LO: Vi hilser regeringens udspil for deleøkonomien velkommen

Nu er opgaven, at der skal sikres ordentlige arbejdsvilkår for arbejdstagerne, siger næstformand i LO.
”Umiddelbart er det rigtigt godt, at strategien nu er kommet – vi har ventet på den længe.”

Det siger Nanna Højlund, næstformand i LO, om regeringens udspil for den såkaldte deleøkonomi, som blev lanceret i går.

”Udfordringen er, at den nye økonomi skal passes til – så den passer ind i vores samfundsmodel. Det synes jeg allerede, der lægges op til i det nye udspil,” siger hun.

Professor på RUC, Bent Greve, savner dog klargøring af, hvornår de, der arbejder i platformsøkonomien er selvstændigt erhvervsdrivende, og hvornår de er lønmodtagere. For hvis ikke man regner dem for at være lønmodtagere, kan man dårligt sikre deres arbejdstagerrettigheder, siger han til Netavisen Pio.

Deleøkonomien vil skabe flere selvstændige
Erhvervsminister Brian Mikkelsen forklarede under præsentationen af det nye udspil, at han ønsker, at Danmark skal blive et foregangsland for deleøkonomien, og at det vil skabe vækst i Danmark, hvis man giver den bedre vilkår. Deleøkonomien består af virksomheder som Airbnb og Uber, altså oftest teknologiske platforme, hvorpå borgere kan købe og sælge tjenester stort set uden mellemled.

Grænserne mellem selvstændige og arbejdstagere udviskes mere og mere

”Deleøkonomien er en del af en bredere udvikling inden for dele af arbejdsmarkedet, hvor man for eksempel i Europa ser, at grænserne mellem selvstændige og arbejdstagere udviskes mere og mere, samt at antallet af midlertidige ansættelser og deltidsansættelser er stigende.” Det skriver Regeringen i det nye udspil for deleøkonomien i Danmark, som skal være medvirkende til, at Danmark bliver et ’foregangsland for deleøkonomiske virksomheder’.

I udspillet forklares det yderligere, at deleøkonomien kan få som konsekvens, at flere ”erhverv vil opleve et skift, og i nogle tilfælde vil det bidrage til et pres, for at folk går fra at være ansatte lønmodtagere til at være selvstændigt erhvervsdrivende. Det kan udfordre såvel lovgivning som kollektive overenskomster, der i vidt omfang har som udgangspunkt, at der eksisterer en arbejdsgiver og en lønmodtager i relationen,” står der i udspillet.

Men fagbevægelsen frygter ikke deleøkonomiens komme. For her har man ”verdens bedste opskrift på, hvordan udfordringen kan løses: Det er det, der hedder en overenskomst,” siger Nanna Højlund: ”Det vil sige, at hvis man som virksomhed gerne vil være på et arbejdsmarked, hvor der i forvejen findes grupper, der arbejder på en overenskomst, så kontakter man dem, der har indgået den overenskomst, og så snakker vi om, hvordan man kan gøre noget lignende for platformen. Det synes jeg heldigvis også, at regeringens udspil anerkender.”

Lønmodtager eller selvstændig
I regeringens udspil står det forklaret, at det vil bero på konkrete vurderinger, hvornår der er tale om ’ansættelsesforhold,’ hvormed platformen pålægges et arbejdsgiveransvar:

”Dette beror på en konkret vurdering. Der kan ikke opstilles en udtømmende liste over relevante kriterier, men i vurderingen skal der blandt andet lægges vægt på, om der er tale om et personligt tjenesteforhold, herunder om der er en instruktionsbeføjelse, og det skal indgå i vurderingen, for hvis regning og risiko det pågældende arbejde udføres, med det ansvar som det indebærer,” står der i regeringens udspil.

Problemet er, at man ikke endnu har afklaret, hvornår arbejdstagerne er selvstændige erhvervsdrivende, og hvornår de er lønmodtagere.

