Statskassen taber en milliard om året
En milliard kroner om året. Så meget kommer lobbyindsatsen for lettelse af arveafgiften, som godt et dusin af Danmarks største familieejede virksomheder har fået et stort københavnsk kommunikationsbureau til at lave, til at koste statskassen fremover.

En milliard kroner som i stedet kunne være brugt til at styre velfærdssamfundet, koster det at regeringen, sammen med Dansk Folkeparti, stemte for en lov, som vil sænke arveafgiften for landets familieejede virksomheder fra 15 til 5 procent.

En lov som uafhængige eksperter tvivler på den store effekt af.

Sagen om arveafgiften viser hvordan samfundets mest privilegerede køber sig til indflydelse og magt

Sagen om arveafgiften er blot det seneste eksempel på, hvordan en snæver gruppe af samfundets mest privilegerede køber sig til indflydelse og magt.

Selvom Liberal Alliance, Konservative og Venstre helt givet har været særdeles modtagelige for påvirkningen, så har den professionaliserede lobbyindsats, der tog afsæt for over 10 år siden haft en afgørende betydning.

Lobbyvirksomhed får flere penge, når samfundet får færre
Loven om arveafgiften blev ikke mindst en realitet, på grund af den kyndige hjælp som kommunikations- og lobbyvirksomheden Operate bidrog med.

Og dermed kunne en gruppe af samfundets allerrigeste forandre den politiske dagsorden på en måde, der gjorde dem (og ikke mindst deres børn) endnu rigere.

Og en smule paradoksalt, så blev det netop virksomheden Operate, der skulle føre an i godsejer-korstoget mod de offentlige kasser. Operate, der har en forretningsmodel, som bygger på at løse opgaver for en lang række halvoffentlige og heloffentlige kunder, som eksempelvis kommuner, regioner, ministerier og statslige institutioner.

Men også en lang række fagforeninger, som organiserer velfærdens kernemedarbejdere er på Operates kundeliste, herunder lærernes fagforening DLF, pædagogernes BUPL og Dansk Sygeplejeråd.

Firmaer som Operate tjener penge på at underminere finansieringen af velfærden

Firmaer som Operate tjener altså penge på at underminere finansieringen af velfærden med den ene hånd, mens med de med den anden hånd tjener gode penge på offentlige kommunikationsindsatser.

Billedtekst: En oversigt over Operates Public Affairs opgaver fra www.operate.dk  

De kyniske kollegaer i lobbybranchen vil givetvis klappe Operate-medarbejderne på skulderen, mens vi andre kan bekymre os for den samfundsskadelige virkning.

Den demokratiske udfordring
At den organiserede lobbyindsats bedriver samfundsskadelige virksomhed er et problem – et andet problem er, at sagen om arveafgiften udstiller hvorledes rige og magtfulde mennesker har en særlig priviligeret adgang til magten i det danske samfund.

Det er en helt regulær demokratisk udfordring, når penge bliver en direkte genvej til magt.

Det er en regulær demokratisk udfordring, når penge bliver en direkte genvej til magt.

Den udfordring bliver kun endnu tydeligere, når en lobbyist-sammenslutning som ’Vækst i generationer’ - der tilsammen er gode for 161 milliarder kroner – gerne sender deres lobbyister i byen med manipulerede tal og tvivlsomme konklusioner, som Dagbladet Politiken beretter.

Hvis vi skal sikre demokratiet mod den vedholdende og pengestærke lobbyindsats, så kunne tre hurtige bud lyde som følgende:

1) Oprust partierne
2) Omlæg al partistøtte til offentlige midler
3) Stop brug af lobbyvirksomheder, som bidrager til at dræne statskassen

1. Oprust anti-lobby-indsatsen
Vores politiske partier vil aldrig opnå de muskler, der gør at man kan matche virksomheder og lobbyister 1:1. Men de skal have ressourcerne til at kunne efterprøve og udfordre de argumenter, som de præsenteres for.

Selvom både partierne og dermed demokrati er langt bagude på point, så bekræfter sagen med de milliardrige familier, at der har været brug for et massivt løft og sikring af folketingets partier, så de kan stå bare en smule bedre imod presset fra lobbyisterne.

Den øgede gruppestøtte til Christiansborg-partierne, der skulle give folketingsgrupperne mulighed for at udvide med i alt 50-60 årsværk, synes i denne sammenhæng at være et helt nødvendigt værn mod den professionalisering af lobbyindsatsen, som er sket ude i samfundet.

2. Private penge ud af politik
Men det initiativ kan langt fra stå alene. En ting er den organiserede lobby, en anden ting er den direkte partistøtte til de politiske partier, hvor Henrik Sass Larsen i Berlingske har været ude med forslag om at overgå 100 procent til offentlig partistøtte.

Det svarer til et forslag fra Mogens Lykketoft mente ville give politikerne større incitament til at lytte til vælgerne og mindre til organisationer og lobbyister: ”Det ville flytte partiernes finansiering fra, hvem de er venner med, til hvor mange der stemmer på dem. Det vil give folketingsmedlemmerne en større anledning til at skærpe deres egen profil uden skelen til lobbyister og økonomiske særinteresser”.

Det vil forhindre og forebygge at de politiske partier kommer endnu mere i lommen på private interessenter og andre interesseorganisationer, ligesom det vil bringe vælgerne mere i fokus, da adgangen til den økonomiske støtte vil baseret på demokratisk opbakning.

3. Boykot de brodne kar
Endelig bør der også lyde en opfordring til alle statslige institutioner og særligt alle større fagforbund om at boykotte lobby-bureauer, kommunikationsvirksomheder og andre der direkte bidrager til at løse opgaver, som koster på staten og velfærden.

Boykot lobby-bureauer der direkte bidrager til at løse opgaver, som koster på staten og velfærden.

Tænk på for eksempel bare på alle de lærere, pædagoger og sygeplejersker, som man kunne få for den