LO-formand skeptisk over bruddet med Socialdemokratiet

Interview: LO-formand Lizette Risgaard udpeger sin bedste venner, kræver et mere politisk og åbent LO, samtidig med medlemmer tildeles den afgørende rolle i fremtidens fagbevægelse. Så meget løfter LO-formanden sløret for Netavisen Pio.
’En kvinde i sin egen ret’ sådan omtalte man i sin den socialdemokratiske folketingspolitiker og kvindesagsforkæmper Bodil Koch. Men samme ord kunne meget vel gentages om den stærke kvinde i toppen af dansk fagbevægelse.

Lizette Risgaard var af mange dømt ude, da hun for år tilbage gjorde formandsposten i LO til sit erklærede mål, men istedet satte hun sig for at modbevise skeptikerne. Nu er magten opnået, den første bid af trepartsaftalen er forhandlet i hus og hun har sat et helt nyt hold, der skal lede LO ind i fremtiden.

Men hvad skal den magt så bruges til, hvilke samarbejder vil formanden opdyrke og hvad bliver hendes store projekt med LO?

Alle disse spørgsmål havde Netavisen Pio med i rygsækken, da vi kom på besøg hos Lizette Risgaard til en samtale om fremtiden for den danske fagbevægelse.

’En kongres aldrig tager fejl, men…’
Man får mange bejlere, når man for første gang indtræder på den politiske scene som LO-formand. Selvom LO-fagbevægelsen i manges øjne ikke er, hvad den har været, så er den stadigvæk samlingspunkt for knap én million medlemmer og kan dermed give en stemme i den offentlige debat som kun de færreste andre kan matche. Når LO-formanden taler, så lytter folk.

Pio: Du har udtalt dig kritisk om bruddet mellem LO og Socialdemokratiet i 2001. Hvad skulle man have gjort anderledes?

”Det har altid været min holdning, at en kongres aldrig tager fejl. Men umiddelbart var jeg meget skeptisk ved den beslutning, for jeg mener, at fagbevægelsen og Socialdemokratiet har et særligt værdimæssigt bånd. Men det er jo historie. Kongressen besluttede, at man skulle droppe de økonomiske bånd og samarbejde på en ny måde og det er fint. Men der er en udfordring! For hvis du kigger over på arbejdsgiverkredsen og på erhvervslivet, så får de borgerlige partier jo rigtigt, rigtigt mange penge fra virksomheder og det borgerlige Danmark. Så er der mange, der vil sige; Jamen, Lizette der kommer jo også en masse penge fra fagbevægelsen til Socialdemokratiet i dag. Her må jeg bare sige: Slet, slet ikke i den størrelsesorden, som på den anden side.

LO er en partipolitisk uafhængig hovedorganisation.  Men vi bliver ALDRIG apolitiske

Og så vil jeg godt understrege, at LO er en partipolitisk uafhængig hovedorganisation.  Men vi bliver ALDRIG en apolitisk hovedorganisation.

Lizette 2015

Pio: Så det var rigtigt at droppe det direkte økonomiske samarbejde, mens det politiske samarbejde måske nærmest skal opprioriteres?
”De økonomiske bånd er kappet, den tid kommer vi aldrig tilbage til. Men det er da klart, at vi skal samarbejde mest med dem, hvis værdier og holdninger ligger tættest på vores. Vi skal naturligvis være åbne, tale og samarbejde med alle, men forhåbentlig vil der ikke være tvivl om, hvem fagbevægelsen burde have lettest ved at få vores synspunkter igennem hos.”

Pio: Og det er Socialdemokratiet?
”Ja, sådan bør det da være. Men hvis Socialdemokratiet vil en anden vej end vores, så har vi da tænkt os at sige det, ja, det har vi faktisk en gensidig forpligtelse og forståelse om, at vi gør. Vi tager lønmodtagernes dagsorden og forfølger den, det er det medlemmerne forventer af fagbevægelsen.”

Hvis Socialdemokratiet vil en anden vej end vores, så har vi da tænkt os at sige det

Min opgave at åbne LO mere op
Lizette Risgaard er ikke en forbitret sjæl, der gerne taler modstandere og forgængere ned. Hendes fokus er på bolden og ikke manden. Åbenhed, tilgængelighed og fællesskab er målet. Og det skal vil alle sammen få at føle. Det tror man på, men det store spørgsmål er hvordan?

