Lizette Risgaard faldt fra toppen: Her er hendes nye job
Lizette Risgaard faldt fra toppen: Her er hendes nye job
Den tidligere FH-formand har fået et nyt job i fagbevægelsen. Samme sted fik en tidligere skandaliseret fagboss også job

Lizette Risgaard sad helt i toppen af fagbevægelsen som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), indtil anklager om krænkende adfærd i foråret 2023 tvang hende til at trække sig.
Nu har den tidligere formand fået et nyt job. Hun er nemlig blevet ansat som faglig medarbejder i 3F Mølleåen.
Det bekræfter formand, Claes Rask Poulsen, over for A4 Overenskomst.
Lisette Risgaard har ikke ønsket at kommentere sit nye job.
Flere mænd fortalte anonymt i en række artikler i Berlingske og Ekstra Bladet om oplevelser med krænkende adfærd fra FH-formanden.
Netavisen Pio kunne 2. maj 2023 som det første medie bringe et interview med navn og billede med en af de unge mænd, som havde følt sig krænket af Lizette Risgaard.
Udgav sin egen version
Efter sin afgang skrev Risgaard en bog om forløbet, som også blev anmeldt her i spalterne.
Den tidligere FH-boss lagde ikke skjul på, at hun mente hun var blevet uretfærdigt dømt.
Læs også:Lizettes hævn: Hvem stod bag FH-dronningens fald?
Særligt HK’s forbundsformand, Anja C. Jensen, fik hårde ord med på vejen.
”Men at det falder Anja så let at slagte mig, det overrasker mig,” skrev hun i bogen, 'Min version' som blev til i samarbejde med journalist Søren Baastrup.
Det var HK, der som de første trak støtten til Risgaard, kort tid efter at FH’s forretningsudvalg havde vedtaget at afvente en undersøgelse, og for alvor satte skred i hendes fald, da andre forbund fulgte trop.
Gav også comeback til anden detroniseret fagboss
Per Christensen trak sig som formand for 3F i februar 2022.
Det skete i kølvandet på B.T.’s afsløringer af, at Per Christensen i årevis havde kørt et dobbeltliv.
Læs også:Tidligere formand ansat i 3F-lokalafdeling
Også han fik efter en periode ude i kulden arbejde i 3F Mølleåen.
Kommentarer
Lizette Risgaard er dømt ude…
Lizette Risgaard er dømt ude,
men hun er ubestrideligt dygtig,
så naturligvis skal hun bruges,
en kvinde som hende er en gevinst.
Kommentar til Morten Hansen …
Kommentar til Morten Hansen !
Jeg er fuldstændigt enig i, at Lizette Risgaard er ubestrideligt dygtig, og jeg mener helt bestemt, at afdelingen i Lyngby har gjort et fagligt kup, ved at ansætte Lizette..
Så tillykke med det nye Job !
MVH,
Erling Drews...
Til lykke, dejligt at…
Til lykke, dejligt at fagbevægelse fortsat kan bruge en dygtig kvinde. Alt godt. Hun har fået sin tur i mediemøllen.
Stort tillykke til både…
Stort tillykke til både Lizette og 3F Mølleåen!
Synd at hun blev ramt af…
Synd at hun blev ramt af METOO-bølgen. Det må være nogle meget tøsede mænd, der følte sig krænket. De fleste af os havde nok i stedet taget en direkte konfrontation med hende eller været helt ligeglade.
Jeg har lige læst om…
Jeg har lige læst om forløbet op til, at Lizette R trak sig.
Det ser ud til, at hun blev offer for en sammensværgelse orkesteret af Socialdemokratiets top som straf for sin modstand mod især regeringens afskaffelse af Store Bededag.
Det virker i den forbindelse påfaldende, at de "krænkede" "mænd" alle i forvejen kendte hinanden, og at anklagerne mod Lizette R var tidsmæssig sammenfaldende med hendes protest mod den nye regerings hovedløse afskaffelse af nævnte helligdag.
Eftersom jeg selv har den opfattelse, at det var Løkkes ide at afskaffe Store Bededag for at demonstrere den nye flertals-regerings magt, så noterer jeg i øvrigt med tilfredshed, at Moderaternes er på vej under spærregrænsen.
Men hvordan vi som retssamfund stiltiende kan acceptere, at dygtige og gode samfundsborgere som Lizette R bliver ristet og dømt på folkedomstolens primitive alter, ja, det forstår jeg slet ikke.
Lizette blev fjernet fordi…
Lizette blev fjernet fordi hun talte Sorte Mette Frederiksen i mod og truede med at fjerne fagbevægelsens støtte kroner fra socialdemokratiet. Håber hun kommer tilbage. Fagbevægelsen kan ikke undvære hendes kapacitet. Så ulækker er socialdemokratiet, de skyr ingen midler for at fjerne uønskede personer.
Tilføj kommentar