Løkke og Jeppe er Bamse og Kylling på Borgen

Jeppe Søe vil gerne læses som Holbergs Jeppe: den naive bondemand, der vågner i magtens seng og opdager, at systemet er råddent. 

Det er underforstået at læseren også stiller det opfølgende spørgsmål: Hvorfor er Jeppe blevet som han er?

Hvorfor er han så naiv? 

Jeppe drikker ikke, men han er blevet skilt, er begyndt at ryge (det er også Løkkes skyld) og føler sig med rette latterliggjort og marginaliseret både på Christiansborg og i offentligheden. 

Men læseoplevelsen af Søes nye bog ‘Jeppe på Borgen’ minder mere om et afsnit af børne-TV-serien Bamse og Kylling. 

Løkke er Bamse – styrende, egenrådig og optaget af sig selv. Søe er Kylling – til at begynde med den loyale følgesvend, men efterhånden frustreret over sin manglende indflydelse. 

Læs også:Her er bogen Lars Løkke frygter: Jeppe Søe skåner ingen - heller ikke sig selv

Spørgsmålet, man sidder tilbage med, er: Hvorfor er han så naiv? 

Bamse og Kylling skal afspejle børn, og der er noget barnligt over Søe, der indlader sig frivilligt med dansk politiks mest kyniske magtpolitiker og forventer at møde en venlig krammebamse. 

Klassisk kaotisk Løkke-butik

Bogen har kvaliteter. Den dokumenterer med mails og sms’er, hvordan Søe havde en central rolle i stiftelsen af Moderaterne, særligt Det Politiske Mødested. 

Han var i begyndelsen nyttig for Løkke: Energisk, loyal og praktisk. 

Men så snart Løkke befinder sig i sit naturlige element, magten, ændrer dynamikken sig. 

Læs også:“I det øjeblik opdagede jeg 100 % sikkert, at Lars udelukkende tænkte på sig selv”

Partiet bliver ikke professionelt, men en klassisk kaotisk Løkke-butik hvor loyalitet trumfer menneskelige kvaliteter. 

Løkke har nul tålmodighed med baglandsproces og vælger rådgivere, han har tillid til. Søe føler sig sat udenfor – og reagerer med bitterhed.

Men det bliver hurtigt tydeligt, at han havde svært ved at acceptere, at han ikke kunne kontrollere retningen. 

Søe skriver med vrede

Særligt opgøret med kulturminister Jakob Engel-Schmidt – herunder genopfriskningen af kokain-sagen – fremstår som et personligt opgør forklædt som moralsk indignation.

Søe skriver med vrede over, hvordan sager om sexisme og dårlig arbejdskultur blev håndteret. 

Det kan man godt forstå, for han har ret. Men hans analyse af, hvorfor partiet knækkede, bliver aldrig særlig skarp. 

Jeppe Søe er ikke Jeppe fra Bjerget

Identificerer Søe sig med baglandet, eller identificerer han baglandet med sig selv? Det er nok det sidste. 

Den Søe man møder i bogen er konstant forurettet på egne vegne. Han er ikke mindre selvoptaget end Løkke. 

Men modsat Løkke forventer han, at andre skal forløse ham. 

Politik er ikke børnefjernsyn

'Jeppe på Borgen’ er ikke en god bog. Den er læseværdig som et bidrag til nyere dansk politisk historie. 

Men som refleksion over magt, ansvar og idealisme er den for tynd. 

Jeppe Søe er ikke Jeppe fra Bjerget. Han er Kylling fra børneværelset, der troede, han kunne ændre verden ved at insistere på sin egen godhed. 

Men politik er ikke børnefjernsyn.

Axel Bøie Boisen og Jeppe Søe. 'Jeppe på Borgen - Fortællingen om et naivt politisk projekt'. 288 sider. Gads Forlag. Udkommer i dag.