Da Lars Løkke Rasmussen (M) for godt to uger siden fremlagde partiet Moderaternes meget komplicerede skatteplan, gjorde den tidligere statsminister et stort nummer ud af, at hans plan ville give alle danskere flere penge mellem hænderne.

Lars Løkke Rasmussen har siden fremlæggelsen af Moderaternes plan fastholdt, at den er socialt afbalanceret, ligesom Løkke efter kritik fra økonomer har henvist til, at planen  bygger på helt nye beregningsmetoder, og at kritikerne derfor ikke har forstået planen.

Arbejderfamilie mister flere tusinde kroner

Men nu viser Moderaternes egne tal, at en almindelig arbejderfamilie med en husstandsindkomst på mellem 640.000 og 680.000 kroner vil miste flere tusinde kroner, hvis planen bliver gennemført.

Et noget andet billede

For en direktør med en bruttoløn på 1,2 millioner kroner vil Løkkes skatteplan til gengæld give en klækkelig gevinst på næsten 100.000 kroner årlig.

Tallene stammer fra tænketanken Kraka Advisory, som har lagt navn og rygte til de økonomiske beregninger bag Moderaterenes skatteplan.

De beregninger giver ifølge Berlingske et noget andet billede, end det Lars Løkke Rasmussen selv har givet.

Kraka: Tab for faglærte arbejdere

Kraka har regnet på, hvilke konsekvenser Løkkes skatteplan vil have for en række forskellige familietyper, som direktører, arbejdere, funktionærer, folkepensionister og kontanthjælpsmodtagere.

Ifølge Kraka vil en faglært arbejder, der tjener mellem 320.000 og 340.000 kroner ende med et fald i den disponible indkomst på godt 1.000 kroner.

For en faglært arbejderfamilie med en samlet årlig bruttoløn mellem 640.000 og 680.000 kroner, vil tabet være på 2.927 kroner.

Cepos-kritik

Den erklæret borgerlige tænketank Cepos har tidligere i blandt andet Ekstra Bladet kritiseret Lars Løkke for at tegne et lidt for rosenrødt billede af de økonomiske konsekvenser af Moderaternes skatteplan.

Cepos har med udgangspunkt i Finansministeriets regnemodeller regnet sig frem til, at Løkkes plan vil betyde, at en typisk arbejderfamilie årligt vil miste 10.300 kroner, mens en såkaldt funktionærfamilie må vinke farvel til 14.400 kroner om året.

Det trækker ned, at han vil indføre en lønsumsafgift, som ingen forstår

Cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, siger til Netavisen Pio, at det vil blive den store middelklasse, der kommer til at betale Løkkes plan.

“Jeg vil godt give Lars Løkke rigtig mange point for, at han vil fjerne en af de mest væksthæmmende skatter i - nemlig topskatten plus at han vil lette aktie- og selskabsskatten markant. Men det trækker ned, at han vil indføre en lønsumsafgift, som ingen forstår , og som vil komplicere skattesystemet voldsomt,” siger Mads Lundby Hansen.

“Det indebærer, at personer, der tjener mellem 380.000 og 700.00 kroner taber på Løkkes skattereform. Den store danske middelklasse kommer til at betale for det her, og jeg kan ikke se nogen grund til, at danske arbejdere og funktionærer skal betale for den her skattereform,” siger Mads Lundby Hansen.

Ikke retvisende

“Løkke har sagt, at skatten vil være uændret for den her store gruppe, eller at de vil få det lidt bedre. Og det synes jeg ganske enkelt ikke er nogen retvisende udlægning af Moderaternes forslag. Når over en million danskere i middelklassen står til, at tabe markante beløb, bør man ikke udlægge teksten på den måde,” siger Cepos cheføkonom til Netavisen Pio.

Afviser, at Moderaternes udspil vil gøre arbejderfamilier fattigere

Lars Løkke har i et skriftligt svar til Berlingske udtalt , at han ikke kan “genkende beregningerne” og afviser, at Moderaternes udspil vil gøre arbejderfamilier fattigere.

“Arbejderfamilien bliver ikke fattigere. Vi har fremlagt en reform, der gør Danmark rigere. Den gør alle løngrupper rigere. Så er der en vis usikkerhed om, hvordan lønsummen påvirker løn tal. Her er det absolut worst-case-scenario, der er indregnet,” skriver Lars Løkke i et svar til Berlingske.

Større ulighed

Den omfordeling via skatterne, som altså ifølge både Kraka og Cepos bliver en konsekvens af Moderaternes skatteplan, betyder også, at uligheden i Danmark bliver større.

I forbindelse med præsentationen af Moderaternes skatteplan sagde Lars Løkke Rasmussen ifølge Børsen, at den såkaldte gini-koefficient ville stige med 0,47 som konsekvens af planen.

Det blevet senere ændret til 0,46 for så at ende med, at Kraka nu angiver en stigning på 0,32.

Gini-koefficienten er et mål for uligheden i samfundet. Hvis alle ejer lige meget er gini-koefficienten nul. Hvis én person ejer alt er tallet 100. I Danmark ligger koefficienten på omkring 26.

Opdateret med kommentar fra Mads Lundby Hansen klokken 14.56.