Lizette Risgaard om Wolt-afgørelse: ”Utrolig vigtigt skridt”

Skatterådet har afgjort, at et Wolt-bud skal betragtes som lønmodtager. Det må føre til en normalisering af Wolt-budenes arbejds- og skatteforhold, lyder det fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Foto: Wolt
Wolt-bud
En afgørelse fra Skatterådet, der er en uafhængig instans under Skattestyrelsen, kan blive en vigtig milepæl for reguleringen af de såkaldte platformsvirksomheder og fagbevægelsens kamp for at skabe ordnede arbejdsforhold for medarbejderne.

Afgørelsen, som er omtalt i Techmediet Radar, kommer som svar på en sag indbragt af et Wolt-bud, som havde bedt Skatterådet tage stilling til om budet i skattemæssig forstand skal betragtes som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Rådets afgørelse er helt klar.

Rådets afgørelse er helt klar. Den pågældende er lønmodtager.

I forhold til skattebetaling betyder det blandt andet, at det påhviler Wolt at sørge for at trække skat fra budets indtægt og efterfølgende afregne med skattevæsenet.

Sagen rejser igen spørgsmålet, om såkaldte platformsarbejdere har de samme arbejdsretslige rettigheder som ligger i ansættelsesretten og arbejdsmarkedslovgivning. når det gælder eksempelvis arbejdsmiljø, men ikke mindst de løn- og arbejdsforhold, som ligger i det etablerede overenskomstsystem.

Skal indkræve skat

I Fagbevægelsens Hovedorganisation er formand Lizette Risgaard ikke i tvivl:

”Skatterådets afgørelse er et utrolig vigtigt skridt henimod en normalisering af Wolt-budenes arbejds- og skatteforhold,” siger Lizette Risgaard i en kommentar til Netavisen Pio.

”Når Skatterådet, der i øvrigt består af et flertal af arbejdsgivere og borgerlige politikere, vurderer, at det pågældende Wolt-bud er lønmodtager i skattemæssig forstand, så er alle andre Wolt-bude det naturligvis også. Og når budene er lønmodtagere i skattemæssig forstand, er de det jo også i arbejdsretlig forstand”, siger FH-formanden.

Hun forventer i første omgang, at skattemyndighederne vil kræve, at Wolt retter ind og indbetaler kildeskat for sine medarbejdere.

Vigtigt arbejde

”Så forventer jeg også, at Skatterådets afgørelse kommer til at indgå i det meget vigtige arbejde, der lige nu foregår i en arbejdsgruppe under Beskæftigelsesministeriet og som har til mål, at indlemme platformsvirksomheder på en ordentlig måde på det danske arbejdsmarked. Målet er jo, at platformsvirksomhederne indgår overenskomst med deres medarbejdere præcis som andre virksomheder på det danske arbejdsmarked. Det er sådan, vi arbejder i Danmark”, siger Lizette Risgaard.

Når budene er lønmodtagere i skattemæssig forstand, er de det jo også i arbejdsretlig forstand

En række platformsvirksomheder som taxa-tjenesten Uber, online-supermarkedet Nemlig.com og altså udbringningstjenesten Wolt har gennem tiden benyttet forskellige varianter af platformsarbejde, hvor de menige medarbejdere blev betegnet som eksempelvis ”partnere” eller selvstændige, der leverede service og tjenester til kunderne.

Betaling af skat, forsikringer, planlægning af arbejdstid og arbejdsmiljø var så overladt til den enkelte selv at håndtere.

I Ubers tilfælde fik man i 2017 rettens ord for, at firmaet overtrådte taxa-lovgivningen og reelt drev pirattaxa. Samme år lukkede Uber ned i Danmark.

Nemlig.com har indgået overenskomst med 3F, som dækker firmaets lageransatte. En del af de chauffører, som bringer varer ud til kunderne, arbejder dog fortsat som selvstændige.

I en indstilling fra Skattestyrelsen, hedder det ifølge Techmediet Radar:

”(Det er) Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger ikke er selvstændig erhvervsdrivende. Der er herved lagt væsentlig vægt på, at Wolt har en betydelig instruktionsbeføjelse overfor Spørger. Wolt har således konkret fastsat en række generelle og konkrete instrukser for arbejdets udførelse”.

Om Skatterådet:

Skatterådet er et uafhængigt organ under Skattestyrelsen, som kan træffe afgørelser og svare på konkrete spørgsmål om skatteregler, som borgere indbringer for rådet.Rådets medlemmer har tavshedspligt om deres arbejde og deres afgørelser kan afgøre spørgsmål om skattemyndighedernes forvaltning af skattereglerne og føre til ændring af de juridiske vejledninger, som styrer skattemyndighedernes arbejde.

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

At sammenligne et cykelbud med en vognmand der har investeret kr. i en bil og betaler skat og moms er helt ude i hegnet.
Det spiller ind i 3F´s anløbne strategi som regeringen bakker op, nemlig at skaffe sig flere medlemmer"
3F har mistet ca. 40.000 medlemmer de sidste 8 år.
3F har for mange ansatte og er over administreret, samt 3F giver dundrende underskud.

