På dansk burger vi mere talemåder som ’en finke af panden’ eller ’Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med’, men pointen er det samme.
Vi mennesker kommer nogle gange til at sige mere end vi skulle have gjort.
I ren og skær ivrighed for at sikre større opbakning til sin noget udskældte sundhedsreform kom statsminister Lars Løkke Rasmussen til at tale lidt over sig.
Han sagde slet og ret, at ”Der er brug for nogle smørepenge”.
Direkte citat. Ord for ord.
Hvis man laver et hurtigst opslag i ordbogen, så vil man finde ud af at ’smørepenge’ er et ord der almindeligvis bruges om ’smørelse’ eller ’bestikkelse’, der altså handler om penge man bestikker andre med for at opnå deres gunst eller få dem til at udføre en bestemt handling.
I den konkrete sag vil Lars Løkke Rasmussen styrke opbakningen til sundhedsreformen, så han slipper for de trælse kritiske røster fra eksperter, patienter, partifæller og vælgere.
Så simpelt er det og så klart blev hensigten udlagt.
De foreslåede fire justeringer af Løkkes sundhedsreform hører bestemt til i den gode ende. Det samme gør reformens ideal om bedre koordination i sundhedsvæsenet. Men hverken ideal, justering eller smørelse er tilstrækkeligt til at vende opbakning.
Forslaget om at nedlægge regionerne får blot opbakning fra 25 procent af danskerne, mens hele 46 procent ønsker at bevare dem. Og tendensen i meningsmålingerne indikerer just heller ikke at sundhedsreformen har givet regeringen vind i sejlene.
Problemet for regeringen er, at idealerne om nærhed og koordination ikke fanger an, når de bygger på et gigantisk eksperiment af en strukturreform. Læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter og patienter har først for alvor vænnet sig til regionerne, der med blot har 10 år på bagen nu skal afskaffes.
Modstanden handler næppe om at danskerne befinder sig i sværmerisk kærlighedsforhold til regionerne, men mere om at de færreste orker at vente endnu årti på at etablere et nyt centraliseret system, hvor en håndfuld topembedsmænd i Sundhedsvæsen Danmark skal svinge pisken over sundhedssektoren.
Helt ærligt, Lars Løkke, så er et smørepenge-udspil ovenpå 24 møder med 40 organisationer og 4 eksperter ganske enkelt ikke imponerende. Det kræver mere at overbevise os alle sammen om behovet for nye bureaukratiske eksperimenter.
Løkkes første seriøse ’claim to fame’ i dansk politik var strukturreformen fra 2007 og nu kan hans sidste større bedrift meget vel blive en slags ekko med en strukturreform af sundhedsvæsenet.
Begge reformer – på trods af deres gode intentioner – med det resultat at flere politiske beslutninger centraliseres.