Litteratur bør være fælles dannelse i ny gymnasiereform

Der er gode tanker i regeringens forslag til en uddannelsesreform, bortset fra karakterkravet og andre tidsler. Det er en god og sympatisk tanke at tilbyde alle unge en tre-årig gymnasieuddannelse.

Jeg er faktisk meget nysgerrig på, hvad vi kan opnå som samfund. Jeg læser først og fremmest regeringens reformudspil på gymnasieområdet som et "step up" - reformen er jo også ledsaget af en enorm økonomisk investering i ungdomsuddannelser.

Det er klart, at detaljerne ikke er udarbejdet endnu, læreplanerne er ikke skrevet.

Men for mig at se bør litteraturundervisningen spille en central rolle i alle tre retninger; epx, stx og hhx. Selvfølgelig skal hver af de tre retninger have hver deres toning og faglige vægt mellem det praktiske, teoretiske og merkantile.

Med hensyn til epx er det værd at overveje om ikke netop litteraturen skal være det fællesdannende, som epx'en blandt andet skal have tilfælles med de andre gymnasieuddannelser, og som gør, at alle har en fælles oplevelse af at gå i gymnasiet?

Håndværker og forfatter

Børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S), har allerede sat særligt fokus på den litteratur, der læses i gymnasiet i dag i forlængelse af en revision af kanonlisten af obligatoriske forfattere, som gymnasieelever skal læse.

Han har endda startet en bogklub med fokus på kvindelige forfatter. I sin bogklub foreslår han selv, at vi skal læse Helle Helle. Og det er ikke et dårligt valg i en gymnasie-sammenhæng, det også min oplevelse, at eleverne har meget ud af at læse netop hende, og det ville de kunne få i alle gymnasieretninger.

Derudover nævnes Amalie Smith, Christina Hagen, Naja Marie Aidt, men også Inger Christensen, Thit Jensen og selvfølgelig Tove Ditlevsen med flere.

Litteraturhistorisk set har nogle af vores største forfattere faktisk også været håndværkere

Litteraturen er vigtig, forstås det, og den bør være en central del af den fælles dannelse - på alle tre gymnasieuddannelser med de hjælpemidler og nye medier, der eventuelt skal til i tilegnelsen.

Vi må da heller ikke glemme, at litteraturhistorisk set har nogle af vores største forfattere faktisk også været håndværkere eller arbejdet inden for "velfærd", "omsorg" og "sundhed" ved siden af deres virke som forfattere. Og i en del tilfælde beskriver de faktisk også de oplevelser, de har haft gennem deres arbejde direkte i litteraturen.

Lad mig blot nævne nogle af de vigtigste forfattere:

Inger Christensen var folkeskolelærer ved Mols Skolen i det nuværende Syddjurs Kommune. I det hele taget er der jo mange folkeskolelærere i nyere dansk litteraturhistorie: Martin A. Hansen, Erik Knudsen, Christian Skov, Inge Eriksen, Ole Lund Kierkegaard, Bjarne Reuter, Jeppe Aakjær, Johan Skjoldborg med flere.

Nexø var skomager

Det er nok faktisk flere forfattere, der har gået på seminariet frem for på forfatterskolen i København.

En meget stor del af Danmarks allerstørste forfatter var faktisk også oprindeligt arbejdere og håndværkere. Den mest kendte er selvfølgelig Martin Andersen Nexø, der var i lære som skomager.

Han beskriver de fattige landarbejderes og byarbejderes vilkår i 'Pelle Erobreren' og senere værker. Nexø var i øvrigt socialdemokrat i henved 10 år, før altså at han blev kommunist.

Blandt skaren af danske håndværker-forfattere bør også nævnes: Albert Dam var konditor i Kjellerup fra 1914-37.

Storm P startede sin karriere med at være i lære som slagter

Harald Herdal var udlært stukkatør. Mogens Klitgaard var i lære som gartner, lige som i øvrigt digteren Tove Meyer også en kort overgang var i lære som gartner.

Storm P startede sin karriere med at være i lære som slagter, men da han holdt så meget af dyr, måtte han starte et reklamebureau i stedet.

Kenneth Krabat, den tidligere formand for poesigruppen i Forfatterforeningen, er elektriker. Peter Laugesen var oprindeligt typograf. Dan Turell og Bent Vinn Nielsen var helt ufaglærte arbejdsmænd, før de blev til nogle af vores største danske forfattere. Lean Nielsen var også alm. arbejdsmand.

Emil Bønnelycke, der skrev om Rosa Luxemburg og hovedværket "Asfaltens Sange", var murer-arbejdsmand og stilladsbygger, foruden at være ansat ved DSB og en overgang som journalist ved Politiken. Peder Frederik Jensen, som har skrevet den meget roste samtids-socialkritiske roman "Det Danmark du kender" (2020) er oprindeligt bådebygger.

En fælles horisont

Velfærdstemaet er særdeles central i den nyeste danske litteratur, med ikke mindst Stine Askov med romanen "Varme hænder". Hun har en baggrund som pædagog. Kim Leine (der af nogle nævnes som kandidat til nobelprisen) er sygeplejeske og bruger den sundhedsfaglige indsigt i sine fantastiske beskrivelser af mennesker både her og på Grønland.

Hans Otto Jørgensen, der tidligere var rektor ved forfatterskolen, var også karl på en gård i sin ungdom, og de oplevelser bruger han aktivt i sine romaner.

Forfattere skal naturligvis ikke nødvendigvis have en arbejderbaggrund for at blive læst på epx. Dette indlæg er bare for at sige, at litteraturen har evnen til at bringe forskellige verdener ind i en ny og fælles sammenhæng. Litteraturen gør heller ikke nogen forskel på den menneskelige erfaring.

Litteraturen viser os en fælles horisont, som ikke er afgrænset af profession

Det afgørende er ofte, hvor nøjagtigt og sandt den beskrives. Og det kan alle gymnasietyper profitere af. Den dannelse, der ligger i litteraturen, hører derfor til i alle tre fremtidige gymnasieretninger, epx, stx og hhx.

Litteraturen viser os en fælles horisont, som ikke er afgrænset af profession, men som tværtimod gør, at vi lærer om hinandens liv, ikke mindst også arbejdsliv.

Litteraturen har potentiale til af være det fælles dannende for alle gymnasieretninger, og som kan gøre, at alle har del i samme uddannelsesprojekt uden et a og b-hold.