LO-FTF: Det bør du vide om fagbevægelsens store fusion

LO og FTF gør klar til at samle halvanden million lønmodtagere under en paraply. Her er vores guide til processen.
Fredag samles mere end 600 fagforeningsfolk i Odense for at vende tomlen op eller ned til den fusion af de to hovedorganisationer, LO og FTF, til en samlet hovedorganisation for knap halvanden million lønmodtagere, der vil dække alt for ufaglærte specialarbejdere, smede til skolelærere, sygeplejersker og politibetjente.

Der er åbenbart ingen af planlæggerne, som kan beskyldes for at være overtroiske, når man har valgt fredag den 13.

Fusionskongressen sker på et bagtæppe af den truende storkonflikt, der om få dage risikerer at lukke store dele af samfundet ned, og derfor er der også mange forbund, der har travlt med at vise enighed og fælles front udadtil i disse dage.

Hovedargumentet for fusionen er, at lønmodtagerne vil stå stærkere sammen og have bedre mulighed for at hamle op med Finansministeriet og de store arbejdsgiverorganisationer, hvis man puljer kræfterne sammen. Jo flere man er, jo større er muligheden for at få indflydelse.

Modstanderne af fusionen har omvendt frygtet at den nye organisation vil blive for stor og de små forbund dermed vil blive overset eller den vil blive for politisk tandløs, når så mange forskellige synspunkter og organisationer skal tilgodeses. Hvad får man ud af at være større, hvis det man kan blive enige om den laveste fællesnævner?


Hvad skal der ske?
Fredag formiddag er der to kongresser samtidig. LO’s med 400 delegerede og FTF’s med 266 delegerede.

Ifølge lovene skal to ud af tre delegerede på LO’s kongres stemme for, mens FTF’s regler også kræver opbakning fra 2/3 – men her stemmer fagforbundene efter hvor mange medlemmer de har. Ser man på hvordan de enkelte fagforbund på forhånd har meldt ud, så ser det ud som om at begge kongresser stemmer ja.

Efter frokost, klokken 14.30, samles de delegerede så for at stifte den nye hovedorganisation. Her skal der vedtages navn og vedtægter, vælges en formand og seks næstformænd og der skal fastsættes lønninger for de valgte. LO’s nuværende formand Lizette Risgaard forventes at blive formand for den nye organisation, mens FTF’s Bente Sorgenfrey forventes at blive ”første næstformand”.

Derudover vil de øvrige næstformænd blive LO’s nuværende næstformænd, Nanna Højlund (tidl. FOA), Arne Grevsen (tidl. 3F) og Morten Skov Christiansen (tidl. Dansk Metal) samt den nuværende formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau.

Nanna Højlunds karriere i ledelsen af den nye organisation kan dog blive kort. Om to uger er hun kandidat til at blive formand for FOA.


Hvad skal barnet hedde?
Den nye hovedorganisation har endnu ikke officielt fået et navn. Som der står i forslaget til vedtægterne: ”Indtil der kommer forslag til navn omtales foreningen som ”Hovedorganisationen”.”


Hvor politisk skal den være?
Et af de store stridspunkter i sammenlægningsprocessen har været spørgsmålet om hvor politisk den nye organisation skal være og optræde. LO har traditionelt haft et tæt parløb med Socialdemokratiet og samarbejde med partierne på venstrefløjen, mens FTF har stået på en partipolitisk neutral position.

Tiden er for længst løbet fra dengang, hvor Socialdemokratiet og LO havde medlemmer af hinandens ledelser, men det er også LO’s engagement i en række af arbejderbevægelsens organisationer, som har vakt røre i FTF – herunder tilskud til blandt andet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, oplysningsforbundet AOF, arbejderbevægelsens børne- og familieorganisation DUI – LEG og VIRKE samt aktivitetstilskud til politiske ungdomsorganisationer som DSU og SF’s Ungdom.

Før påske stillede 3F en række ændringsforslag til den nye hovedorganisation. De ønskede blandt andet at slå fast, at den nye hovedorganisation skal tage ”afsæt i centrum/venstre” i sin politiske interessevaretagelse, ligesom 3F vil sikre sig, at den nye hovedorganisation støtter en række af arbejderbevægelsens organisationer i mindst 10 år fremover for at fortsætte ”det vigtige holdningsarbejde”.

Umiddelbart ikke forslag der forventes at blive vedtaget, men forslagene er blevet debatteret i LO’s ledelse, som har ændret lidt i dem og sendt dem videre til FTF. Men debatten om hvor den nye organisation skal lægge sit snit politisk vil formentlig fortsætte – også efter kongressen.


Lokal forankring, men hvordan?
Et andet stort stridspunkt har været det lokale arbejde, hvor LO-forbundene har ønsket at man fortsat skal kunne agere lokalpolitisk, og søge indflydelse på eksempelvis erhvervs- og beskæftigelsespolitikken lokalt – ofte i tær samarbejde med de lokale politikere.

Omvendt har FTF ikke på samme måde har en tradition for et fælles lokalt arbejde. Man har fem regioner, som mere eller mindre fungerer som et samarbejdsforum for de lokale fagforeninger.

Diskussionen handler desuden om hvorvidt fagforbund, som enten ikke har lokalt arbejde eller ikke ønsker at tilslutte sig det lokale arbejde, kan blive friholdt for at betale til det.


Hvem skal betale?
Endelig er der også spørgsmålet om den nye organisations økonomi og ikke mindst holdbarheden af de planer der er lagt for den nye hovedorganisation. Og også om hvordan økonomien tilpasses, hvis ét eller flere forbund ikke går med i den nye organisation, og det økonomiske grundlag dermed skrider.

Der er på forhånd lagt op til at den nye organisation skal spare 25 procent på løn- og personaleudgifter og de samlede administrative udgifter skal skæres med 30 procent. Det er nødvendigt at spare, også fordi særligt LO-forbundene taber fortsat medlemmer.

Kritikerne peger på, at erfaringerne fra fagbevægelsens tidligere fusioner viser, at det ikke altid har været lige nemt at finde effektiviseringsgevinster, når man har lagt fagforbund sammen med hinanden.

Der er også nogle ting i forhold til, hvad det er for nogle tilbud til medlemsorganisationerne, som den nye hovedorganisation skal have, og indretningen af kursussystemet – og ikke mindst om man - som i LO - skal lave solidarisk betaling, hvor alle bidrager, uanset om man bruger ordningerne eller ej eller som i FTF, hvor serviceordningerne er betalt af de organisationer, der bruger dem.


Er status quo en mulighed?
Uanset om det bliver et ja eller et nej til fusionen fredag, så vil kongressen være startskuddet til en lang række forandringer af den danske fagbevægelse. Der bliver ingen tilbagevenden til normalen.

Skulle det blive et nej, så vil det have konsekvenser for nogle af de mennesker, som har været fortalere

Flere forbund har haft følere ude om at skifte hovedorganisation, men størst konsekvenser kan det risikere at have for HK, der i dag er hos LO, men hvor både den kommunale sektor og den statslige sektor helt overvejer at forlade resten af HK og melde sig ind hos FTF.

Kongresserne starter fredag morgen og du kan følge dækningen her på Netavisen Pio, når vi sender Facebook Live fra Odense.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce