Løkkes højrehånd i skyldner-sag

Moderaternes kommunikationschef skyldte smedemester 426.000 kroner: Jeg har løbende gennem 12 år betalt af på min gæld
Foto: Claus Peuckert/Thrane Media
Lars Løkke Rasmussen (M), formand for Moderaterne
Lars Løkke Rasmussens højrehånd i Moderaterne, kommunikationschef og nu også folketingskandidat for Moderaterne, Jeppe Søe, har en kedelig skyldner-sag med i bagagen.

Det skriver Se og Hør.

Ifølge ugebladet har Jeppe Søe gennem en årrække skyldt smedemester i Ribe, Per Nørskov, et sekscifret beløb som med rentes renter til sidst nåede op på 426.000 kroner.

Fik betaling fra ECCO 

Smedemesterens firma, Smede Bilen, havde for Ecco lavet nogle stålstativer.

Smede Bilen sendte regningen til Ecco, der imidlertid henviste til Jeppe Søe, der tilbage i 2008 hvor sagen stammer fra, formidlede ordren på vegne af Ecco:

Jeg så aldrig en krone

“Jeg ringede til ECCO, og de kunne desværre fortælle, at de netop havde betalt Jeppe Søe for stativerne. Jeg så aldrig en krone. Siden har jeg kæmpet for at få mine penge. Jeg har betalt og betalt for at opretholde mit krav og for, at den idiot ikke skal slippe for at betale sin gæld,” siger smedemesteren til Se og Hør.

Forleden blev Jeppe Søe's firmasag konkursbehandlet i Retten i Aalborg. Resultatet blev, ifølge Se og Hør, at Smede Bilen fik udbetalt en dividende på 8.033,82 kr.

Den udgang på sagen er Per Nørskov mildest talt ikke tilfreds med. Han betegner Jeppe Søe som beregnende og en bandit.

Har betalt løbende af på gæld 

Over for Netavisen Pio forklarer Jeppe Søe i en sms, at han løbende har betalt af på sin virksomheds gæld gennem alle årene:

“Da virksomheden gik konkurs havde vi afleveret produktet. Så da pengene kom, blev de i banken som jo lukkede ned omgående. Jeg kunne intet gøre.”

“I 12 år har jeg betalt af på sagen løbende til Gældsstyrelsen, der også trækker selv, derefter kommer de andre. Jeg kunne have taget en gældssanering på 3 år, men ville ud af det på egen hånd. Det nærmer sig.“

Jeppe Søe forklarer også, at det oprindelige beløb hans firma skyldte smedemesteren i Ribe lød på 100.000 kroner:

“Resten er renter på 12 år.”

Søe: Sagen er kendt af alle

Jeppe Søe understreger over for Netavisen Pio, at han ikke har skjult sagen for nogen - heller ikke over for Lars Løkke Rasmussen og andre ledende kræfter i Moderaterne:

“Det ved alle, da jeg jo gennem de 12 år har fortalt det i utallige interviews - konkursen er del af min historie og min erfaring.”

Det kalder jeg ordentlighed

Jeppe Søe understreger, at han mener at have udvist ordentlighed i sagen:

“Jeg har stået ansigt til ansigt med den ulykke, der ramte mig i finanskrisen - og håndterer den jo absolut løbende, hvilket bekræftes i papirerne, der viser, at jeg har afviklet betydeligt på gælden fra 2008. Det kalder jeg ordentlighed.”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Jeppe Søe er havnet i det rette parti: plattenslager-partiet.

Gældssanering? LOL

Det er sådan man ødelægger en SMV
.

Jammen, det er jo partiet som samler folk med få penge 😀 En kan ikke betale sine regninger og en anden kan ikke selv betale sit tøj😀😀. Jo, de hører sammen, og gud ved om ikke der er flere i det parti som har problemer 😀 Krage søger mage 🤗🤗

Altid noget rigtig møg, ikke at holde ord. Købte en butik med kæresten, og vi underskrev slutsedlen og jeg overførte 675.000.-Dkr til Andelsforeningen. Jeg så aldrig en krone, og betalt 20.000.-dkr pr md i 4 år.

Annonce