Lobbyisme er godt!

Det er gavnligt for demokratiet, at politikkere også bliver beriget med informationer, sammenhænge og indsigter fra folk uden for Christiansborg.
Da Bjarne Corydon meddelte sin afsked til dansk politik for at gå til en direktørstilling hos konsulenthuset McKinsey & Co, vakte det bestyrtelse hos mange – også her på Netavisen Pio. Det var en bitter pille at sluge, at landets tidligere finansminister forlod Christiansborg og dansk politik og ovenikøbet gik til et job i den private sektor.

Faktisk mente flere konspiratorisk, at Corydon havde planlagt sin retræte under sin ministertid ved at placere opgaver hos McKinsey & Co. Måske glemte de forargede, at McKinsey & Co er blevet benyttet af flere ministerier gennem tiderne, og at den slags slet ikke besluttes af ministeren selv.

Farvel til 3F, AOF, Hjerteforeningen, NOAH og Dansk Cyklist Forbund

Miséren fik ovenikøbet nogle til at ville lave regler for, hvad forhenværende politikere må beskæftige sig med. Nogle mente i ramme alvor, at der burde indføres en slags karenstid for politikere, så de ikke måtte arbejde med lobbyisme eller public affairs, altså interessevaretagelse, i en bestemt periode. Hvordan McKinsey & Co pludselig var blevet til et lobbyfirma må tildeles klagekorets uvidenhed.

Nu må vi jo så også gå ud fra, at tanken skulle gælde alle politikere, røde og blå, og interessevaretagelse i bred forstand. Løjerligt, for det ville betyde, at ingen så måtte tage job som sagsbehandler i en fagforening, konsulent i et oplysningsforbund eller projektmedarbejder i en branche- eller interesseorganisation. Farvel til 3F, AOF, Hjerteforeningen, NOAH, Dansk Cyklist Forbund og mange andre.

Lobbyisme er gavnligt for demokratiet
Mon ikke forslaget var uigennemtænkt, for det det ville sikkert stille mange ligesindede i en jobtørke i ganske mange år, efter spotlyset var slukket. Og så tør jeg næsten ikke tænke på den stakkels politiker, som ikke orker de politiske trakasserier og derfor ville returnere til et handlingsorienteret og borgernært job i den offentlige sektor. Ville det ikke også være interessevaretagelse at være der? Hvad med skolelæreren, socialrådgiveren eller pædagogen - måtte de så ikke præge børnene eller borgerne?

Lobbyister er kun succesfulde, hvis de er åbenhjertig og kan finde gehør for deres kunders

For nogle måneder tiden viste TV2 en dokumenter om en ganske håbløs dilletant, som kaldte sig lobbyist, som aldrig var i nærheden af reel indflydelse. Senest har den Bæredygtigt Landbrug på effektiv vis hældt dansk miljøpolitik ud sammen med gyllen og ladet den stakkels miljøminister agere villig pennefører. Så jo, de lidt for dygtige lobbyister findes, og de skal udfordres og afsløres.

Men lobbyisme findes – og er i princippet ganske gavnligt for demokratiet. En hel del er bange for lobbyister. Fair nok. Men det siger måske mere om dem end om lobbyister. For lobbyister er kun succesfulde, hvis de er åbenhjertig og kan finde gehør for deres kunders sag og budskaber hos netop politikerne. De skal spille med åbne kort, ellers kan de ikke være med i spillet.

Som politiker er det jo tilladt at sondre mellem informationerne, og så vælge sit politiske standpunkt efter dem. Det handler politik jo også om; at kunne læse indenad, forstå motiver, finde rationaler og perspektivere i sin egen idépolitiske dagsorden. Og det er vel i grunden ikke så dumt at blive beriget med informationer, sammenhænge og indsigt fra andre end de akademiske medarbejdere i folketingsgruppen.

Politikere har begrænset erhvervserfaring
Måske er frygten og surheden på lobbyisme udtryk for, at ikke mange af vores 179 folketingsmedlemmer har nævneværdig erhvervserfaring. Mange er gået direkte til magten via de beskyttede værksteder i partierne, hvor virkeligheden sjældent trænger sig på. Andre er gået via organisationerne, og en stor del af dem, som har været erhvervsaktive hentes i den offentlige sektor.

En mikroskopisk del af MF’erne har været privat ansat, og her er måske årsagen til den manglende indsigt og sympati. Og måske er det også grunden til, at private virksomheder derfor betaler professionelle med politisk indsigt, ja, lobbyister, for at forklare politikerne om en verden og nogle vilkår, de sjældent aner en bjælde om.

Jeg nærer den dybeste respekt for vores folkevalgte, for de arbejder hårdt med sagerne. Men det betyder ikke, at vi skal forhindre dem i at udvide horisonten, få substans på parolerne og derved kvalificere lovgivningen. Bare lobbyisten toner rent flag, så bør politikeren lytte og stille kritiske spørgsmål.

Lobbyisme har altid været der og skal stadig være der

Og så lige til klagekoret, der også har huseret på Netavisen Pio, og som har haft så ondt et vist sted: I lever i og forestiller jer en virkelighedsfjern verden og anser et politisk hverv som et arbejde, hvor det ikke er nødvendigt at tænke selvstændigt.

En forudsætning for at forandre, udvikle og forny tilværelsen for almindelig mennesker, betinger at teori-pamfletterne og skræmmebillederne lægges væk. Lobbyisme har altid været der og skal stadig være der – synligt, ærligt og på begge sider af hegnet. Og gerne registreret. Men at ville indføre karens for politikeres erhvervskarriere efter endt tillidshverv, er at stikke sig selv blår i øjnene.

Frasefyldte fordomme tilhører fortids møre mur, og den ved vi jo godt, hvad vi skal gøre ved.

 
Kim Nøhr Skibsted er medlem af koncernledelsen hos Grundfos og koncerndirektør for kommunikation og eksterne relationer. Han har tidligere været med i JYSK koncernens ledelse og direktør for kommunikation, social ansvarlighed og HR samt seniorkonsulent inden for PR og public affairs og i reklamebranchen. I 1997-1998 var han medlem af folketinget for socialdemokraterne og før det i mange år aktiv og ansat i den socialdemokratiske arbejderbevægelse.
'Dagens Pio klumme' er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Flere artikler om emnet

Annonce