3F kan ikke tiltrække de unge med deres beton-overenskomster, samt ekstreme dårlige moral.

3F angriber virksomheder som i 15 år har haft overenskomst med 3F uden en eneste arbejdsret sag, angiveligt for at presse virksomheden til at tvinge deres underleverandører til at tegne overenskomst med 3F ..
Det har vist sig at der er en rådden kultur i 3F.
Desværre er holdningen i 3F,at hvis ingen havde opdaget det var det ok..
Det siger jo alt..

Virkelig "flot" og "saglig" kommentar Leif.

En ting er, at du ikke ved noget om, at sagerne omkring Wolt og Nemlig.com er en lille del af en international udvikling hvor lønmodtagere og fagforeninger prøver at organisere sig og få bedre vilkår hus. En anden ting er, at du fuldstændig fejlvurderer fordelene ved de danske overenskomster og årsagerne til faldende medlemstal i nogle fagforeninger.

Men det første først: Platformsvirksomheder udfordres overalt i Europa pga. deres udnyttelse af medarbejdere. Uber har tabt sager overalt i Europa og virksomheder som Delivero i Spanien og Lieferando i Tyskland bliver også mødt med krav om ordentlige forhold og overenskomster. I de fleste sager har medarbejderne fået medhold i, at bude og chauffører skulle betragtes som ansatte. Simpelthen fordi platformsvirksomhederne reelt leder og fordeler arbejdet via kontrakter og algoritmer i de app's der bruges. Hvis du vil hæve dig lidt over Leifs videns-niveau, kan du fx læse mere her: https://www.altinget.dk/eu/artikel/loenmodtager-eller-selvstaendig-nu-ru...

Meget ofte dækker platformsvirksomhederne som nenmlig.com, Wolt og Uber over social dumping, hvor virksomhederne undslår at betale regulær løn, pension, feriegodtgørelse, løn under sygdom og meget andet. Herudover viser sagen om oprydningen efter Uber, at platformene reelt lever af, at medarbejderne ikke lige får opgivet indtægterne som skat, ligesom socialt bedrageri har gode vilkår. Så er det jo klart, at man kan give lav løn og lave priser til forbrugerne. Se bare en venstre-skatte ministers udtalelse om oprydningen efter Uber i Danmark: https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/skatteminist...

Og så det sidste: At Leif mener, at de rigtige overenskomster, som fx 3F udbreder, er "beton overenskomster" er jo hans sag. De fleste andre ved, at Danmark har et arbejdsmarked, som misundes verden over med bl.a. relativt høje lønninger, løn under sygdom, ferie, betalt barsel og ekstra fridage, og et sikkerhedsnet med ordentlige opsigelsesvarsler og dagpenge, om end sidstnævnte trænger til en kærlig hånd. Samtidig er DK's konkurrenceevne i top og ledigheden lav. Hvis det er beton, vil jeg gerne have mere beton.

At en del overenskomstbærende fagforeninger har svært ved at opretholde medlemstallet skyldes vel især, at mange har opdaget, at de får goderne i overenskomsterne, selvom de ikke er medlem og altså er "gratister" på de resultater som fx 3F har opnået. Det er en afgørende udfordring for at vi kan bevare et stærkt arbejdsmarked i Danmark.
Og nej, der er ikke alternativer til de rigtige fagforeningers overenskomster. For eksempel kan de såkaldt "gule fagforeninger" jo ikke levere ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Krifa måtte således stikke halen mellem benene droppe sin overenskomst med Kristelig Fagforening. De erkendte at det var en "discount-overenskomst": https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/krifa-opsiger-discount-ove...

Dennis Schnell, tak for en saglig gennemgang af de faktiske forhold for "platformsansatte". De firmaer som anvender den form for "ansættelse", gør det kun for at undgå at betale skat og det samme gælder for de "ansatte" bude og chaufører, der er nok ikke mange af dem som opgiver deres indtægt for budkørsel til skat, for det er jo svært for skat at kontrollere når Wolt og nemlig.com ikke har pligt til at indberette deres betaling for budkørsel. Regeringen må hurtigst muligt finde flertal for at få sat en stopper for den form organiseret skattesnyd og løndumpning.

