Løkke forsøger at bestikke udkantsdanmark

Hvor længe og hvor meget skal vi betale for Lars Løkkes fiaskoprojekt fra de sorgløse nullere?
Her i Danmark synes vi, at den offentlige service skal være nogenlunde lige god, uanset om man vokser op i Guldborgsund eller Gentofte. Og da kommunerne langt fra har lige store indtægter, betyder det en høj grad af omfordeling mellem rige og fattige kommuner. I praksis indebærer det først og fremmest, at der bliver sendt penge fra Hovedstadsområdet til Fyn og Jylland.

Det er ganske mange penge, der bliver sendt vestpå

Det er ganske mange penge, der bliver sendt vestpå: I 2018 omkring 13 milliarder, hvilket er næsten en fordobling på et årti. Det kan man godt mærke i de kommunale budgetter. Men bortset fra indvendinger fra kommuner som Gentofte er det ikke noget, der har affødt de store protester. For selvfølgelig skal Danmark være i balance. Spørgsmålet er bare, om det kræver endnu flere penge end i dag?

Det går godt i Jylland
Når man ser på udligningsordningerne, skal man se dem i forhold til levestandarden på tværs af Danmarkskortet. Hvis der mellem landsdelene er meget store forskelle på, hvilket liv man kan leve, kan der være gode grunde til at omfordele mere. Det er nu ikke tilfældet. Den offentlige service er grundlæggende ens i hele landet, og hvis man tager luppen frem for at finde de små forskelle viser det sig, at servicen er bedre i Nordjylland end i København.

Én ting er den offentlige service, en anden er dét man som helt almindelig lønmodtager har tilbage i rådighedsbeløb

Men én ting er den offentlige service, en anden er dét man som helt almindelig lønmodtager har tilbage i rådighedsbeløb. Men også her falder tingene ud til Vestdanmarks fordel: En almindelig familie i et almindeligt hus har næsten 100.000 mindre i rådighedsbeløb om året i hovedstaden, end den har i Nordjylland.

Det går faktisk slet ikke så dårligt i Jylland som man skulle tro, når borgmestrene beder om flere penge

Og så går det faktisk slet ikke så dårligt med økonomien. Arbejdsløsheden i Region Nordjylland er på niveau med den i Region Hovedstaden (4,7 procent mod 4,3 procent), og erhvervslivet har det godt de fleste steder. Så det går faktisk slet ikke så dårligt i Jylland som man skulle tro, når borgmestrene beder om flere penge.

Send flere penge
De 13 milliarder, der hvert år bliver sendt fra Københavnsområdet til kommuner på Fyn og i Jylland, vil stige betragteligt, når fastfrysningen af grundskylden ophæves efter 2020. Så vil de 13 milliarder formentlig blive til 17 eller 19 milliarder.

Alligevel har et udvalg under Økonomi- og Indenrigsministeriet netop fremlagt en rapport, der foreslår endnu højere overførsler fra Hovedstadsområdet til udkantskommunerne. Som konklusion på 283 siders tekniske gennemgange, fremlægges fem modeller for en øget udligning mellem kommunerne. Men det vil være forkert at tro, at der er tale om fem væsentligt forskellige modeller. Der er tale om fem versioner af det samme scenarie, der alle handler om at flytte flere penge fra Hovedstadsregionen.

Der er tale om fem versioner af det samme scenarie

I alle fem scenarier skal København betale ved kasse ét. Ifølge rapportens egne beregninger mellem 634 og 884 millioner kroner i 2022, når de nye udligningsordninger er fuldt indfaset. Omvendt modtager Region Nordjylland penge i alle fem modeller: Mellem 124 og 237 millioner skal regionen i 2022 have tilført mere end i dag, hvis det står til rapporten.

Langt fra virkeligheden i Nørrebro og Tingbjerg
For at finde frem til, at det er mest rimeligt at overføre mange flere penge fra Hovedstadsområdet til Jylland, laver embedsmændene bag rapporten en række antagelser. For eksempel, at udgiften til flygtninge og indvandrere kun findes de første ti år efter de er kommet til Danmark. Jeg skulle hilse fra og sige, at det ikke hænger helt sådan sammen.

Dét at pendle 10 kilometer i København let kan tage længere tid end at pendle 50 kilometer i Nordjylland

Embedsmændene synes også, at det skal give større tilskud, hvis der er langt til arbejdspladserne i området. Man kan mene, at dét måske er et grundvilkår, når man bor i et område med langt mellem husene, og man kan også indvende, at dét at pendle 10 kilometer i København let kan tage længere tid end at pendle 50 kilometer i Nordjylland. Men dét mener regeringens embedsmænd altså skal medføre at København og de omkringliggende kommuner skal betale mere i kommunal udligning.

Det er de borgerlige reformer i nullerne, der er hovedsynderen
Tendensen til, at udkantsområderne har modvind, mens byerne klarer sig godt, blev forstærket af en række politiske beslutninger med stor betydning for Danmarkskortet, dengang Lars Løkke Rasmussen var indenrigsminister.

For det første betød strukturreformen, der trådte i kraft i 2007, at 271 kommuner blev til 98 og 13 amter blev til 5 regioner. Strukturreformen var Lars Løkke Rasmussens ubetinget største politiske projekt som indenrigsminister, men resultaterne har mildest talt været nedslående. De fleste danskere er kommet længere væk fra de politiske beslutninger, og hvor målet var effektivisering er resultatet i stedet, at der bliver brugt flere penge på administration og færre på det, der betyder noget for borgerne: Pleje af de ældre, børnehaver og skoler. Strukturreformen blev suppleret af politireformen, der gjorde 54 politikredse til 12. På toppen af de to andre reformer kom domstolsreformen, som betød at 82 retskredse blev til 24.

På to år mistede man det, der i århundreder havde defineret Ribe

I en by som Ribe forsvandt den lokale retsbygning ligesom politistationen i 2006. Ribe Kommune ophørte selv med at eksistere i 2007, da den blev opslugt af Esbjerg Kommune; samme år som amtsgården blev nedlagt, da Ribe Amt blev en del af Region Syddanmark. På to år mistede man det, der i århundreder havde defineret Ribe. Selvfølgelig gjorde det ondt, ligesom det er er indlysende, at mange borgere oplever at der er blevet længere hen til de offentlige kontorer. For det er der jo, takket være nullernes politiske fejlskud.

Er det rette kur, at sende flere penge?
Spørgsmålet er bare, om dét at sende endnu flere penge – og at lave udflytninger som at sende Dansk Sprognævn til Bogense eller at sende Det Økonomiske Råd til Horsens – er den rigtige kur mod de problemer, der blev skabt af Strukturreformen.

Regeringen håber velsagtens, at de flere penge og udflytningen af statslige institutioner vil gøre udkantsområderne så glade, at den vinder næste valg

Regeringen håber velsagtens, at de flere penge og udflytningen af statslige institutioner vil gøre udkantsområderne så glade, at den vinder næste valg. Det tvivler jeg nu på. Der findes ikke penge nok i verden til at få VLAK-regeringen til at ligne andet end en dysfunktionel familie, i evig splid med sig selv og med Dansk Folkeparti, der ser med stadigt større undren på, hvad regeringens politiske projekt egentlig er.

Men selv hvis det kunne lade sig gøre, kan man stille spørgsmålstegn ved, hvornår nok er nok. Hvornår det faktisk ikke er overvejelsen om et Danmark i balance men bare bestikkelse, der ligger bag planerne om at flytte endnu flere penge end de årlige 13 milliarder vestpå.

Henrik Andersen er cand.scient.pol. og kandidat til kommunalvalget i Gladsaxe (S).
‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, om de emner der sætter dagsordenen i arbejderbevægelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.
 

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Henrik Andersen er cand.scient.pol. Han har i en årrække arbejdet i krydsfeltet mellem politik, analyser og rådgivning og har siden 2016 været tilknyttet Netavisen Pio som klummeskribent og anmelder. Han er desuden kredsformand for Socialdemokratiet i Gladsaxe.

Flere artikler om emnet

Annonce