihed, og at hensigten bag en ændring af straffelovens § 197 tilbage i 2017 var at ramme særligt udenlandske tiggere, hvilket kan stride imod diskriminationsforbuddet.

Den litauiske statsborger blev i byretten idømt 60 dages fængsel og udvist af Danmark uden at måtte rejse ind igen i seks år.

Den dom blev stadfæstet af Østre Landsret, som heller ikke fandt grundlag for at se ændringen af straffelovens § 197 for at være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 eller 14.

Desuden fandt Østre Landsret straffen passende. Derfor blev dommen fra byretten altså ikke ændret.

S: Forbuddet strider ikke imod ytringsfriheden

Socialdemokratiet mener ikke, at tigger-forbuddet er i strid med retten til at ytre sig frit. Partiet mener heller ikke, at hensigten med at ramme særligt udenlandske tiggere strider imod forbuddet mod at diskriminere.

“Det er jo derfor, vi har domstole. Det er fint at få afprøvet de sager, der er. Det er vigtigt med den indretning af vores demokrati,” siger Jeppe Bruus, som er retsordfører for Socialdemokratiet, til Netavisen Pio.

Det er fint at få afprøvet de sager, der er

Jeppe Bruus mener, at det er helt fint, at enhver borger - dansk som udenlandsk - kan få efterprøvet sin sag ved domstolene.

“Jeg mener, at det igen er en del af vores demokratis indretning. Vi laver love, og de love skal selvfølgelig være i overensstemmelse med grundloven og de rammer, der er omkring vores lovgivning. Og hvis man er uenig i det, kan man jo få det efterprøvet ved domstolene,” lyder det fra Jeppe Bruus.

SF: Tigger-forbud møntet på udenlandske hjemløse

SF mener også, at Højesteret bør kigge på dommen. Det skal være op til en domstol at vurdere, om det strider imod retten til ytringsfriheden og diskriminationsforbuddet. Men der er ingen tvivl om, hvem tigger-forbuddet og ændringen af § 197 er møntet på, lyder det fra partiets retsordfører.

“Det er møntet på udenlandske hjemløse, der tigger i København. Det vil man nok til enhver tid hævde, at det ikke alene er. Men det bliver det jo, fordi det i praksis er dem, der ikke kan få en ydelse at leve af i Danmark. Det kan de fleste danske hjemløse trods alt i en eller anden udstrækning,“ siger Karina Lorentzen Dehnhardt til Netavisen Pio og fortsætter:

Dermed kan loven godt vise sig at være i strid med vores menneskeretlige forpligtelser og diskriminationsforbuddet

“Dermed kan loven godt vise sig at være i strid med vores menneskeretlige forpligtelser og diskriminationsforbuddet, men det er i virkeligheden en retssag for Højesteret, som skal tage stilling til det i den pågældende sag. Det bliver interessant at se, hvad Højesteret kommer frem til."

"Men alt andet lige vil det være Menneskerettighedsdomstolen, som måske ville skulle træffe den endelige afgørelse i sådan en sag. Jeg synes bare ikke, at det er procesrisikoen værd, og det er en forkert måde at håndtere fattige mennesker på.”

Giver ikke mening at straffe fattige mennesker på denne måde

Selvom Danmark ikke skal være en magnet for folk, der ikke kan overleve i landet på fornuftig vis, er Karina Lorentzen Dehnhardt ked af, at man fra politisk side forsøger at løse fattigdomsproblemet på denne måde.

“Jeg ville ønske, at vi i stedet gjorde meget mere for at hjælpe de her mennesker tilbage til deres eget hjemland ved at få kontakt til nogle NGO’er, som kan hjælpe dem til et fornuftigt liv, for det er klart, at det ikke er livet at leve på gaden i Danmark." 

"Men det giver ikke mening at straffe fattige mennesker på denne måde,” lyder det fra Karina Lorentzen Dehnhardt. Retsordføreren mener, at bestemmelserne i straffelovens § 197 om tiggeri bør laves om.

Men det giver ikke mening at straffe fattige mennesker på denne måde

“Det ville være det bedste. Men det tror jeg bare ikke på. Der er et stort flertal for denne lovgivning, så jeg har svært ved at se, at vi (SF, red.) kan lykkes med at komme igennem med det.”

Karina Lorentzen Dehnhardt ser frem til, at Højesteret afgør sagen. Men hun har også en klar opfordring til den dømte litauiske statsborger.

“Min klare opfordring til den dømte vil være, at han også tager den videre til menneskerettighedsdomstolen. Så kan man få klarlagt, om det er i strid med vores lovgivning. Det ville være måden at tvinge det store flertal, som opretholder den her lovgivning, til at lave en ny lovgivning,” siger hun.