LO: De unges trepartsaftale

10.000 nye praktikpladser, mere målrettede uddannelser og bedre vilkår for opkvalificering er nogle af de centrale elementer i den nye trepartsaftale. ”Stærk aftale”, lyder det fra LO-formand Lizette Risgaard.
Det har svirret med rygter den seneste uges tid, men i dag blev det officielt: Regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne har indgået en ny trepartsaftale, som har det gennemgående sigte, at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til det danske arbejdsmarked.

Aftalen fylder 27 sider og rummer 81 tiltag. Den lægger i høj grad op til at øge udbuddet af veluddannet arbejdskraft gennem flere praktikpladser, mere målretning af uddannelserne og mere opkvalificering af arbejdsstyrken. Derimod er de dele af regeringen oprindelige udspil, som handlede om at stramme kravene til de ledige, ikke kommet med i aftalen.

”Det her er de unges trepartsaftale. Vi kan nu sige til dem: Tag en af de erhvervsuddannelser, hvor der er mangel på arbejdskraft, og så er du sikret en praktikplads. Det er et gennembrud – både for den unge og for vores fælles fremtid. For fagbevægelsen har det også været vigtigt at sikre økonomien for de ufaglærte, der vælger at tage en faglært uddannelse, på områder, hvor der mangler arbejdskraft. Vi har brug for dem i den anden ende, så selvfølgelig skal de ikke straffes for at uddanne sig.”, udtaler LO-formand Lizette Risgaard som reaktion på aftalen.

10.000 nye praktikpladser
Som vi også kunne løfte sløret for i går, bliver den helt store gevinst for fagbevægelsen de op imod 10.000 ekstra praktikpladser om året, som vil blive oprettet frem mod år 2025. Det skal ske ved at ændre på indbetalingerne til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Hver virksomhed vil fremover få en målsætning for, hvor mange praktikpladser de skal oprette.

Det vil blandt andet ske på baggrund af, hvor mange faglærte medarbejdere virksomheden har, hvilken branche der er tale om, og hvorvidt der er høj efterspørgsel efter den type arbejdskraft, virksomheden uddanner. Lever virksomheden ikke op til sin målsætning, skal der betales ekstra bidrag til AUB.

Omvendt skal de arbejdsgivere, der opretter praktikpladser, fremover have en større andel af lønudgifterne refunderet. Begge dele bidrager til at gøre det billigere at oprette en praktikplads – og dyrere at lade være.

Derudover lægger aftalen op til at ændre dimensioneringen på erhvervsuddannelserne, så der i højere grad optages elever på de uddannelser, hvor der i fremtiden forventes at blive mangel på arbejdskraft, mens de uddannelser, hvor der ikke forventes så stor efterspørgsel i fremtiden, vil optage færre elever.

Bedre vilkår for uddannelsesløft til de ledige
Ud over de mange nye praktikpladser indeholder aftalen også en række tiltag, der skal gøre det mere attraktivt for arbejdsløse at opkvalificere sig inden for de brancher, hvor der er eller forventes at blive mangel på arbejdskraft

Eksempelvis det som en treårig forsøgsordning blive muligt for dagpengeberettigede ledige at tage en erhvervsuddannelse til 100 procent af dagpengesatsen, hvis der er mangel på arbejdskraft inden for det pågældende område. Dermed lægger aftalen sig op af et nyligt forslag fra Socialdemokraterne, der forslag at hæve satsen fra de nuværende 80 procent til 110 procent. Der lægges også op til at styrke voksenlærlingeordningen. Desuden nedsættes der en ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til en fremtidigt voksen- og efteruddannelsessystem, blandt andet AMU-kurserne.

Endelig kan fagbevægelsen notere en betydelig sejr, idet der ikke bliver tale om skrappere krav over for de arbejdsløse. Der har eller været forlydender om, at de ledige ville blive mødt med skrappere krav om at søge arbejde længere væk hjemmefra.

”Vi køber simpelthen ikke den med, at arbejdsløse ikke står til rådighed. Vi har nogle af de skrappeste regler i Europa. Og jeg må bare sige: Der havde ikke været en aftale i dag, hvis regering og arbejdsgivere var gået længere ned ad den vej”, siger Lizette Risgaard.


Kommentarer fra Facebook