Pio: Hvordan ser du hovedopgaven i din rolle som formand for LO?
”Min hovedopgave som formand for LO er hele tiden at synliggøre, hvorfor den enkelte lønmodtager får mere ud af at være en del af fællesskabet, end ved at stå alene. At sætte en mere fællesskabsorienteret dagsorden og fortælle hvor vi vil hen med fællesskabet.”

Pio: Skal LO være mere politisk?
”Jeg synes jo altid, at vi har været politiske og har søgt og fået indflydelse. Men vi har måske ikke været så tydelige og så offensive, når det gælder om at fejre succeserne, og heller ikke så gode til at være offensive omkring egne dagsordener. Vi skal ikke være et politisk parti, der mener noget om alt, overhovedet ikke. Men vi skal tage lønmodtagernes dagsorden og fortælle, hvad vi mener om det her samfund ud fra lønmodtagernes synspunkt.”

Pio: Hvad er det for dagsordener, som man ikke har været offensive nok på?
”Arh… Jeg vil ikke sætte fingeren ned dér eller dér, hvor der var noget specifikt, som ikke har været godt nok. Nu taler vi fremtid og dagsordnerne skal være dém, som optager lønmodtagerne. Og ud fra det skal vi være meget mere kommunikerende.”

LO skal slå hårdt mod skatteunddragelse
Under interviewet bliver ordet 'lønmodtager' gentaget igen og igen. Mere præcist 13 gange i løbet af vores interview understreger hun hvem hun repræsenterer. Vigtigheden af lønmodtagerne er hævet over enhver tvivl, men det betyder ikke, at dagsordenen er snæver, snarere tværtimod.

Pio: Hvad er det så for nogle lønmodtager-dagsordener, der skal løftes?
”Det er jo sådan set alt det, der sker i løbet af et arbejdsliv. Det er alt lige fra skolen og uddannelsessystemet til jobbet, der skal sørge for, at vi får et godt liv med en ordentlig indkomst. Det handler om arbejdsmiljøet ude på arbejdspladserne, der skal sikre, at medlemmerne ikke bliver slidt ned og bliver nødt til at trække sig tilbage med hatten i hånden. Og det handler om, at de arbejdsløse har et ordentligt flexicuritysystem.

Men jeg synes også, at vi skal påpege andre dagsordener, der popper op, og som også har en klar lønmodtagerdagsorden. Et vigtigt aktuelt eksempel er skatteunddragelse og skattely, som igen et dukket op til overfladen.”

Velfærd-001

Pio: LO skal være mere politiske, men hvor hårdt vil I gå til den? Kan man også forvente et LO, der vil komme med konkrete forslag og løsninger på for eksempel skatteunddragelse?
”Vi kommer naturligvis ikke med skattetekniske løsninger, men jeg har tænkt mig at påpege – så ofte jeg får muligheden - at det selvfølgelig er fuldstændig hul i hovedet, at man dels har fyret en masse medarbejdere, som skulle have været med til at kræve skatterne ind og dels har fyret ansatte med kompetencer, der kunne have bidraget til at løse problemerne. Det har givet en kæmpe milliardregning til danskerne.”

Pio: Hvordan kommer det til at gøre livet bedre for jeres medlemmer? Hvordan kommer de til at mærke denne forandring?
”Jeg fornemmer, at mange ude i forbundene gerne vil bidrage til diskussioner, og at de forsøger at skabe større inddragelse af deres medlemmer. Jeg kunne godt ønske mig, at aktivismen bliver større i hele Danmark. Jeg taler ikke for, at der skal være hverken store eller mindre demonstrationer hele tiden, men vi skal hver på vores måde engagere os i det samfund, vi er en del af. Det, tror jeg, mange medlemmer og borgere egentlig gerne vil, vi så det jo med Ryanair-sagen. Rigtigt mange engagerede sig, kunne godt se, det er vigtigt at tage stilling.”

Jeg kunne godt ønske mig, at aktivismen bliver større i hele Danmark

Medlemmerne ér virkeligheden
Hvis man kender Lizette Risgaard eller har hørt de mange vandrehistorier om hende, så vil hendes forkærlighed for baglandet og de menige medlemmer ikke være nogen overraskelse. I en tid hvor centralisering, professionalisering og styringsredskaber er dominerende, så har Lizette Risgaard insisteret på de stærke relationer. Det er vel nærmest et varemærke for LO-formanden.

