Det sker i en ny samtalebog ’Befrielsens øjeblik’, som er skrevet af forfatter Kirsten Jakobsen.
Meningsmålingerne tyder på, at blå blok får mere end svært ved at genvinde magten, og direkte adspurgt om Løkke forestiller sig et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet efter valget, hvis blå blok taber, svarer Løkke:
”Der er naturligvis nogen dilemmaer i det her; men samtidig er der for mig ingen tvivl om, at det er et rigtigt forslag. Meget politik laves allerede inde på midten i dag”.
Det lyder nu ikke helt ligetil at danne en SV-regering?
”Nej, men jeg kan godt forstå, at mange mennesker siger: ’Vi er et lille land i en stor verden. Kunne de store, erfarne midterpartier dog ikke prøve at løfte opgaven i fællesskab?’ Personligt tror jeg, at det kommer til at ske en dag; men der skal nok være en udløsende mekanisme for at sætte processen i gang”.
Og det er du i denne bog?
"Ja. Nej", lyder det tvetydigt fra Lars Løkke i bogen.
I forhold til Lars Løkkes egen mulige rolle i en SV-regering bliver han i bogen spurgt, om han "skriver sig selv ud af ligningen". Her lyder svaret:
”Forhåbentlig ikke, for jeg synes, jeg har meget at tilbyde, men min person skal ikke stå i vejen for den bedste løsning for Danmark. Det er svært at tale om, for det handler jo også om, hvilken tale jeg skal holde på valgaftenen, og den er svær at skrive på så lang afstand.”
Den politisk leder for Det Radikale Venstre, Morten Østergaard, betragter det, at Løkke åbner op for en SV-regering, som en god nyhed.
”Vi er helt klar til at lave nye alliancer som kan bringe Danmark fremad, hvis det handler om at skabe reel forandring, en ny politisk retning for Danmark fremfor mere af det samme,” siger han til TV 2, og fortsætter:
”Det er da en kæmpe chance for for alvor at få skabt et nyt grundlag, hvor vi ikke er afhængige af den yderste højrefløj i Danmark,” lyder det fra partiformanden, der kort før valget indgik en aftale om seniorpension med Dansk Folkeparti, som binder hans parti i den kommende valgperiode til ikke at indgå en aftale om tidligere folkepension, som Socialdemokratiet har foreslået.
Socialdemokratiet og Venstre har været i regeringen en gang før. Det var med Anker Jørgensen i spidsen tilbage i august 1978. Det blev dog en kort fornøjelse - regeringen var opløst kun et år efter i oktober 1979.
Der ventes en officiel umelding fra Socialdemokratiet senere i dag.
Kommentarer
Det Radikale Venstres Morten Østergaard og Venstres Lars Løkke Rasmussen er bange for at miste taburetten med god grund. De ser begge politik som magt og levebrød, de er begge ynkelige og utroværdige med deres politiske luftkasteller, må de begge to falde ned af taburetten ved det kommende Folketingsvalg
Nej det sker ikke mens Løkke er i politik. Først håner og kritiserer han S og Mette F, før det Thorning, og fortæller usandheder, så vandet driver om S politikken, ja indkalder sågar til pressemøde med tre ministre herom. Han r--render igen sine loyale støtter, går bag om ryggen på regeringspartnere, næstformand m.m. samt folketingsgruppen, han har måske slet ikke belæg for det udsagn for alvor. Alt dette for kun at redde egen bag og magt.
Så nej S kan ikke gå i regering med et parti, som svinger som vinden blæser. Samarbejde ja,det kan man vel med alle på nær Stram kurs, hvis de kommer ind, det tror jeg så ikke sker. Han er for rabiat.
Jeg syntes Mette gav en statsmandsagtigt svar og tacklede det yderst proff.