Men her mener professor Bent Greve, at regeringens udspil er for upræcist:

”Problemet er, at man ikke endnu har afklaret, hvornår arbejdstagerne er selvstændige erhvervsdrivende, og hvornår de er lønmodtagere."

Bent Greve understreger, at fagbevægelsen ikke kan forhandle på vegne af de selvstændige, og hermed bliver den store udfordring, at platformene skal påtage sig et arbejdsgiveransvar. ”Det vil formentligt kræve, at man fra regeringens side lægger pres på platformene, for indtil videre har de jo ikke villet anerkendes som arbejdsgivere. De siger, at de ikke beskæftiger folk, men at de bare er en teknologisk platform. Men når der ikke er en arbejdsgiver, kan man ikke lave en overenskomst.”

Derfor bliver man nødt til at insistere på, at mennesker, der arbejder på de her platforme også skal være garanteret nogle rettigheder, for ellers vil vi se en endnu større polarisering, end vi allerede ser, på arbejdsmarkedet i dag.

Fra politisk hold kunne man sige meget præcist, at dem, der arbejder via platformene, er lønmodtagere. For hermed kunne man være sikker på, at de også er sikret nogle rettigheder – som løn under sygdom, ret til barsel og så videre.”

Bent Greve påpeger, at problemet måske ikke er så stort endnu, men at alt tyder på, at området vil vokse markant de kommende år.

”Derfor bliver man nødt til at insistere på, at mennesker, der arbejder på de her platforme også skal være garanteret nogle rettigheder, for ellers vil vi se en endnu større polarisering, end vi allerede ser, på arbejdsmarkedet i dag.”

Det ligger i vores DNA at lave aftaler
Nanna Højlund understreger, at fagbevægelsen er positivt stemt, når der kommer nye virksomheder til Danmark, som øger beskæftigelsen.

Det her er ikke sådan noget hokus pokus. Det er almindeligt organiseringsarbejde, som vi kender det.

”Når noget nyt kommer, så er der en masse faldgruber. En stor udfordring vil blive, hvordan man integrerer det her i den danske model. Det skal vi have diskuteret i den kommende periode, og det er noget af det, vi som arbejdsmarkedets parter gerne vil være med til at løse. Det her er ikke sådan noget hokus pokus. Det er almindeligt organiseringsarbejde, som vi kender det. Der er nogle arbejdsgivere og så skal man lave nogle aftaler med dem om, hvordan arbejdet skal udføres, og hvordan rammerne for det er.”

Men tit er arbejdsgiver jo bare en digital platform, som ikke vil anerkendes som arbejdsgiver. Gør det det ikke særdeles vanskeligt at forhandle med virksomhederne?

Jo, men vi ser eksempler på, at de flere af de her virksomheder begynder at blive bevidste om, at arbejdet skal gøres – ikke bare billigt – men også godt. Platformene vil komme til at konkurrere på, hvem der er den bedste platform, og det gør man blandt andet ved at sige, at ens medarbejdere har ordnede forhold.

Frygter I, at flere arbejdstagere i Danmark vil miste retten til løn under sygdom, barsel og så videre?

Det er en bekymring, at man ikke vil have ret til barsel og løn under sygdom. Men det er præcis derfor, at vi skal have lavet nogle gode aftaler. Jeg ved ikke, om vi ligefrem frygter det – men det er derfor, vi allerede meget tidligt har været i dialog med virksomhederne og forklaret, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer. Jeg oplever, at de er ret åbne over for at have en dialog med os.

Ser fagbevægelsen det primært som en udfordring eller en fordel, at deleøkonomien vil fylde mere i Danmark?

Vi ser det altid som noget positivt, at der kommer nye jobmuligheder, hvis de er på ordnede vilkår. Så det må tiden vise. Vores DNA er jo, at vi går ud og laver aftaler, så vi sikrer, at der bliver gode job.

 


Kommentarer fra Facebook