Pio: Flere har fremhævet, at din store styrke som både LO-formandskandidat og nu som LO-formand er din forbindelse til de aktive LO-medlemmerne. Under formandsvalgkampen gik en skælmsk historie om, at hvis fire fagforeningsmedlemmer gik på værtshus, så kunne man være sikker på, at Lizette Risgaard også dukkede op og holdt en gæstetale. Hvordan vil du omsætte den styrke i handling?
”Jeg kan ikke sige andet, end at det håber jeg, at jeg kan. Jeg kan ikke på samme måde som tidligere være alle steder, når jeg også skal varetage posten som LO-formand. Jeg har jo fået et andet hverv og et andet ansvar. Og jeg er da glad for og stolt over, at mange kan identificere LO-formanden og er på fornavn med mig. Og ja, jeg har brugt enormt megen tid på at være ude i landet. Baglandet skal høres og plejes, og hvis du kommer for langt væk fra medlemmernes hverdag og virkelighed, så kan du ikke tale med den vægt, som jeg mener, man skal overfor politikerne eller andre beslutningstagere. ”

Jeg er da glad for og stolt over, at mange er på fornavn med mig

Pio: Hvad vil du bruge det vedholdende fokus på medlemmerne til?
”Medlemmerne ér virkeligheden! Det er deres interesser, jeg skal varetage, og det kan jeg altså kun, hvis jeg véd, hvad de mener og tænker - hvis jeg kender deres hverdag. Derfor vil jeg forsætte mit arbejde med at få engageret og aktiveret medlemmerne f.eks. til at diskutere politik ude på arbejdspladserne igen. Det skal være legitimt at diskutere problemerne med, at nogle kolleger gerne vil have goderne, som de faglige fællesskaber skaffer, men ikke vil være solidariske og betale til fællesskabet.”

Medlemmer er ikke optaget af hovedorganisationerne
’Fusion eller ikke fusion’ er ifølge LO-formanden ikke et spørgsmål, der har den helt store betydning for de menige medlemmer. Men hun ser ingen modsætning mellem direkte medlemskontakt og mere centraliserede politiske organer.

Pio: Hvordan passer alt det her med at nå ud til medlemmer og baglandet med ideen om en kæmpe fusion? Risikerer man ikke, at det vil skabe længere afstand til medlemmerne?
”LO som hovedorganisation har 18 medlemmer i dag, nemlig forbundene – og FTF har en hel del flere store og små organisationer. Nej, jeg ser ikke et modsætningsforhold her. Vi skal hele tiden – i dag, som hvis vi bliver enige om en fusion – høre alle medlemsorganisationer. Hvis du kun ser eller hører ’dine egne’, så får du et meget snævert perspektiv.  Et tættere samarbejde på tværs af forbund og hovedorganisationer skal kunne skabe nye fællesskaber til gavn for den enkelte – det må være målet.”

En hilsen til den nye regering
Krav til statsminister Lars Løkke fra LO og FTF's fælles kampagne 'Sammen skaber vi værdi'.

Pio: Hvad er det, det enkelte medlem skal få ud af en fusion mellem FTF og LO? Hvilket problem er det egentligt, at en så stor sammenlægning skal løse?
”Jeg tror ikke, at det enkelte medlem nødvendigvis er super optaget af, hvilken hovedorganisation, vedkommende er en del af.  Medlemmerne har jo ikke eller sjældent direkte kontakt med deres hovedorganisation. Men i tilfælde af at vi vælger at fusionere, skal den enkelte meget gerne kunne mærke, at vedkommende bliver del af et endnu stærkere fællesskab.”

LO skal være den stemme, politikerne ikke kan komme udenom.

Pio: Hvad er LO's konkrete opgave så nu?
”Det er at øve indflydelse til gavn for alle LO’s medlemsforbund, til gavn for lønmodtagerne i Danmark. LO skal både være en stærk stemme bag dørene ved forhandlingsbordet og i den offentlige debat om lønmodtagerforhold og om velfærdssamfundets fremtid. Projektet er, at LO skal være den stemme, politikerne ikke kan komme udenom. ”

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook