Lizette Risgaard: Man angriber vores fælles arv

Fagbevægelsen havde aldrig troet, at en S-ledet regering ville fratage lønmodtagere goder, som arbejdsmarkedets parter havde forhandlet hjem, skriver FH-formanden i debatindlæg.
Foto: FH/Philip Davali
Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation
Der har fra tid til anden været angreb på den danske model. Altid er de kommet fra det yderste højre eller fra gule fagforretninger. Altid har vi i fagbevægelsen og Socialdemokratiet stået sammen om at forsvare den.

Det er vel ikke helt forkert at kalde det vores fælles arv!

Vi ved, at vores model virker for flest

Sammen gik dem, der kom før os, forrest for at sikre lønmodtagernes ret til at forhandle løn- og arbejdsvilkår.

Vi kæmpede hårdt skulder ved skulder, og siden har vi sammen slået alle anslag mod denne unikke model tilbage. Fordi vi ved, at vores model virker for flest.

Den sikrer gode løn- og arbejdsvilkår for lønmodtagerne. Den sikrer en uddannet og dedikeret arbejdskraft til gavn for arbejdsgiverne.

Og den sikrer et arbejdsmarked, hvor vi har tillid til hinanden, og hvor vi ikke hele tiden oplever ustabilitet og social uro. Vi – lønmodtagere og arbejdsgivere – tager et fælles ansvar til gavn for hele Danmark.

Et digebrud

Derfor reagerer fagbevægelsen også denne gang, når regeringen vil bestemme løn og arbejdstid – for det er det, regeringen vil med afskaffelsen af store bededag.

Det er et digebrud, som kan få alvorlige konsekvenser.

For hvad bliver det næste, man vil regulere i Folketinget? Lovforslaget åbner en ladeport af muligheder for fremtidige regeringer for at gribe ind i løn og arbejdstid.

Den eneste begrundelse for indgrebet i den danske model er nemlig behovet for finansiering - og det er jo konstant en udfordring, når en regering ønsker at prioritere nye tiltag eller er udfordret af færre indtægter.

Handler om måden

Vi kunne ikke drømme om at anfægte Folketingets ret til at lovgive og regeringens ret til at regere. Derfor er det også regeringens ret at fremsætte lovforslag om, hvordan vi finansierer forsvaret af Danmark.

Men det handler om måden, hvorpå det sker, og her har regeringen helt mistet grebet. For når noget spiller ind i løn- og arbejdsvilkår, har vi altid sat os ned – arbejdstagere, arbejdsgivere og regering – og talt sammen.

Det værste ved dette indgreb er, at man sætter pen til et lovforslag hen over hovedet på arbejdsmarkedets parter

Senest indgik vi 19 trepartsaftaler under corona-krisen.

Selvfølgelig vil vi altid kæmpe for at bevare en fridag, som lønmodtagerne har haft i snart 300 år – det siger sig selv.

Men det værste ved dette indgreb er, at man sætter pen til et lovforslag hen over hovedet på arbejdsmarkedets parter.

Det der gør mest ondt

Det sørgelige er, at det netop er Socialdemokratiet, der fører pennen. For selvfølgelig gør det ekstra ondt, at det er en regering ledet af Socialdemokratiet, der fratager lønmodtagergrupper i Danmark med de laveste indtægter løn- og frihedsrettigheder, det som er opnået ved kollektive aftaler.

Det havde vi aldrig troet ville ske. Aldrig!

Derfor opfordrer vi endnu engang Socialdemokratiet til at vedstå sig vores fælles arv

Vi har forståelse for, at forhandlinger om regeringsgrundlag er komplicerede – at der skal indgås kompromisser. Og vi har også mere end én gang set, at det, man aftaler, måske har utilsigtede virkninger. Det har vi også selv prøvet. Men så sætter man sig ned og retter fejlen og foretager de fornødne ændringer.

Tid til at rette fejlen

Det har vi selvfølgelig appelleret til sker i denne situation. Desværre har regeringen indtil nu valgt ikke at lytte. Derfor har vi iværksat vores underskriftsindsamling. Derfor et folkeligt krav om folkeafstemning. Det var ikke vores førstevalg. Vi vil altid hellere forhandle.

Derfor opfordrer vi endnu engang Socialdemokratiet til at vedstå sig vores fælles arv: Den danske model. Der er tid til at rette fejlen. Der er tid til at undgå en historisk brøler, der vil klæbe til partiet i mange, mange år fremover.

Lad os gøre det, vi har gjort så mange gange før: Lad os forhandle til gavn for hele Danmark.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

METTE STÆKKER FAGBEVÆGELSEN !!

Jeg har oplevet meget siden, jeg var ung og smuk.

At fjerne Store Bededag er ret vildt.

Hvad mon Mettes bagtanke er ????

Er det at stække fagbevægelsen en gang for alle ????

Den rigtige Fagbevægelse, er allerede svækket, der er for få, der forstår, hvorfor de skal være med.
En skam EU ikke forstår de danske model, så eksklusiv aftaler, blev afskaffet, dem fra de gule, og andre,
som ikke er medlem, burde slet ikke få goderne, så kunne det lærer det.
Frygter voi på sigt ender med workng poor (som det hedder på nu dansk). Ret uhyggeligt

Den rigtige Fagbevægelse, er allerede svækket, der er for få, der forstår, hvorfor de skal være med.
En skam EU ikke forstår de danske model, så eksklusiv aftaler, blev afskaffet, dem fra de gule, og andre,
som ikke er medlem, burde slet ikke få goderne, så kunne det lærer det.
Frygter voi på sigt ender med workng poor (som det hedder på nu dansk). Ret uhyggeligt

Den rigtige Fagbevægelse, er allerede svækket, der er for få, der forstår, hvorfor de skal være med.
En skam EU ikke forstår de danske model, så eksklusiv aftaler, blev afskaffet, dem fra de gule, og andre,
som ikke er medlem, burde slet ikke få goderne, så kunne det lærer det.
Frygter voi på sigt ender med workng poor (som det hedder på nu dansk). Ret uhyggeligt

Det forekommer som om, at substansen bag den bortskårne bededag er fuld af huller. Og der er med den antydet et farligt sigte.
Helt umiddelbart gælder for nogle af de områder, der mangler hænder, det gælder f.eks. sygeplejersker, plejepersonale, sosuer, børneinstitutioner, politipersonale, fængselsbetjente, at de i forvejen arbejder på helligdage. Generelt for offentligt ansatte gælder, at den skat til staten, som ordningen indbringer til krigsindsats, vel skal modregnes den ekstra løn, som staten skal af med (den halve %), som skatten skal tages af. Hvor blev overskuddet så af?
For disse faggrupper gælder tillige, at de nu modtager helligdagstillæg for deres indsats. Det vil jo i realiteten sige, at netop disse grupper kan se frem til et løntab, som altså også betyder et nedsat skatteprovenu til krigsindsatsen. Og det skal jo nok hjælpe på tilstrømningen til disse fag, der gisper efter mere arbejdskraft.
Krydset mellem krig og St.Bededag er jo dertil en vild bøhmand, beregnet for det måbende stemmekvæg.
Alle dette mundsvær er dække over den omfordeling i samfundet, som Mette har betalt for sin regering hen over midten
Hvis landet virkeligt stander i våde, hvordan kan man så bevillige 5 milliarder i skattelettelse til den mest velaflagte del af befolkningen, nedsætte arvebeskatningen fra 15 til 10%, "fremtidssikre" arnepensionen ved at fjerne noget i ret 75% af provenuet til de ordninger, der skal sikre en værdig førtidstilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, undlade at begrænse de helt tydelige overnormale profitter hos de monopolinficerede elselskaber, undlade indgreb overfor selskaber. som f.eks. Arla, der feder sig i smørpriser hinsides deres egne stigende omkostninger sammen med de mange andre tilfælde af virksomheder, der lige giver priserne en ekstra tand nu lejligheden byder sig.
Det er som om, at hele parnasset har glemt, at inflation en til en er lig med de prisforhøjelser, som virksomhederne helt uden indblanding selv fastsætter. Aktionærerne er godt og vel inflationssikret på forhånd.
Når bruttonationalproduktet i løbende priser er godt og vel fordoblet siden begyndelsen af 90'erne ville det da ikke være unaturligt at spørge, om ikke tiden i stedet var inde til af tilføje en ekstra helligdag, eller i det mindste feriedag til ære for fritiden, der nok er nærmere livets mening end store dele af arbejdslivet, der alt for meget består i at lave redundant produktion til skade for miljøet.
Hver dag smider jeg oceaner af engangsemballage ud, jeg køber tøj, der bliver slidt på ingen tid, apparater kasseres, selvom de med ringe indsats kunne repareres, og hobevis af produkter produceres med indbygget kunstig forældelse.
Der sidder medarbejdere i hobevis, der arbejder med at grave huller om morgenen og fylde dem op inden de går hjem om aftenen, uden af de producerer målbar nytteværdi, men bruger resurser på det og forurener vores miljø.
Her taler vi virkelig om en pulje, der kunne frigøres og fylde manglen på arbejdskraft ud, men vel også kunne betyde mere fritid til at leve, til familien, til åndelig berigelse, til refleksion og til kreativ udfoldelse.
Vi lever i et glasbur af fejlstyring mod helt ukritisk maksimering af al produktion (BNP), inklusive den meningsløse, og selv om det foregår med en hoben undskyldninger om hensynet til de andre, markedet eller konkurrenceevnen, er resultatet opfodring af en snæver klasse af multimillionærer, der fastholder en selvmordstruende livsstil, der tillige forvolder skade på vores demokratiske ideal, medens fordelene ved det rigere samfund smuldrer mellem fingrene på den almindelige lønmodtager. De presses til at stå i stampe med den løbende trompettorden om arbejdsudbudsreformer, hvis egentlige formål er at presse lønniveauet nedad.
Det er den linje, som socialdemokratiet lidt for samarbejdsvilligt har betrådt i det nye regeringsgrundlag.
Pas nu godt på, at vi ikke bliver et samfund af gule veste.

Poul - du har sat ord på mine tanker.Dine analyser er altid værd at læse.

Blå Mette fra Nordjylland er trådt i karakter.
Vi mangler mennesker indenfor velfærdsområderne, og så lover hun flere ansatte i militæret, flere ansatte i fængslerne, flere ansatte indenfor politiet.
Giv vi ældre en kugle når vi når 67 år, hvor vi bliver en belastning for hendes blå samfund.<

Drop Socialdemokratiet og deres menneskefjendske blå tankegang!

Annonce