Løkke tager opgør med skole­reform: Skoledagen skal være kortere

Med nyt folkeskoleudspil lægger regeringen op til at give eleverne kortere skoledage med mere fagundervisning.
Det er blot fire år siden, at folkeskolereformen trådte i kraft. Nu vil regeringen ændre på nogle af reformens centrale områder, herunder sænke timetallet.

Det fremgår af et udspil på i alt syv punkter, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lancerede tirsdag.

”Vi ønsker grundlæggende ro om folkeskolen, men vi skal kombinere det med viljen og evnen til at justere undervejs, hvor det er nødvendigt. Det er præcis det, vi gør i dag,” sagde Lars Løkke Rasmussen, da han præsenterede udspillet på et pressemøde sammen med undervisningsminister Merete Risager (LA).

Udspillet er ikke et opgør med selve folkeskolereformen, slog undervisningsministeren flere gang fast.

"Det er ikke et opgør med folkeskolereformen. Det er en justering af de elementer, der har vist sig ikke at virke efter hensigten,” sagde hun.

Mindre understøttende undervisning
Ifølge regeringen er skoledagen blevet for lang, og derfor vil man reducere den såkaldte understøttende undervisning og erstatte noget af den med almindelig fagundervisning.

Regeringen foreslår konkret, at en times understøttende undervisning kan veksles til cirka 0,6 fagtimer. Regeringen foreslår at reducere den understøttende undervisning med gennemsnitligt knap 3 timer ugentligt per klassetrin.

Heraf veksles gennemsnitligt cirka 1,2 timer ugentlig per klassetrin fra understøttende undervisning til fagundervisning. Det betyder, at eleverne i 0.-3. klasse får 90 timer mindre årligt – svarende til lidt over 2 timer ugentligt. Eleverne fra 4.-9. klasse får 60 timer mindre årligt svarende til 1,5 time ugentligt.

De ekstra fagtimer skal særligt prioriteres i udskolingen og målrettes naturfag.

Følger ingen penge med
Hvis skoledagen forkortes, forlænges den tid eleverne bruger i SFO til gengæld. Det anslås, at der skal tilføres 225 millioner til SFO'erne. Og kommunerne skal ikke forvente, at der kommer nye penge med. Dem mener Merete Riisager, at det er op til kommunerne at finde, skriver Folkeskolen.dk.

"Det er klart, at kommunerne har ansvaret for at gribe SFO'erne, når man nedsætter skoledagens længde. Det ansvar regner vi med, de tager på sig,” lød det fra hende.

Opgør med for mange vikarer
Et andet punkt i regeringens udspil handler om den omfattende brug af vikarer i folkeskolen.

En undersøgelse fra Undervisningsministeriet viste for nylig, at 11,1 procent af undervisningstimerne i folkeskolen blev gennemført med en vikar, og at mere end halvdelen af vikarerne ikke var uddannede folkeskolelærere.

"Vikarer kan være nødvendige i tilspidsede situationer som akut sygdom, men som det er i dag, vil man som elev bruge et år med vikar i løbet af et skoleliv, og mere end halvdelen af tiden vil vikaren ikke have en kompetencegivende uddannelse,” lød det fra Merete Riisager.

Regeringen foreslår i første omgang en årlig opgørelse af omfanget af brugen af vikarer, samt at kommunerne forpligtes til at lave målsætninger for at nedbringe brugen af vikarer.

S: Det deltager vi gerne i
Udspillet og intentionerne om at hæve fagligheden bliver mødt med åbne arme af Socialdemokratiet.

"Vi har ikke noget religiøst forhold til, præcis hvor lang skoledagen skal være," siger vikarirende undervisningsordfører Mattias Tesfaye til Ritzau.

"Vi vil være optaget af, om vi kan styrke fagligheden uden at sænke trivslen og samtidig se på, hvor lang skoledagen er."

 

Fakta: De syv punkter i regeringens udspil:
 

1. Flere fagtimer
Regeringen vil reducere den understøttende undervisning med gennemsnitligt knap 3 timer ugentligt pr. klassetrin. De ekstra fagtimer skal særligt prioriteres i udskolingen og målrettes naturfag, teknologiforståelse, sprog og praksisfaglighed.

2. Læsekampagne
Regeringen vil lancere en 3-årig læsekampagne, som skal reducere antallet af svage læsere ved at øge læselyst og sætte fokus på læseundervisning og faglig læsning.

3. Færre faglige bindinger
De tværgående temaer it og medier og innovation og entreprenørskab skal indgå i udvalgte fag - fremfor som i dag i alle fag fra 0. til 9. klasse. Det skal reducere nogle af de faglige bindinger, som lærerne oplever.

4. Færre vikarer
Der skal fastsættes en målsætning om, at kommunerne skal nedbringe brugen af vikarer. Der skal blandt andet laves en årlig opgørelse af brugen af vikarer.

5. Udvidet kompetence til skolebestyrelser
Skolebestyrelsens indflydelse på ansættelse af skolens leder styrkes, så der fremover skal være en repræsentant fra skolebestyrelsen med i ansættelsesudvalget.

6. Præcisering af brugen af § 16 b
Skolerne bruger i dag i meget vidt omfang folkeskolelovens § 16 b, der giver mulighed for at veksle afkortning af skoledagen til mere to-voksen undervisning. Det sker i vidt omfang i strid med intentionerne i lovgivningen.

7. Forsøg med selvstyrende skoler
Regeringen vil lave et 10-årigt forsøg med en helt ny skoleform: Selvstyrende skoler. Disse skoler skal have vidtgående frihed fra statslige og kommunale bindinger med inspiration fra de frie og private grundskoler og de selvejende ungdomsuddannelser.

Kilde: Regeringen.dk

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce