Annonce

Løkke hylder den danske model ude i Europa – herhjemme får den kniven

Ude i Europa skamroser statsministeren den danske flexicurity-model. Herhjemme bliver der skåret på indsatsen.
Et fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er nemmere at hyre og fyre folk, og som hurtigt kan tilpasse sig, når gamle industrier går til grunde, mener statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er noget, som de øvrige lande i Europa kan lære af. Det skrev han den 8. november i et indlæg på det internationale magasin politico.eu.

Ordet Flexicurity, som er en sammentrækning af flexibility (fleksibilitet) og security (sikkerhed), dækker over den danske model, hvor det er forholdsvist nemt at afskedige medarbejdere, mod at staten til gengæld spænder et sikkerhedsnet ud under folk med dagpenge og uddannelse/opkvalificering, der skal sikre, at den ledige hurtigt kan komme i beskæftigelse igen, eventuelt i en ny branche.

Løkke roser opkvalificering
Indlægget er en støtte til den franske præsident Emmanuel Macrons forslag til reformer af det franske arbejdsmarked. En række reformer, som kritikere i øvrigt mener indeholder lidt for meget flexibility og ikke ret meget security.

Eller som Lars Løkke Rasmussen skriver i indlægget på politico.eu:

”Essensen af modellen er at give virksomheder og offentlige institutioner mulighed for hurtigt at reagere på ændringer i efterspørgsel og forskydninger i økonomien, samtidig med, at der bliver taget hånd om arbejdstagere, som mister deres job, og givet adgang til uddannelse og nye færdigheder, der giver dem mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet (oversat fra engelsk, red.).

Lars Løkke Rasmussen nævner blandt andet indsatsen i tekstilbranchen og i værftsindustrien, hvor det begge steder er lykkedes at få syersker og svejsere over i nye erhverv, da de gamle ikke længere kunne betale sig i Danmark.

”Disse eksempler fremhæver, hvorfor vores model har været succesfuld, og det forklarer formentlig også delvis, hvorfor danskerne er så åbne overfor globalisering og frihandel. Globaliseringens indvirkning er simpelthen mere gunstig, hvis et samfund er i stand til at omfavne forandringer og afbøde globaliseringens mindre ønskelige virkninger (oversat fra engelsk, red.),” skriver han.

Og det er jo alt sammen rigtigt.

Massive besparelser på beskæftigelsesindsatsen
Men mens statsministeren roser den danske models succes i den internationale presse, så er den samme model under pres herhjemme. Og senest i forbindelse med indgåelse af aftalen om erhvervspakken, som finansieres med at tage knap 900 millioner kroner fra beskæftigelsesindsatsen.

En analyse, som AE-rådet har lavet for brancheorganisationen Danske A-kasser, viser, at indsatsen på den aktive arbejdsmarkedspolitik, der er den ene af grundpillerne i den danske flexicurity-model, har været under sparekniven de seneste år.

Antallet af fuldtidsaktiverede dagpengemodtagere er blevet reduceret fra 40.000 til 10.000 på godt 5 år. Selv hvis man regner med, at der er kommet færre dagpengemodtagere, så er andelen af fuldtidsaktiverede dagpengemodtagere faldet fra 30 procent til 12 procent.

”Det er er en ren falliterklæring. Den aktive arbejdsmarkedspolitik er neddroslet til et minimum og alle ressourcer bruges på at afholde samtale efter samtale. Det er tæt på en katastrofal udvikling, som er det stik modsatte af, hvad man har ønsket fra politisk hold,” siger Torben Poulsen, der er formand for Danske A-kasser i forbindelse med analysen.

Også brugen af ordinær uddannelse er faldet med 56,5% på trods af Beskæftigelsesreformens intention om det præcis modsatte, mener Danske A-kasser.

 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet