Regeringens udspil til en skattereform vil medføre en markant stigning i uligheden. Siden 2001 har kun Fogh-regeringens Forårspakke 2.0 øget uligheden i tilsvarende omfang, påpeger vores tænketankskolleger i Cepos.

Ikke overraskende interesserer det medierne, oppositionen, regeringens eget støtteparti – og danskerne i øvrigt. De eneste, der synes det er upassende at spørge til, er regeringen.

Beskylder borgerlige aviser for kommunisme
Der var kollektiv opsang til den danske presse, da økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll, på sidste uges pressemøde blev bedt om at bekræfte udspillets ulighedsskabende effekter. ”Stop jer selv!”, snerrede ministeren bidsk.

”Stop jer selv!”, snerrede ministeren bidsk

At bekymre sig om den voksende (Lambor)gini-koefficient som følge af skatteudspillet var alene et udtryk for afsporede og kværulantiske journalisters overivrige talgymnastik.

Ole Birk Olesen beskyldte videre Morgenavisen Jyllands Posten – som i gamle dage snarere fik for at være på den yderste højrefløj – for at være kommunistisk.

Tilsvarende galt af sted kom journalisten, der i et interview i Berlingske spurgte statsministeren til retfærdigheden af at målrette skattelettelserne mod de i forvejen mest velbjergede danskere. Spørgsmålet var et billede på tilstedeværelsen af en uhørt ”maoistisk” terminologi i selv borgerlige medier, mente Lars Løkke.

Lamborghini er en italiensk bil, lighed er en dansk værdi
Hvad både Løkke og Ammitzbøll overser bag deres vredladne arrogance er, at lighed ikke bare er et statistisk mål eller en kværulantisk dagsorden hos den danske presse.

Når Simon Emil vredt påpeger, at vi er et af verdens mest lige lande, er det jo fordi, det er noget, vi har prioriteret at være. Noget vi ligefrem praler med.

Det er derimod en fundamental kerneværdi indskrevet i velfærds-Danmarks – og danskernes – DNA. Når Simon Emil vredt påpeger, at vi er et af verdens mest lige lande, er det jo fordi, det er noget, vi har prioriteret at være. Noget vi ligefrem praler med.

Historisk set har danskerne tilstræbt og værnet om, at vi var et samfund, ”hvor få har for meget og færre for lidt.”

Selv det Ammitzbøll kalder en ligegyldig forøgelse af gini-koefficienten er derfor et skridt i en retning, der er ude af trit med befolkningens ønsker til fremtiden.

Brug for ærlig debat om ideologi og værdier
Regeringen har ikke et problem med pressen, men med danskerne. At øge uligheden må være bakket op af særdeles tungtvejende grunde, hvis man bevidst skal gøre det. Regeringens Lamborghini-forblændelse er ikke det.

Folketingets flertal og danskerne leverer et modsatrettet ”Stop jer selv!”. Beskyldningerne mod medierne viser en regering, der er kommet galt af sted. Det er jo ikke en tilfældighed, at Folketinget ikke har et flertal for en tilbagerulning af velfærdssamfundet.

Det er jo ikke en tilfældighed, at Folketinget ikke har et flertal for en tilbagerulning af velfærdssamfundet

Fortællingen om den tilgodesete HK’er, der var reformens relative vinder, skulle have sikret tilslutning blandt lighedshungrende vælgere. Det afslører jo også, at regeringen godt ved, dens ærinde er upopulært. Afvasket det tykke lag af finansministeriel talsminke står en asocial reform pinligt tilbage .

Det havde været mere klædeligt, hvis Løkke og Ammitzbøll – som Karsten Lauritzen – havde medgivet, at regeringen med skatteudspillet øger uligheden "med åbne øjne". Så kunne vi i det mindste have en ærlig debat om værdier, ideologi og politisk substans.

 

Kristian Weise er direktør i tænketanken Cevea.
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.
Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.