Til Dennis
Nu er det en gammel kendt teknik at behandle modparten nedladende, og være bedrevidende”
Du skriver : En ting er, at du(jeg) ikke ved noget om, at sagerne omkring Wolt og Nemlig.com er en lille del af en international udvikling.
Det er faktuelt forkert jeg har læst skatterådets afgørelse om Volt på mere en 50 sider, det går jeg ud fra du også har.
Jeg ved at EU er i gang med at skrue noget sammen, men at blande det hele sammen i en pærevælling er ikke ok..
Vedr. Volt ville det have været fint om Volt selv havde fået ordnede forhold, med de danske myndigheder,
Det fik de ikke, men et par journalister tidligere 3F bladet fiksede lige den sag.
Vedr. Nemligcom har brugt megen tid på det sidste trekvart år”
Der ved jeg rigtig meget og kan sige at både fagbevægelsen og flere i regeringen kaster rundt med anklager som ikke har hold i virkeligheden.
Med hensyn til det danske arbejdsmarked går jeg ind for en organisering, gerne betydelig mere end de 53 % der er i øjeblikket,
Det er vi alle bedst tjent med.
Med hensyn til 3F og min påstand om betonoverenskomster, bygger det på den viden jeg har fået” undervejs.
Med mine mange år i transport, har først SID senere 3F haft drømme om at selvstændige vognmænd var falske selvstændige.
Det ville naturligvis give flere medlemmer til fagforeningerne.
Den fleksibilitet som onlinemarkedet har behov vil 3F ikke give.
Men heldigvis findes der andre anerkendte forbund, der kan se mulighederne vedr. dette.
Det er især på transportområdet at jeg mener at 3F kunne gøre det bedre”
Man kunne lade alt transport efter 11 kg´s reglen køre under budoverenskomsten 20-2023,
Som jo oprindeligt var skabt til aviser, men tilpasset ad åre til småpakker og almindegods på biler under 3500 kg ..
Denne åbning, suppleret med et fagforeningskontingent til de unge der starter måske på 100 kr. og så trappes op over 8 år til niveau.
Samtidig kunne 3F bruge sin politiske forbindelser, til at foreslå en lov ændring om nedsat kontingent til A kassen, til de unge.
Som så trappes op over 8 år..

Til Dennis
Nu er det en gammel kendt teknik at behandle modparten nedladende, og være bedrevidende”
Du skriver : En ting er, at du(jeg) ikke ved noget om, at sagerne omkring Wolt og Nemlig.com er en lille del af en international udvikling.
Det er faktuelt forkert jeg har læst skatterådets afgørelse om Volt på mere en 50 sider, det går jeg ud fra du også har.
Jeg ved at EU er i gang med at skrue noget sammen, men at blande det hele sammen i en pærevælling er ikke ok..
Vedr. Volt ville det have været fint om Volt selv havde fået ordnede forhold, med de danske myndigheder,
Det fik de ikke, men et par journalister tidligere 3F bladet fiksede lige den sag.
Vedr. Nemligcom har brugt megen tid på det sidste trekvart år”
Der ved jeg rigtig meget og kan sige at både fagbevægelsen og flere i regeringen kaster rundt med anklager som ikke har hold i virkeligheden.
Med hensyn til det danske arbejdsmarked går jeg ind for en organisering, gerne betydelig mere end de 53 % der er i øjeblikket,
Det er vi alle bedst tjent med.
Med hensyn til 3F og min påstand om betonoverenskomster, bygger det på den viden jeg har fået” undervejs.
Med mine mange år i transport, har først SID senere 3F haft drømme om at selvstændige vognmænd var falske selvstændige.
Det ville naturligvis give flere medlemmer til fagforeningerne.
Den fleksibilitet som onlinemarkedet har behov vil 3F ikke give.
Men heldigvis findes der andre anerkendte forbund, der kan se mulighederne vedr. dette.
Det er især på transportområdet at jeg mener at 3F kunne gøre det bedre”
Man kunne lade alt transport efter 11 kg´s reglen køre under budoverenskomsten 20-2023,
Som jo oprindeligt var skabt til aviser, men tilpasset ad åre til småpakker og almindegods på biler under 3500 kg ..
Denne åbning, suppleret med et fagforeningskontingent til de unge der starter måske på 100 kr. og så trappes op over 8 år til niveau.
Samtidig kunne 3F bruge sin politiske forbindelser, til at foreslå en lov ændring om nedsat kontingent til A kassen, til de unge.
Som så trappes op over 8 år..

Efterhånden som købekraften stiger blandt særligt sydøst asiatiske lande og Kina, som består af langt over halvdelen af verdens befolkning, vil varerne i Danmark og EU for alvor begynde at stige. For varerne finder der hen, hvor kunderne vil betale mest for den. Farvel til billige priser mælk og kød i Danmark, når fortjenesten er større for Arla og Danish Crown under de fjerne himmelstrøge.

Sådan er det med de her markedskræfter. Hidtil er det os i vesten, som har oplevet den største købekraft. Helt siden industrialiseringen startede. Billige vare og billige rejser til Thailand, hvor alt er 5 gange så billig som i Danmark. Endnu da. Men om få årtier er det slut. Så er strandene i Thailand fyldt op med kineser, indoneser, inder og thaierne selv - Og de kommer ikke til at savne os.

Paris, Rom, København osv. er fyldt op med asiatiske turister der lader sig servicere af os til billige priser.

Den blå populistiske løgn og manipulation af den danske befolkningen fortsætter.

Annonce