Der skal skæres næsten en million kroner på indsatsen til at få arbejdsløse i beskæftigelse. Det står klart, efter at regeringen i går indgik aftale om en erhvervspakke med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Fremover kan kommunerne nemlig ikke få refunderet halvdelen af udgifterne, når eksempelvis en kontanthjælpsmodtager eller en dagpengemodtager sendes i ordinær uddannelse.

Allerede fra 2019 skal nedskæringerne træde i kraft med fuld virkning, og frem til 2025 skal der derfor sammenlagt skæres omkring syv milliarder kroner. Ifølge partierne bag aftalen er der blot tale om, at man forenkler det nuværende beskæftigelsessystem. Men hos LO frygter man, at nedskæringerne vil gå ud over de arbejdsløses uddannelsesmuligheder, og dermed deres chancer for at få tilknytning til arbejdsmarkedet:

”Besparelserne betyder, at der vil være 870 millioner kroner færre til aktivering og uddannelse af de arbejdsløse. Det betyder, at det dårligere kan betale sig for kommunerne at investere i de arbejdsløse og at færre arbejdsløse vil finde vej til arbejdsmarkedet. Det er den helt forkerte vej at gå – særligt i en tid med mangel på arbejdskraft, hvor der er behov for at opkvalificere de arbejdsløse til de job og kompetencer, som virksomhederne efterspørger”, fortæller Ejner K. Holst, næstformand i LO, til Netavisen Pio.

[content_block id=42418 slug=finansiering-af-erhvervspakken]

Vil afskaffe statslige refusioner
I selve aftaleteksten tales der ikke om nedskæringer, men derimod om en ”forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen”. Forligspartierne mener nemlig, der kan spares penge på beskæftigelsesindsatsen, ved at gøre det mindre økonomisk attraktivt for kommunerne at gøre brug af eksempelvis uddannelse.

I dag får kommunerne eksempelvis refunderet op til halvdelen af udgifterne, når de sender en aktivitetsparat dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager i ordinær uddannelse inden for de første ni ledighedsmåneder. For jobparate er der først refusion for ordinær uddannelse efter de første ni måneder, og der er slet ikke nogen refusion, hvis vedkomne eksempelvis sendes i en virksomhedsrettet indsats.

Det giver altså kommunerne et særligt økonomisk incitament til at vælge uddannelse for nogle grupper, og det er netop det økonomiske incitament, partierne nu vil fjerne. Kommunerne skal fremover selv betale alle udgifter, og dermed bliver det mindre attraktivt for kommunerne at sende arbejdsløse i eksempelvis uddannelse:

”Man har i forvejen gennem flere år sparet meget på aktivering og uddannelse til de arbejdsløse. Med forslaget gør man ondt værre. Færre arbejdsløse vil modtage aktivering, flere vil gå passive og de billige aktiveringsformer - som virksomhedspraktik - der ikke varigt løfter de arbejdsløse, vil blive meget mere udbredt. Det er et slag til vores flexicuritymodel, som vi ellers lovpriser og som har skabt det velfungerende danske arbejdsmarked og den høje danske velstand.”, mener Ejner K. Holst.

Nedskæres med en sjettedel
Det er kommunerne, der har ansvaret for indsatsen over for de cirka 360.000 danskere, der er på kontanthjælp, dagpenge, uddannelseshjælp, sygedagpenge, revalidering, ressourceforløb eller en anden midlertidig ydelse. Ifølge en rapport fra Mploy, så budgetterede kommunerne i 2017 at bruge i alt 5,6 milliarder kroner på aktiveringsområdet. De planlagte besparelser svarer altså til, at der skæres næsten en sjettedel af de samlede midler.

Det hedder i aftalen, at besparelsen på de 870 millioner kroner ”opnås gennem ændret kommunal adfærd i aktiverings- og beskæftigelsesindsatsen.” Aftalepartierne forventer med andre ord, at de ændrede økonomiske incitamenter vil føre til, at der gøres mindre brug af uddannelse i fremtiden.

Figur: Sådan prioriterer kommunerne indsatsen i dag

Når det ændrede refusionsmønster forventes at føre til mindre uddannelse, så skyldes det ganske enkelt, at det er dyrere for kommunerne at sende borgere i uddannelse, end eksempelvis at sende dem i løntilskud i en virksomhed. Tal fra den ovenfor nævnte rapport viser, at ordinær uddannelse i dag et mere brugt redskab end løntilskud. Men det kan altså ændre sig, når kommunerne ikke længere kan få refusion for uddannelserne.

Aftalen lægger ganske vidst op til, at der kommer en form for kompensation til kommunerne for de afskaffede refusioner gennem et højere bloktilskud. Men det ændrer altså ikke på, at resultatet er, at der skal bruges knap 900 millioner kroner mindre på indsatsen fremover.