Lizette vil have fleksibel pensionsalder

Dem, der har været på arbejdsmarkedet fra de var 18 år skal kunne gå tidligere på pension end dem, der først begyndte at arbejde som 28-årige, siger LOs nye formand Lizette Risgaard, der altså åbner døren for en fleksibel pensionsalder.
Netavisen Pio har længe stillet de digitale spalter til rådighed for diskussionen om en fleksibel pensionsalder. Og hos vores tyske naboer kan man gå på pension to år tidligere end ellers, hvis man har været 45 år på arbejdsmarkedet. Men også danske lønmodtagere, der er bange for, om kroppen kan klare at lege med børnebørnene efter mange år på arbejdsmarkedet, kan se frem til en hjælpende hånd. I hvert fald hvis det står til Lizette Risgaard, der netop er valgt som ny formand for LO. Hun ønsker sig nemlig en mere fleksibel pensionsalder.

Pensionsalderen stiger i takt med, at vi lever længere, og derfor kan vi se frem til flere år på arbejdsmarkedet. Og når Venstre og Dansk Folkeparti har sørget for, at dem med de fysisk hårde job ikke kan finde en redning i den næsten afskaffede efterlønsordning, må der bruges andre metoder.

”Vi må finde en anden måde at sikre, at social- og sundhedsassistenter ikke skal arbejde til de er 70”, siger Lizette Risgaard til avisen.dk. ”Det er klart, at dem, der kom ud på arbejdsmarkedet som 18-årige hurtigere bliver slidt ned end dem, der først begyndte at arbejde 10 år senere, fordi de har taget en lang videregående uddannelse”, tilføjer LO-formanden, der gerne vil have rettet op på skævheden.

”Vi skal finde en retfærdig måde at trække sig tilbage efter et godt og langt arbejdsliv uden at skulle stå med hatten i hånden”, siger Lizette Risgaard.

Der kan være god grund til at kigge på pensionsalderen. Allerede som 60-årig har hver fjerde 3F’er nemlig forladt arbejdsmarkedet på grund af død eller nedslidning. Og med en pensionsalder på 68, kan en akademiker i gennemsnit se frem til 15 år som folkepensionist, mens en ufaglært må nøjes med sølle 6 år.

Ved valget i 2011 tilbød de borgerlige et alternativ til efterlønnen – den såkaldte seniorførtidspension. Men i den umiddelbart betryggende melding ligger også den fattigste af alle nyheder.

Hvor både efterløn og folkepension har handlet om, at folk kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før kroppen sagde stop, er situationen anderledes med førtidspension. Den er nemlig kun til folk, der er nedslidte.

Den borgerlige melding til samfundets trofaste arbejdsheste har altså indtil videre været, at slagteriarbejdere, murerarbejdsmænd og sosu-assistenter skal være på arbejdsmarkedet indtil den dag, kroppen ikke kan mere.

Man kan kun håbe, at Lizette Risgaards melding kan give flere faglærte og ufaglærte mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet inden kroppen er gået i stykker.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og debattør.


Kommentarer fra Facebook