Løkke vil have kortere skoledag, Venstre får kritik for kampagne og eksperter undrer sig over finansministeriet

I dag er det 11. september. Dagens for både terrorangrebet på World Trade Center i 2001 og den tidligere svenske udenrigsminister Anna Lindh, der blev dræbt af knivstik to år senere. Heldigvis har dagen, indtil videre, ikke budt på noget der kommer i nærheden af de to ting.

Til gengæld er der gang i dansk politik, hvor regeringen i dag spillede ud med en lille reform – kaldet en justering – af folkeskolereformen. Der er også kritik fra flere sider af en stor annoncekampagne som i øjeblikket Venstre kører og endelig er der endnu engang sat gang i debatten om elite og det oversete folk.

Regeringen vil gøre skoledagen kortere
Med nyt folkeskoleudspil lægger regeringen op til at give eleverne i folkeskolen kortere skoledage, men med mere fagundervisning. Det er et af de syv elementer i en justering af folkeskolereformen, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede i dag.

”Vi ønsker grundlæggende ro om folkeskolen, men vi skal kombinere det med viljen og evnen til at justere undervejs, hvor det er nødvendigt. Det er præcis det, vi gør i dag,” sagde han, da han sammen med undervisningsminister Merete Risager (LA) præsenterede udspillet.

Et centralt element i udspillet er, at regeringen ønsker at fjerne noget af den understøttende undervisning, som så skal delvis erstattes af flere timer i for eksempel naturfag.

Læs mere her.

Kort før statsministeren og undervisningsministeren præsenterede skolereform, havde Venstres undervisningsordfører Anni Matthiasen denne kommentar til udspillet:

 

Venstre praler med velfærds­milliarder, men Løkke har skåret ned
I ny kampagne bryster Venstre sig med, at der er brugt 75 milliarder ekstra på velfærd siden 2001. Mens Løkke har været statsminister, er der blevet færre penge. Det skriver Berlingske.

”Venstre har ret i, at det offentlige forbrug er 75 milliarder kroner højere, men der er først og fremmest tale om en stigning, der er sket i Anders Foghs tid og i mindre grad under Helle Thorning. Det offentlige forbrug er faktisk faldet de år, Løkke har været statsminister,” siger Niels Storm Knigge, som er senioranalytiker ved Kraka, til Berlingske.

I Anders Fogh Rasmussens tid fra 2001-2009 steg det offentlige forbrug med 67 milliarder kroner, mens det i Helle Thornings regeringstid fra 2011 til 2015 steg med 10 milliarder kroner. Mens Lars Løkke Rasmussen har været statsminister, er der blevet brugt 1,7 milliarder mindre.

Læs mere her.

Det er heller ikke den eneste del af Venstres kampagne der får kritik. Venstre fremhæver i annoncen blandt andet ældremad, men i realiteten har han udsultet ældreområdet, lyder den hårde kritik fra en sammenslutning af fagforbund med titlen ’Virkelighedens Velfærd’.

”Der er kommet flere ældre, men der er ikke kommet flere penge, siger næstformand i FOA, Thomas Enghausen, til Ekstra Bladet. Han bakkes op i kritikken af blandt andet Ældre Sagen.

Læs hele historien her.

Regeringen pumper prisen for grønne løsninger op
Hvis Finansministeriet havde brugt de nyeste priser for CO2-kvoter, havde der været næsten en milliard ekstra til grøn omstilling, der desuden ville blive billigere. Det undrer en række eksperter. Det skriver Altinget.

“Tiltag for at fremme vedvarende energi vil synes dyrere for statskassen, end de reelt er. Investorer, der investerer i vedvarende energi, vil kræve mindre i tilskud ved en høj CO2-pris og dermed også en høj elpris,” lyder det blandt andetfra den tidligere overvismand Peter Birch Sørensen.

De radikales klimaordfører, Ida Auken, undrer sig over, at Finansministeriets bruger gennemsnitsprisen for 2017. 

“Det er et meget godt eksempel på, hvordan Finansministeriets regnemetoder er temmelig politiske,” siger hun til Altinget.

Læs hele historien her.