Annonce

Løkke lover stor børneplan efter valget

Statsministeren vil lave en børneplan, men sætter ikke tal på, hvor meget mere området skal have. Fagforbund savner mere konkrete svar og minimumsnormeringer.
Der skal investeres mere i børneområdet, det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i en video på Facebook.

Det er nødvendigt, når der over de kommende år kommer op imod 50.000 flere børn. Men hvor mange penge, det drejer sig om, vil Løkke ikke løfte sløret for. Men der skal laves en børneplan – efter valget.

Men hvordan og hvor med skal først aftales efter en dialog med parterne på området, kommunerne og fagforeningerne FOA og BUPL.

Lars Løkke Rasmussen siger, at han indstillet på, at der skal kigges på normeringer i den børneplan, Venstre ønsker at lave, men han vil ikke indføre landsdækkende minimumsnormeringer, som flere partier ellers har foreslået:

”Jeg tror ikke, at det klogt at vi i Folketinget vedtager detaljer om normeringer. Jeg tror det ville være rigtigt klogt, hvis vi aftalte med kommunerne og de professionelle, hvad der er en god faglig standard, som kommunerne så må stå på mål for,” siger han og nævner også behovet for at kunne rekruttere flere pædagoger til faget.

placeholder

Fagforening savner konkrete svar

Hos fagforeningen BUPL, der organiserer mange af landets pædagoger på daginstitutionsområdet, at det er godt at statsministeren nu siger, at han gerne vil prioritere børneområdet, men hun savner en garanti for at der kommer penge med.

”Det er godt, at Lars Løkke Rasmussen nu erkender, at daginstitutionerne er så udsultede, at der er brug for at genoprette kvaliteten og forbedre normeringerne. Men det er stadig meget ukonkret. Er statsministeren villig til at løfte området, eller taler han bare om lappeløsninger? Og vil han garantere, at kommunerne får de penge der skal til både for at hæve kvaliteten nu og til at sikre, at der er penge nok, når der de kommende år kommer tusindvis af flere børn. Det savner vi svar på,” siger Elisa Rimpler, der er formand for BUPL i skriftlig kommentar.

Er statsministeren villig til at løfte området, eller taler han bare om lappeløsninger?

Elisa Rimpler hæfter sig ved, at statsministeren fastholder sin modstand mod at indføre såkaldte minimumsnormeringer – altså et loft for, hvor mange børn der må være per pædagog i vuggestuen og børnehaven.

”Det vil betyde et stort løft i nogle kommunerne og et mindre løft i andre kommuner. Og det er kun en absolut bundgrænse, som kommunerne så kan bygge oven på med endnu bedre normeringer og højere pædagogandel”, siger Elisa Rimpler, der dog melder sig klar til at møde op og give input til planen, hvis det bliver aktuelt-

Samme model som S-plan

Med ideen om en børneplan er tale om et udspil fra Venstre, hvor de finere detaljer først kan afsløres efter valget, når det er forhandlet på plads med parterne.

Lars Løkke Rasmussen har ellers tidligere kritiseret Socialdemokratiet for at være lidt for sparsomme med konkrete løfter i forhold til Socialdemokratiets pensionsplan, som skal give en ret til tidligere folkepension for dem der har været længst tid på arbejdsmarkedet.

Et forslag som Socialdemokratiet har sagt skal forhandles på plads med arbejdsmarkedets parter efter valget.

Det har Lars Løkke Rasmussen blandt andet kaldt for det ”største bluff i dansk politik i generationer”.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet